Carstens blog - arkiv

Ydmyghed

Enhver, der ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes” (Luk 14,11).

Ydmygheden kommer af vores forhold til Gud. Ydmyghed begynder med vores forhold til Gud, og ydmyghed overlever kun i Guds nærvær.
Ydmyghed kommer af at opdage, hvor stor Gud er, og hvor meget jeg har brug for Gud i mit liv. Ydmyghed over for Gud er at opdage, hvordan min personlige stolthed og stædighed og selvfokusering forsvinder – langsomt – og hvordan dette ændrer forholdet til mine nærmeste, til ægtefællen, børnene, kollegerne.
I ydmygheden ser vi, hvordan Gud bliver større og større for os. Hvem Gud er, hvad Gud gør, bliver i stigende grad det centrale fokus for det menneske, som ydmyger sig under Gud.
 
Vi kan sige det sådan, at sand ydmyghed er, når vi er glade for, at det er Gud, der får al æren. Når vi oplever, at Gud bliver stadigt større og større for os, og det påvirker vores hverdagsliv.
Paulus beskriver det på denne måde: ”Ingen skal have noget at være stolt af over for Gud (…) for den, der er stolt, skal være stolt af Herren” (1 Kor 1,29.31).
 
Ydmyghed er at glædes over, at Gud handler på en sådan måde, at fokus tages væk fra vores selvpraleri, vores selvroseri, og i stedet rettes mod Gud, så det eneste, vi roser os af, er Ham!