Carstens blog - arkiv

Når hjertet brister - bogkapitel

Jeg er ved at lægge sidste hånd på en ny bog, med titlen "Vov at være".
Jeg regner med at udgive den via Book on Demand.
Her er et udsnit af et kapitel, med overskriften "Når hjertet brister":

I tegnefilmen ved navn ”Eventyret om Despero” fortælles historien om en rotte, der oplevet det samme. Rotten, ved navn Obskur, er en mand af ære, en mand med integritet, men ved en skrækkelig fejltagelse er rotten medvirkende til, at eventyrlandets dronning dør, og derfor vælger kongen at udskrive et dekret, om at indfange alle rotter i hele riget. 
Selv om rotten Obskur forsøger at opnå tilgivelse, selv om han forsøger at gøre alting godt igen, så vil ingen have med ham at gøre. På et tidspunkt står Obskur over for slottets prinsesse og vil bede om nåde, men hun jagter ham væk. Obskur sidder nu alene, i mørket. Der begynder at ske en forandring i hans blik. Man ser vrede dukke op. 

Og så er det, filmens fortællerstemme siger: ”Hvad ville du gøre, hvis dit navn blev betragtet som et skældsord? Hvis Oliver, eller Alex, eller Nanna, var en fornærmelse. Det var sådan, Obskur endte med at opfatte sig selv. Når ens hjerte brister, kan det vokse skævt sammen igen. Det vokser sammen, men bliver knudret, barket. Og hårdt. Obskur følte stadig længsel, da han forandrede sig. Men nu længtes han efter nogen, hvis hjerte var lige så hårdt som hans eget var blevet”.

Den følelse, den situation, kender jeg godt. Måske kender du den også?
Måske er det en ven, som har vendt dig ryggen. Måske har du ting i din fortid, som gør ondt, og ingen møder dig med nåde, omsorg. Eller du føler dig alene, svigtet. Du bliver vred. Måske kender du lige præcist den situation: ”Når ens hjerte brister, kan det vokse skævt sammen igen”. Du bliver til sidst vred. Vred på dem, som gør dig ondt. Og til sidst vred på Gud. Du havner i en grøft, og kan ikke selv komme op igen.

Eller også har du oplevet situationer, hvor du selv er problemet. Der er ting i dit liv, som du kæmper med, og som du har svært ved at slippe af med. Det hænger fast, som en ond vane. Løgne, du er nødt til at fortælle, for at dække over andre løgne. Penge, som du har svært ved at forvalte. Og også i de situationer, som gentager sig og som fører dig ud i magtesløshed, begynder du at mærke vrede. Du bliver vred på dig selv. Måske vred på Gud. Du havner i en grøft, og kan ikke selv komme op igen.

Når ens hjerte brister, kan det vokse skævt sammen igen. Det vokser sammen, men bliver knudret, barket og hårdt.

Du kan opleve at stå i situationer, hvor du mærker, at du ikke er stærk. At du ikke er den overlegne. At du er hjælpeløs. At du på en og samme tid føler, at hjælpeløsheden gør dig vred på Gud, men at Gud samtidig er den eneste, du kan få hjælp fra: 
Jeg har mødt det ved flere begravelser… Tænk på en 14-årig, der dør i et trafikuheld. Tænk på en baby, der dør af sygdom. Da er vi hjælpeløse i grøften, både dem, som er døde, og os, der sørger. Vi føler os svage, føler sorg, føler måske vrede.
Der er ondskab i verden. Tragedier som overfald, sygdom og trafikuheld er ikke en del af Guds plan for os, men de sker. Og hvad er det, der sker? Gud kommer ned. Han kommer ned til os i grøften, vi ikke selv kan komme op af. Han kommer ned i grøften, til de sørgende forældre. Han kommer ned i grøften, til de sørgende venner.

Gud træder lige ind i de omstændigheder, som vi står midt i.

I en af de kirker, jeg var præstevikar, mødtes hver uge medlemmer af foreningen AA, Anonyme Alkoholikere. Det var fascinerende at møde dem. 
Foreningen har et 12-trins program, som man følger. Og det, der især fascinerede mig ved at lære medlemmernes og deres program at kende var, at de tager udgangspunkt i, at de er magtesløse og ikke selv kan trække sig ved hårene op af grøften. 
Trin 1 i foreningens program lyder: ”Vi indrømmer, at vi er magtesløse, at vi ikke kan håndtere vores liv”. 
Trin 2:”Vi er kommet til tro på, at en magt større end os selv kan give os vores sunde fornuft tilbage”. 
Trin 3: ”Vi har besluttet at lægge vores vilje og vores liv over til Guds omsorg”.

Har du prøvet at gøre det – at lægge din vilje og dit liv over til Gud? Det er en underlig ting. Prøv selv at overkomme dit problem, ved din egen vilje, og det vil slå dig ned. Overgiv din vilje, hvor uhyggeligt det end kan virke, og et helt andet liv bliver muligt. Overgiv dig. Til en, som er blevet fristet i alle ting ligesom dig, uden synd, og som til sidst blev sparket, pisket, tævet og hængt op på et kors for at dø i stedet for dig.

Hvis du har det som mig, så bliver du tit træt af dine konstante følelsesudsving. Bliver træt af at alting synes at forandre sig hele tiden, og vi har svært ved at fastholde fokus. Du føler dig magtesløs. Lyt da til Jesus, som siger: ”Se på mig! Jeg forandrer mig ikke. Du har rig-tig meget fart på i dit liv. Dine følelser svinger frem og tilbage. Du svinger fra glæde til vrede til træthed til egoisme til opgivethed til begær. Og det kører dig træt, til sidst…. Se på mig! Kom til mig, alle I som er trætte og tyngede af byrder og for meget fart og for meget stress og for mange svingende følelser, og jeg vil give dig hvile!”.

En bøn af John Wesley:
Herre, jeg er ikke mere min egen, men din. Sæt mig til hvad du vil, stil mig blandt hvem du vil. Sæt mig, hvor der handles. Sæt mig, hvor der lides. Lad mig blive brugt for dig eller sat til side for dig. Lad mig være ophøjet for dig eller for-nedret for dig. Fyld mig, eller lad mig opleve tomhed. Lad mig eje alt, lad mig være fattig. Frit og med glæde overgiver jeg alt, så du kan gøre med det, som du beha-ger. Og nu, herlige og velsignede Gud. Fader, Søn og Helligånd, er du min og jeg er din. Må det altid være sådan.