Carstens blog - arkiv

Nytårstanker

Det har været et underligt år. År 2013 indeholdt hele følelsesregisteret, fra skuffelse til glæde.
I slutningen af 2012 skrev jeg i en note på Facebook, at det så sort ud, hvis ikke 2013 bød på et fast job. Det første halve år af 2013 var jeg arbejdsløs, men fik så to skønne præstevikariater - og til sidst, i slutningen af november, kom så den fantastiske nyhed, at menighedsrådene i Bøvling, Flynder og Møborg-Nees enstemmigt valgte mig som deres nye præst.
Så 2014 bliver en ny begyndelse.

Og 2013 blev også året, hvor andre 'nye begyndelser' fik stor betydning for mig: Jeg oplevede en EVANGELISK ny begyndelse, hvor jeg gen-opdagede evangeliet som en glædelig nyhed. Kort sagt, jeg gen-opdagede, at min identitets fundament ikke er de ting, jeg gør eller har gjort, men at jeg er skabt af Gud, elsket af Gud og villet af Gud. Jeg ér, før jeg gør.
Og det er det 'filter', jeg må læse Bibelen igennem.
Det har været udfordrende og lærerigt at opdage, at vi mennesker er skruet sådan sammen, at når vi kommer ud for udfordringer og problemer, så glemmer vi hurtigt glæden i evangeliet. Når jeg derfor skriver 'gen-opdagede', så er det præcist, hvad jeg mener: Jeg genopdagede hvad jeg egentligt godt vidste. Hvad jeg havde glemt, midt i udfordringerne.
 
At 2014 også bliver en ny begyndelse arbejdsmæssigt, betyder også, at jeg igen overvejer, hvordan man som præst bedst kommer ind i arbejdet og tjenesten.
Jeg er skruet sådan sammen, at jeg straks tænker organisatoriske og ledelsesmæssige tanker og ideer. Jeg formulerer visioner, ideer til gode strukturer, osv.
 
Men det er overhovedet ikke en god begyndelse på et nyt embede.
Den bedste begyndelse er at betragte de mennesker, jeg skal være præst for, ud fra samme evangeliske fundament som jeg genfandt i 2013: At de mennesker, jeg skal være præst for, er skabt, elskede og villede af Gud.
 
Det bedste råd for mig som ny præst er ganske simpelt og alligevel så herligt udfordrende:
Elsk Gud, elsk mennesker.
 
Den amerikanske præst David L. Hansen formulerer det på denne måde (link):
 
1) Love the people.
Welcome to your new call. First, love the people in your church on Sunday morning. They are strangers to you, you don't know their names yet. Sit and learn at their feet. Who are they? What matters to them? What are their values? What are their needs? Listen, listen, listen, and love your new people.
 
2) Love the people.
There are people who will peek around the church, checking you out. Will you be different from your predecessor? Will you be the same? Often they are hurt. Scarred. Damaged. Looking to see if you are a threat or a comfort. Love the hurting people.
 
3) Love the people.
Outside the doors of your church, there are lots of people. Some of them are potential members of your church. Many of them will never be members of your church. But they are your community. Get involved in the life of your community outside the sanctuary doors. Know how the community celebrates and how it hurts. Learn what the needs are in the community and where the broken people are. Get out in the the community, and love the people.
 
4) Love the people.
Soon. Maybe not your first Sunday, maybe not your second, but soon, there will be conflict. The honeymoon will end. Someone or a group will criticize your decisions and the way you do things. They may insult you and hurt your feelings. Your instinct will be to defend yourself, or even to fight back. Don't. Bite your tongue. Sit back and wait. Listen to the criticism, with grace and humility. Love the people, especially when they are hard to love.
 
5) Love the people.
Take care of yourself. As you jump into your new position, the tendency will be to try to do everything. If you are exhausted and spiritually drained, you are no help to anyone. Pay special attention to your prayer life. Pray for your congregation. Pray for your leaders. Pray for your community. And do not be afraid to ask them to pray for you! Do not be afraid to let them love you and take care of you. Love the people, and let them love you.