Carstens blog - arkiv

Déjà-Vu

Der skyllede et væld af følelser og erindringer ind over mig, da jeg en dag på internettet fandt et hørespil, jeg lyttede meget til som barn. Dengang i 1980'erne kunne man købe kassettebånd med hvad der svarer til radioteater - altså med skuespillere og lydeffekter.
Nogen havde været så venlige at digitalisere et af disse kassettebånd og lagt det ud på internettet, og da jeg sad og lyttede til det, fik jeg et déjà-vu:
Alle de billeder, jeg havde i hovedet som barn, da jeg lyttede til kassettebåndet dukkede op igen. Alle de følelser, jeg følte dengang, da jeg sad på biblioteket som barn med lukkede øjne og lyttede og lod fantasien sætte billeder på hørespillet.

Det var en næste voldsom oplevelse, da jeg nu som voksen genhørte hørespillet.
På samme måde har jeg det, når jeg finder de sange frem, som jeg lyttede til som barn og som ung. For et par dage siden tændte jeg for et stykke musik på min computer, skruede op og sagde til mine børn: "Kom og hør! Det her lyttede jeg til, dengang jeg var dreng".
Mine børns første reaktion var: "Hold fast, hvor det lyder gammeldags".

Og det gør det. Lyden er gammeldags eller "dated", som man siger.
Men jeg kan stadig godt li' at høre det. Det vækker ikke bare minder. Det er musik og ord, der var med til at forme mig som barn. Forme min tro (musikken var fra et dengang populært kristent band).
Så nu hører jeg de gamle sange i bilen, når jeg kører alene. Og bliver igen opbygget af det og kan mærke, hvordan musikken og ordene taler til mig og rører noget ved mig, fordi det var de samme ord, der formede min tro og gav retning til en del af mit liv som barn.

Et vidunderligt déjà-vu.
Ligesom at sætte sig hos bedstemor og sige: "Bedstemor, fortæl dén der historie igen".
Fortæl det gamle budskab, det bedste som jeg ved.

Sådan lød det også i en sang, som blev sunget ofte, dengang jeg var barn.
Giv mig et déjà-vu. Giv mig - ikke nødvendigvist det "gode, gamle" - men det sande, gamle budskab.
Giv mig det, der ikke er smurt ind i smart markedsføring og kvalmende strygere og forsøg på tidssvarende nyfortolkninger og skæve vinkler.

Fortæl det gamle budskab,
det bedste, som jeg ved,
om Jesu magt og nåde,
om Jesu kærlighed.
Fortæl det ganske simpelt
som til et lille barn;
thi jeg er træt og såret,
omspændt af syndens garn.

Fortæl mig det kun langsomt,
så det kan trænge ind,
det budskab om forløsning,
dybt ind i sjæl og sind.
Fortæl mig det ret ofte,
jeg glemmer let igen;
thi morgenduggens friskhed
ved middagstid svandt hen.