Carstens blog - arkiv

Pomlenakke

I går vendte vi - elever og lærere - hjem fra afsluttende lejrskole. Det foregik denne gang ved området Pomlenakke, ved Hesnæs.
Et smukt og spændende natursted.

På sådan en lejrtur, med 45 elever, afhænger meget af vejret. Heldigvis holdt det - bortset fra ca. 10 minutters regn.

Inspirationen fra megakirkerne

I dag har jeg - endnu en gang - haft en samtale med én vedrørende hvad kirken i Danmark kan lære af ''megakirkerne'' i USA, herunder især Willow Creek (se denne side). Det skorter for øjeblikket ikke på udtalelser fra diverse personer og organisationer, som gerne vil fortælle hvad de mener om ''den slags'' input fra udlandet - især når det gælder kirkens reformerte/calvinske teologi.
Ved nærmere eftertanke tror jeg, vi kan lære følgende ved at iagttage og lytte til en megakirke som Willow Creek:

1)Nød for de ufrelse, som ellers vil gå evigt fortabt

2)Tænke holistisk
2a: Omsorg for det hele menneske, dvs. også socialt, psykisk, relationelt.
2b: Lær at "tænke kirke" om det, vi laver. Dvs. skal missionsforeningerne i Danmark overleve, må de begynde at tænke og agere som en kirke - med alt, hvad det indebærer (af velsignelser!)

3)Værdien af lederskab
3a: Værdien af at skabe en vision, som kan omsættes i en handlingsplan.

4)Missional kirketænkning.

5)Small is beautiful. En ''megakirke'' som Willow Creek ønsker ikke at være ''big'', men arbejder faktisk ud fra at ''small is beautiful'', dvs. kirkens fundament er cellegrupperne, de små fællesskaber, hvor relationer opbygges.

6)Fokus på discipling. Discipeltræning, vækst i åndelig modenhed, udpege og aktivere den enkeltes nådegaver og tjeneste, åndsfylde.
Det gælder i allerhøjeste grad også i børnearbejdet, at fokus her er discpling - og ikke bare genfortælling af bibelhistorier.

7)Tidssvarende principper for kommunikation og pædagogik.

Kom som du er

Hans navn er Jens. Han har vildt hår, er iklædt en T-shirt med huller i, cowboybukser og ingen sko. Det var bogstavelig talt hans garderobe alle tre gymnasieår. Han var utrolig. Lidt esoterisk og meget, meget klog. Han blev kristen mens han gik på gymnasiet.

På den anden side af gaden, overfor gymnasiet, er der en meget strømlinet, meget traditionspræget kirke. De vil gerne udvikle et program for de unge studerende - og for unge i det hele taget - men ved ikke helt hvordan det skal gøres. En dag beslutter Jens at gå derover.

Han vandrer ind uden sko, klædt i sin T-shirt og med vildt hår. Gudstjenesten er allerede begyndt, så Jens begynder at gå op ad midtergangen på udkig efter en siddeplads. Salen er fyldt, og han kan ikke finde en plads. På dette tidspunkt er folkene i salen begyndt at se lidt nervøse ud, men ingen siger noget.
Jens kommer tættere og tættere og tættere på prædikestolen, og da han opdager at der ikke er nogen sæder, sætter han sig lige der på gulvet. (Og skønt det er en fuldt ud acceptabel adfærd blandt gymnasievennerne, så er det noget der aldrig er sket i den kirke før!). Nu er folkene i salen virkelig irriterede, og der er en anspændt stemning.
På samme tidspunkt opdager præsten på prædikestolen, at nede fra enden af salen er en gammel, nu pensioneret præst ved at bevæge sig hen imod Jens. Denne tidligere præst er midt i 80''erne, har sølvgråt hår, og bærer et elegant jakkesæt. En gudfrygtig mand, meget elegant, meget værdig, meget høflig. Han går med stok, og da han begynder at gå hen imod drengen, tænker alle ved sig selv: "Ja, man kan ikke bebrejde ham for hvad han nu vil gøre. Ingen forventer jo, at en mand i hans alder og med hans baggrund vil kunne forstå en ung gymnasiestuderende på gulvet?".

Det tager lang tid for manden at nå hen til drengen. I salen er der fuldstændig stille, bortset fra den gamle mands stok, som klikker hver gang den rammer gulvet. Alles øjne fokuserer på ham. Man kan ikke engang høre nogen trække vejret. Folkene tænker "Præsten kan ikke engang holde sin prædiken, før den gamle har gjort hvad han må gøre". Og nu ser de den gamle mand smide stokken på gulvet. Med stort besvær knæler han ned, sætter sig ved siden af Jens, og er sammen med ham under hele gudstjenesten så han ikke skal være alene.

Alle får en klump i halsen, og mange har svært ved at styre tårerne. Da præsten på prædikestolen efterhånden får taget sig sammen, siger han: "Hvad jeg nu vil forkynde, vil I aldrig siden huske. Men hvad I lige har set, vil I aldrig kunne glemme".

Kirkevækst-farmand

Det er sjældent man møder en 66-årig, der er så velinformeret og afbalanceret i forhold til alverdens nye kirkeformer og vækst-tanker, som Eddie Gibbs .
Det var en stor fornøjelse mandag den 3. maj at lytte til denne professor i kirkevækst fra Fuller Seminary - og, som jeg sagde til en god ven: "Hvad angår kirkelig fornyelse, kærlighed til de unge generationer og inspiration til at være kristen i et nyt årtusinde, har jeg det med Eddie Gibbs som jeg kunne strække armene ud og sige: ''Farmand''!".

Eddie Gibbs har skrevet en del omkring kirkevækst, kirkelig fornyelse og kristent lederskab.
Mest berømt er hans bog "ChurchNext ", som egentlig skulle have heddet "Transforming Transistions".
Har du ikke bogen? Køb den, læs den, praktiser den!
Eddie Gibbs talte ved et hel-dags-seminar i Københavns Frikirke.

Uddrift

En bekendt, Thomas Teglgaard, har for nylig udgivet sin seneste roman, "Uddrift". Den har fået stor succes. Thomas er læge - og forfatter - og skriver i den nye bog om besættelse. I den forbindelse var der i Berlingske Tidende følgende artikel:
Sygehuslæge: Nogle patienter er besatte af dæmoner

Psykiatere er arrogante, når de møder en patient, der siger, han er besat. De skal være åbne over for det åndelige, siger sygehuslæge Thomas Teglgaard.

Danske psykiatere bør være mere åbne over for det åndelige og religiøse, når de behandler psykisk syge patienter. Det siger læge Thomas Teglgaard, der er ansat på psykiatrisk afdeling på Hillerød Sygehus. Selv tror han, at nogle patienter på psykiatriske afdelinger slet ikke er sindssyge, men kan kureres med djævleuddrivelse hos præster.

- Psykiatere optræder generelt arrogante, når en patient kommer og siger, at han er besat af en dæmon. Hvis patienten ikke kan bringes til at forstå, at de stemmer, han hører, eller at de personer, han ser, ikke eksisterer i virkeligheden, så vil psykiateren konkludere, at patienten er psykotisk eller paranoid skizofren. Men det kunne jo være, at han i stedet var besat af en dæmon, siger Thomas Teglgaard.

Næstformand i Dansk Psykiatrisk Selskab, overlæge Poul Videbech er forfærdet over Thomas Teglgaards holdninger og mener, at embedslægen og lægens overordnede bør gribe ind.
- Tænk, hvis en kirurg mente, at en blindtarmsbetændelse skulle kureres med håndspålæggelse. Der ville lyde et ramaskrig. Sådan noget her troede man på i 1600-tallet, hvor man også troede, at epilepsi var en psykisk lidelse.