“Ordet blev kød, og straks derefter blev det af teologerne gjort til ord igen” (Karl Barth).
Og hvis ikke af teologerne, så af lederne i menigheden, eller af de magtpersoner i menigheden som i åndelig arrogance og menneskelig indbildskhed sætter sig som dommere over, hvordan andre kristne skal leve deres liv – og hvad der er ret og forkert.
Her tænker jeg særligt på dem, der er så bundet op på ordkirken og ordteologien at de kun tror på, at “kirke” og “kristen aktivitet” kan foregå fra en prædikestol (hvis man er prædikant), eller nede fra tilhørerrækkerne (hvis man er ”menigt” menighedsmedlem). Folk som f.eks. kan finde på at kritisere Michael W. Smith koncerten i Herning, 5. juni i år, og kalde den for ukristelig og utilgiveligt verdslig…
Ordkirken og ordteologien lever, i bedste velgående.