Det har jeg godt nok ikke prøvet før – og regner heller ikke med at skulle prøve igen: At være forlover, eller “best man”, som det hedder på engelsk.
Min bror skal giftes, med sin amerikanske forlovede, i USA. Og dem, der har set film fraUSA med bryllupper ved, at derovre går de ekstremt meget op i etikette, og ofte så meget, at man ansætter en “wedding planner” til at planlægge alle de mange minutiøse detaljer.
Og ved det nært forestående bryllup er det altså blevet min opgave at være best man.
Jeg har fået lidt at vide om mine opgaver – holde vielsesringene, sige nogle bevingede ord til receptionen, have ca. samme tøj på som min bror, være toastmaster til receptionen – og så har jeg støvsuget nettet for artikler om at være “best man”.

Det mest interessante, jeg fandt, var hjemmesiden The Best Man Speech.com. Spændende ressource.
Det bli”r interessant. Andres erfaringer og gode råd modtages med smil og åbne arme 🙂