Efter forbillede fra en anden dagbogsskriver, som dog nu ikke længere er aktiv, vil jeg forsøge mig med emnet “ugens taknemmelighed”.
Det går i al sin enkelhed ud på en gang ugentligt, fx søndag, at skrive de punkter ned, jeg er taknemmelig for pt.
Det er en meget sund øvelse, fordi det træner “taknemmeligheds-musklerne” hos et menneske. Så derfor har jeg besluttet at give eksperimentet en chance de kommende uger. Her er første udgave:

UGENS TAKNEMMELIGHED:

– Mit første år som efterskolelærer er gået. Det har været enormt lærerigt og jeg glæder mig til næste hold ankommer.
– Christian og Jakob elsker at gå til fodbold, og de vokser flere meter hver gang de er til stævne og får medaljer (hvad alle spillerne i øvrigt gør, men bare det at få en medalje om halsen er stort for dem).
– Det er sommer, solen skinner og haven er dejlig at være i.
– Mange elever har i årets løb hørt Guds Ord forkyndt til dem, bl.a. i vores teenklub Zion, og det er fedt, at netop dette Ord aldrig vender tomt tilbage.
– Min nye computer er en drøm at arbejde med. Godt nok gik den gamle i stykker, men den nye er til gengæld suveræn.
– Snart har også min kone kørekort. Det giver en del lettelser i dagligdagen, når vi begge kan køre.