Engang imellem bliver jeg overrumplet af Gud. Når han griber ind, taler til mennesker omkring mig – og mig selv – og gør ting, jeg ikke selv kan gøre.
Det skete for eksempel i dag. Flere af vore elever har dyrket noget fjendskab imod hinanden de seneste dage. De har skændtes, jagtet hinanden og være rigtig uvenner. Her til aften var ingen undtagelse. Jeg valgte at tage de to hovedpersoner i sagen ind hver især til en samtale. Da jeg hentede dem ind, bad jeg Gud tale. Og det gjorde han. Jeg kunne mærke, at i mig selv var vrede og irritation, men Gud lagde ordene i munden, sådan at de begge både forstod og accepterede.
Samme havde havde jeg teenklub/teenkirke, hvor der typisk kommer omkring 10 elever, til sang, bøn, oplæg.
Det utrolige denne aften var dels, at en af de involverede i ugens elevfejde valgte at dukke op og være med til teenklubben.
Det næste utrolige var, at Gud simpelthen talte helt suverænt til eleverne denne aften. Jeg havde ikke forberedt noget. Men da mødet begyndte, fik jeg det sådan, at temaet skulle være “Hvis du kunne stille Gud ét spørgsmål, hvad ville det så være?”.
Gud talte igennem den samtale, der fulgte, og igennem det, jeg fik at sige til eleverne.
Det næste utrolige var så, at eleven, som var dukket op til teenklubmødet, og som var blandt ballademagerne, ved slutningen af mødet kom hen og fik personlig forbøn. Stærk.

Gud taler. Gud virker. Og som jeg sagde til eleverne til klubmødet: “Jeg synes, Gud er for sej. Han er sej og styrer for vildt!”.