Æblet falder ikke langt fra stammen. Da jeg var dreng, læste jeg rigtig meget. Romaner og historier – og tegneserier. Og endte med at få briller, fordi jeg læste så meget.
Det samme ser ud til at blive tilfældet for vores ældste søn, Christian, som er 9 år. For nogle måneder siden fik han briller. Og på lidt over to måneder har han netop læst 3 af de 7 store Harry Potter-bøger (som hver er på omkring 300 sider). Imponerende. Han er en rigtig læsehest…