fasteVi er nu inde i faste-tiden. Fasten begyndte i onsdags, da det var “askeonsdag” (hvor man i nogle kirker tegner korstegn på folks pande, med aske, som tegn på syndernes forladelse). Faste er en vigtig tid og en vigtig del af kristenlivet. Jesus sagde i visse situationer: “Dette kan kun uddrives ved bøn og faste”. Og i Apostlenes Gerninger fortælles det, at visse beslutninger kun blev taget efter bøn og faste: “…og efter bøn og faste overgav de dem til Herren”.

Jeg har været med til fælles faste et par gange, da jeg var med i en “mandeklub”, i Strandkirken. Vi fastede i 1½ døgn, og mødtes så i kirken til bøn – og mad. Det var meningsfuldt og godt.
En kollega har valgt at faste fra Facebook i 40 dage. Måske jeg skulle overveje noget lignende…