Et af de mest fascinerende vers i Apostlenes Gerninger: “De kristne priste Gud og havde hele folkets yndest. Og Herren føjede hver dag nogle til, som blev frelst” (ApG 2,47).

Det der skete i Jerusalem var, at folkene udenfor kunne se ind, til de personer som var indenfor. Der var ingen kirkebygninger, ingen kirkeretninger, ikke splittelser som hindrede dem, der var udenfor Guds folk, i at kigge ind og se hvad der skete. De mødtes jo hver dag i templet, de løb rundt fra hjem til hjem og brød brødet. Der var tusinder af dem i Jerusalem. Tusinder og atter tusinder bøjede knæ og anerkendte Jesus som deres Messias.
Og folkene udenfor kunne se ind på folkene indenfor. Og når folkene udenfor så på folkene indenfor, så de en gruppe mennesker som så op. Dem udenfor så ind, og dem indenfor så op.
Det mest attraktive ved disse første kristne var, at alt blev rettet tilbage mod Gud. Det mest attraktive ved dette nye fællesskab var, at deres øjne var rettet mod Himlen. Hver dag, står der i vers 46, fortsatte de med at mødes, for at bede sammen, tilbede sammen, lytte til apostlenes lære, for at dele med hinanden og give til dem der havde behov for det. De brød brødet i deres hjem, spiste sammen med, jublende og oprigtige af hjertet, og de havde hele folkets yndest.
Hele folket kunne lide dem. Hele folket så på dem, og var åbne over for hvad det var, de gjorde. Åbne overfor det, de sagde. Åbne for at være med. Også selv om det var en stor ting at slutte sig til dette folk. Især en stor ting i de efterfølgende uger, hvor de begyndte at blive forfulgt. Lukas fortæller os, at fra dette tidspunkt ønskede ingen at slutte sig til dem, men alligevel føjede Gud hver dag nogle til, som blev frelst.

Dem der var udenfor kiggede ind, og dem der var indenfor kiggede op. De priste Gud og havde hele folkets yndest.
Hvorfor var det mon, at folk engagerede sig så meget i det, de så? De var så engagerede, fordi det de så, var Jesus, og der er intet mere engagerede eller attraktivt end ham!
Tal med en gennemsnits-hedning, tal med en gennemsnits-agnostiker, tal tilmed med en gennemsnits-ateist, og de vil fortælle dig, at de har stor respekt for Jesus. Enhver kan læse om hans liv, og erfare at deres hårde hjerter indfanges af beretningerne om Jesus.
Og det, som folkene i Jerusalem så, var Jesus, som fordobledes mange, mange gange i disse første kristnes liv. De var begejstrede over det, de så.
Og hvorfor var det, at de så Jesus? Grunden til at de så Jesus var, at hele denne gruppe kristne så på Jesus, så på Faderen, ventede på Helligånden og fokuserede på himlen, fokuserede på Gud. Og fordi de fokuserede på Gud, så kunne Gud dermed åbenbare sig i deres midte. Det var først senere, da de begyndte at fokusere på sig selv, at Gud fandt det vanskeligt at åbenbare sig iblandt dem. Al den tid de fokuserede på ham, kunne han dermed åbenbare sig frit.