Danskerne hører til blandt de mest uopdragne, uvorne og uhøflige i verden. Det opdager man, når man har rejst rundt i verden og mødt andre folkeslag.
Og det er nu åbenbart blevet så stort et problem, at man på et dansk universitet begynder at undervise eleverne i høflighed, fortæller Kristeligt Dagblad:

“De unge skal lære, at når de kommer ud, har deres opførsel konsekvenser… Pli og høflighed vil komme mere i højsædet i takt med, at verden bliver mindre. Vi bliver nødt til at erkende, at høflighed er en nødvendighed i omgang med andre (…) Den nuværende tendens til uhæmmet individualisering og mangel på hensyntagen vil blive presset. Vi bliver tvunget ind i en proces, hvor globaliseringen gør, at vi kommer i kontakt med mange andre landes omgangsformer. Så bliver vi nødt til at fornemme andre grænser og lægge den danske uhøflighed væk”.

Læs artiklen her.