…og det gode vejr fortsætter.
Det er vist ganske usædvanligt, at det er så sommerligt her i slutningen af september. Men dejligt er det. Bortset fra når man står og sveder i en præstekjole 🙂

Det er sæson for høstgudstjenester. I Toreby Sogn var der høstgudstjeneste i søndags, i Toreby Kirke, og i morgen i Sundkirken.
Jeg har jo 25 km. til arbejde, og vejen går forbi mange gårde og marker. Det er en flot oplevelse at se markerne, se, hvordan der er blevet høstet, og hvordan flere af markerne nu er klargjort til en ny sæson.
Og så er det blevet den tid, hvor roerne skal køres til sukkerfabrikken. Det betyder, at det også er blevet den tid, hvor der ligger sukkerroer overalt, på vejene, ved lyskrydsene. Overalt.