Lidt tanker over denne søndags prædiketekst, de første vers af saligprisningerne (Mattæus kapitel 5):

At være “salig i ånden” er ikke en tilstand, vi skal kæmpe for at opnå. “Hvis bare jeg kunne være mere fattig i ånden”.
Når Jesus siger “salig/velsignede er de fattige i ånden”, så er det en erklæring: Guds Rige er tilgængeligt for nullerne, de ynkelige, skatteopkræverne, de prostituerede.
Den erklæring, Jesus kommer med, er: Salige er de, som ikke har nogen grund til, at de bør være salige eller velsignede.

Aldrig fuldkommen. Men fuldkommen tilgivet.