I relation til søndagens prædiketekst, om tilgivelse. Nogle gange kan det være klargørende at se på, hvad tilgivelse IKKE er, sådan at man ikke får dette med at tilgive galt i halsen:

1: At tilgive er ikke at acceptere. Nogen spørger: ”Når jeg tilgiver dem, accepterer jeg så det, de gjorde, eller handler som om det, de gjorde, ikke er vigtigt?”. Nej! At tilgive, at sætte en anden fri, at leve fri af bitterhed, had, vrede, hævn, det er noget andet end at acceptere og bifalde det, personen gjorde. Når vi taler om at tilgive, betyder det ikke at vi accepterer og bifalder det, en anden gjorde. 

2: At tilgive er ikke at glemme. Hvis han har gjort det her imod dig, elleve gange i træk, så er at tilgive ham en anden sag end at tillade ham at gøre det igen. Nogle mennesker er giftige, og de er farlige, og de vil såre og manipulere og mishandle igen og igen og igen (”Som en hund der vender tilbage til sit eget bræk”). Og vi er måske nødt til at opsætte grænser over for denne person. Vi tilgiver dem måske, men en del af det at vi arbejder os igennem vores tilgivelse af dem kan betyde, at vi ikke kan være i samme rum som dem igen. På grund af, hvad de har gjort. 
At tilgive er ikke at glemme. Det er at huske. Vi vil sætte dem fri, vi vil ikke have vrede, hævnlyst eller nag, men på grund af, hvad de har gjort, er de giftige, farlige, og der skal sættes stærke grænser op over for dem, så de ikke gør det igen. 

3: At tilgive betyder ikke altid forsoning. Der skal to til at blive forsonede. Og at tilgive personen betyder ikke nødvendigvis, at I finder sammen igen. At tilgive personen betyder ikke, at I sammen starter en ny forretning. At tilgive betyder ikke, at alt bliver som det var før. 

4: Tilgivelse er en anden sag end retfærdighed og konsekvenser. Det er okay at ringe til politiet, når de bryder ind i dit hus og stjæler dine ting. Tilgivelse er en anden sag end juridiske konsekvenser, institutionelle konsekvenser. To forskellige ting. 

5: Tilgivelse er altid personlig. Du tilgiver mennesker. Ikke institutioner, organisationer eller ansigtsløse grupper. Ingen er nogensinde blevet krænket af kirken. Du er ikke vred på kirken. Du vandrede ikke væk fra kirken. Du blev krænket af mennesker I DEN kirke.