For nogen gør det ikke så meget, hvis dagene er meget forskellige og uden rutiner.
Når det gælder arbejdslivet, har jeg det sådan, at jeg gerne vil have opbygget rutiner og rytme.
Efter at have skiftet lærerjobbet ud med præstejobbet, for snart ½ år siden, er den ønskede rytme ved at indfinde sig.

Mandagen har udviklet sig til “store forberedelsesdag”. Denne dag forberedes ugens øvrige dage. Konfirmationsundervisningen, søndagens prædiken, samtaler, osv. Typisk en tidlig-morgen-til-sen-aften arbejdsdag. Til gengæld er det utroligt tilfredsstillende at tage hjem den dag, når man føler, at resten af ugen er i gode og forberedte hænder.

Tirsdag og onsdag er tidligt op, og afsted til konfirmationsundervisningen. Og det er typisk også disse dage, bedemændene ringer og bestiller begravelser eller bisættelser. Disse dage er der ofte udvalgsmøder og lignende.

Torsdag er der sjældent noget, bortset fra en enkelt bisættelse i ny og næ. Og menighedsrådsmøder med jævne mellemrum. Søndagens prædiken finpudses og justeres denne dag.

Fredag er fridag. Hele familiens store hyggedag, især om eftermiddagen og aftenen, som går med spil, hygge, Disneysjov og slik.

Lørdag, veksler mellem afslapning eller bisættelser og vielser.

Søndag er gudstjenestedag, selvfølgelig – og bagefter ofte en tur et sted hen, med familien, for at gå en tur eller lignende.

Det ligner en god rytme. Nu får vi se, hvor længe den holder 🙂