Der diskuteres for øjeblikket, blandt andet i Kristeligt Dagblad, om Jesus er den eneste vej til Gud. Om der findes andre veje til Gud. Andre sandheder. Midt i denne diskussion er det jo stærkt, når søndagens tekst (7.marts) netop er en tale, Jesus selv holder, hvor han fastholder et ultimativt sandhedskrav. Han siger blandt andet: “Hvis Gud var jeres fader, ville I elske mig, for det er fra Gud, jeg er udgået og kommet. (…) Hvorfor forstår I ikke, hvad jeg siger? Fordi I ikke kan høre mit ord. I har Djævelen til fader, og I er villige til at gøre, hvad jeres fader lyster. (…) Men jeg siger sandheden, derfor tror I mig ikke. Hvem af jer kan påvise nogen synd hos mig? Når jeg siger sandheden, hvorfor tror I mig da ikke? Den, der er af Gud, hører Guds ord; men I hører ikke, fordi I ikke er af Gud“.

Her er lidt af det, jeg denne søndag i kirken havde at sige om netop denne tekst, og Jesu krav om at være den eneste vej til Gud:

(…) Og når du så når frem til det Nye Testamente, til beretningerne om Jesus, så møder du der en person, som på alle måder er ekstrem og klippefast. Jesus siger tilmed om sig selv: ”Jeg er sandheden, vejen og livet. Ingen kan komme til Gud uden gennem mig!”. Det er radikalt, det er ekstremt.
Jeg kom til at tænke på det, da vi for nylig her i kirken havde besøg af en præst, som talte om kultur. Han talte om, at kristendommen ikke er, hvad vi gør den til. Kristendommen er ikke kultur. Kultur, det er noget, vi mennesker laver. Vi finder på ting, vi opbygger en kultur omkring os. Og den ene kultur kan være lige så god og rigtig som den anden.
Men kristendommen er ikke kultur. Den er ikke menneskeskabt. Kristendommen er natur, den er ikke kommet fra mennesker. Den er kommet udefra. Den er kommet fra Gud.
Det tror jeg der er noget helt rigtigt i. Og hvis du kigger på den tekst, vi sammen læste før, så har du det faktisk lige der. Jesus er midt i en ophedet samtale med nogle jøder, og så er det, at han kommer med nogen meget stærke udsagn: ”Hvis Gud var jeres far, ville I elske mig, for det er fra Gud, jeg er udgået og kommet. Hvorfor forstår I ikke, hvad jeg siger? Fordi I ikke kan høre mit ord. I har Djævelen til far. Men jeg siger sandheden, derfor tror I mig ikke!”.

Det er på en måde ret ubehageligt, det, Jesus siger. Han står klippefast, med fuld integritet. Ingen kan påvise nogen fejl eller synd ved ham. Han siger: ”Enten er I for mig, og hører Gud til, eller også er I imod mig, og hører Satan til!”.
Kristendommen er ikke en kultur, skabt af mennesker. Vi kan lave kirkebygninger, vi kan lave tiltag for børn, for unge, for voksne. Men det er egentlig bare kultur. Kristendommen er ikke kultur. Den er kommet fra Gud og er egentlig, på alle måder, meget firkantet. Det vil svare til, at Jesus siger: ”Hvis ikke I følger mig, hvis ikke I tager jeres kors op og følger mig, om det så er til døden… hvis I ikke lever efter mine bud… hvis ikke Gud er centrum… så kan I lave nok så mange tiltag og klubber og kaffemøder, men det er bare kultur”.

Det betyder simpelthen, at hvis du spørger Bibelen, så er mennesket skabt til noget bestemt. Og Gud er en ganske bestemt Gud. Og der er ikke frelse i nogen anden.
Hvis det her skurrer i ørerne på dig, så er det, fordi sådan nogle krav er lige det modsatte af, hvad kulturen kommer med. Og hvad tidsånden kommer med. Tidsånden siger: ”Alt er relativt. Og mennesker er ikke andet, end hvad det gør sig selv til. Der er ikke noget forudgivet mening med menneskelivet. Hvis dit liv skulle få en mening, så sker det kun ved, at du selv giver det mening og betydning”.
Har du hørt det før? Og fornemmer du, at det ligger ret langt fra, hvad Bibelen stiller af sandhedskrav og fra den beskrivelse, Bibelen giver af Gud?

Om få uger er det påske. Vi er midt i en tid, hvor vi forbereder os på at fejre påske. Og der er noget utroligt radikalt over påsken. Gud lader sin egen søn blive naglet til et kors. Og der har du sandhedskravet igen: Der er ingen vej udenom korset, hvis du vil have med Gud at gøre. Der er ingen vej udenom Jesus, hvis du vil have med Gud at gøre.

Hvad er det, Jesus efterlyser, når han siger: ”Hvis Gud var jeres far, så ville I elske mig?”.
Hvad er det, han efterlyser? Han efterlyser konsekvenser. Han efterlyser integritet. Hvis Gud er din Gud, så må det få konsekvenser for dit liv. Så må det få konsekvenser for, hvad du forstår ved personlig og åndelig integritet.

(…)
Den Gud du møder i Bibelen, vil have al æren og al vores opmærksomhed. Og han vil, at vi skal finde vores største glæde i Ham. Og et bestemt sted i Bibelen finder du et vers som fortæller, hvordan det engang skal blive: ”Hvert knæ skal bøje sig, i himlen og på jorden og under jorden, og hver tunge bekende: Jesus Kristus er Herre” (Fil 2,10-11).
Bibelen beskriver simpelthen, at dén erkendelse vil alle mennesker på et eller andet tidspunkt komme frem til. Alle knæ skal bøje sig og bekende at Jesus er Herre. 
Der er mange ting, jeg kan vælge at bruge mit liv på. Måske kender du til, at der er ting i dit liv, som fylder alt, som optager al din tid. Og du oplever, at du mest af alt har brug for at sige til Gud: ”Gud, jeg føler det som om jeg bruger mit liv på ligegyldige ting. Og hvis verden en dag skulle ende, så ville jeg ikke være parat. Sådan føler jeg det, Gud. Jeg vil ikke spilde mit liv. Gud, jeg vil leve med fokus på dig. Hjælp mig til at se, hvordan jeg kan ophøje dig med mit arbejde, mine studier, mit liv. Gud, lær mig hvad det vil sige at have dig til far og leve sammen med dig i alle de valg, jeg foretager mig”.

Download hele prædikenen her.