Jeg arbejder en del med emnet “integritet” for øjeblikket. Både fordi det er sundt at fokusere på sådan helt personligt, men også fordi emnet er relevant både for mine konfirmander, i forkyndelsen i kirken om søndagen og for kirken generelt.
Slår man op i en ordbog, får man denne formulering:
Integritet er sammenhængen i handlinger, værdier, metoder, foranstaltninger, principper, forventninger og resultat. Integritet kan ses som kvaliteten af at have en følelse af ærlighed og sandfærdighed i forhold til motiverne for egne handlinger“.

Integritet handler med andre ord om, at der må være sammenhæng mellem ens egne, personlige værdier og så de ting vi siger og gør. Og der skal samtidig være sammenhæng med og respekt for andres værdier og de ting de siger og gør.
Personlig og åndelig integritet kan fx studeres nøje for øjeblikket, hvor Folkekirken diskuterer vielse af homofile og flere veje til Gud. At udvise integritet vil her sige at stå fast, på det som jeg personligt er overbevist om, samtidig med at jeg viser respekt for andre.
At være præst, med integriteten i behold, vil sige at jeg i mit virke som præst er mig bevidst, at kristendommen ikke er et kulturfænomen, som ændrer sig ligesom mennesker ændrer sig, men at kristendommen er kommet udefra, fra Gud, og står fast til evig tid. At være præst med integritet betyder, at man ikke aer folk med hårene og giver dem, hvad de har lyst til.

Jeg kom til at tænke på emnet integritet, da jeg for nylig så standupkomikeren Anders Matthesens film, “Sorte kugler”. Der er ikke sammenhæng i hans liv, ingen sammenhæng mellem familieliv, egne egoistiske motiver, osv. Hos Anders, i filmen, er det vrede, egoisme, jalousi, utålmodighed, uærlighed og begær, der sætter dagsordenen.

Åndelig integritet kan også måles og vejes i forhold til det engelske udtryk “WWJD – What Would Jesus Do?”. Hvad ville Jesus gøre, i den situation, du står i nu?

Paulus siger det faktisk meget klart:
Hvad I end gør, gør det af hjertet – for Herren og ikke for mennesker. I ved jo, at I af Herren skal få jeres arv til gengæld” (Kol 3,23).