Fra min prædiken til på søndag, 25. april, hvor Jesus klart erklærer, hvem han er. Det er afgørende at være klar over, også nu hvor der er avisartikler hvor præster finder på at hævde, at der er flere veje til Gud, udenom Jesus:

“Kristendommen er ikke en religion. Kristendommen er ikke et system til at finde Gud.
Jeg hørte engang en taler, som nævnte følgende: ”Andre religiøse ledere siger: ’Følg mig, og jeg vil vise dig hvordan du kan finde sandheden’, men Jesus siger: ’Jeg ér sandheden’. Andre religiøse ledere siger: ’Følg mig, og jeg vil vise dig vejen til frelse’, men Jesus siger: ’Jeg er vejen til evigt liv’. Andre religiøse ledere siger: ’Følg mig, og jeg vil vise dig hvordan du kan blive oplyst’, men Jesus siger: ’Jeg er verdens lys’. Andre religiøse ledere siger: ’Følg mig, og jeg vil vise dig mange døre, som fører til Gud’, men Jesus siger: ’Jeg er døren’. Dernæst tilføjer Jesus: ’Så følg mig’!”.

”Jesus Kristus er den samme i går og i dag og til evig tid”. Det står der i Bibelen. Og dét er der trøst i. Dét er der hvile i. Dét er værd at bøje knæ for.
Jesu disciple var bekymrede. De var forfærdede. Det står i den tekst, vi læste sammen før. De kan ikke finde ud af, hvorfor Jesus skal dø. De har lige opdaget, at en af deres venner, en af disciplene, har forrådt Jesus. De har lige hørt, at en anden af disciplene, Peter, tre gange har benægtet at kende Jesus. Og så er det, Jesus siger til dem: ”Jeres hjerte må ikke forfærdes! Jeg forlader jer snart, og I ved jo hvor jeg tager hen og i ved, hvordan man kommer dertil. I ved, hvor jeg er på vej hen. I ved, at jeg kommer fra Faderen, fra Gud. I ved, at der vender jeg tilbage til”. Men disciplene er forvirrede og spørger: ”Herre, vi ved ikke, hvor du går hen. Og hvordan skulle vi kunne vide vejen dertil?”. Og lige præcist derfor siger Jesus til dem: ”Jeg er vejen. I skal ikke bekymre jer om, hvordan I kommer dertil. Jeg er vejen, jeg er sandheden, jeg er lyset, intet menneske kommer til Faderen uden ved mig. Hvis I kender mig, så kender I vejen til Faderen”.
Men de er stadig ikke helt sikre. De er stadig forvirrede. De er ikke sikre på, hvordan Gud ser ud. De er ikke sikre på, hvordan de kan komme til Gud. De siger: ”Vi er altså ikke helt sikre på hvor Gud er eller hvordan han er eller hvordan vi kommer til ham”. De er usikre. De er forvirrede. Og midt i deres forvirring vedrørende Gud, så er det, at Jesus siger til dem, at de behøver ikke være forvirrede vedrørende Gud overhovedet, for han er Gud, og hvis de kender ham, så kender de Gud.

Det var det, disciplene havde brug for at høre. Det var det, de havde brug for at vide. Og det er stadig i dag det, der gør, at så mange mennesker finder ro, finder hvile hos Jesus og personligt erfarer hvorfor det er, at Jesus siger til os igen og igen: ”Se på mig! Se på mig! Lad være med at se på dig selv! Se på mig!”.

”Jesus Kristus er den samme i går og i dag og til evig tid”. Det står der i Bibelen. Og det fandt disciplene hvile i. De lærte, at når de engang skulle dø, så er det ikke hvem som helst, der står og venter på dem. Så er det Jesus, der venter på dem.
Og det betyder det samme i dag. Når jeg engang dør, så står Muhammed ikke og tager imod mig. Så står Buddha ikke og tager imod mig. Så står der ikke en spejlbillede af min egen sjæl og tager imod mig. Så står Jesus der. Min Jesus. Og så skal jeg bøje knæ for ham.
“.