Sommerferien er slut. I år tog vi på 2 x bibelcamping, og det var interessant at være med, eftersom det er mange år siden, jeg sidst har været på bibelcamping. Første sted var jeg med som prædikant. Andet sted var vi med som familie og havde valgt at bo i telt.
Det var en god oplevelse, både at bo i vores gode 6-mands telt og at være med på bibelcamping i det hele taget. Det er et godt koncept, at være på afslappende camping og så have muligheden for at vælge eller fravælge de aktiviteter, der er på pladsen. At man så kan lytte til god bibelundervisning og forkyndelse er bare super.