Bøn – Carsten Riis Jensen

Bibelenshistorier

jan 19 2022

189a – Lær os at bede

Mattæus 6,5-15 og Lukas 11,1-4
Jesus disciple var vant til at bede til Gud. Lige fra de var børn lærte folket nemlig en række faste, daglige bønner, som blev bedt på bestemte tidspunkter af døgnet.
Men for mange, også for Jesu disciple, var bøn blevet en remse, der blev sagt af vane og tradition, i stedet for en personlig samtale med og henvendelse til Gud.
Nogle af de disciple, som fulgte Jesus, havde tidligere fulgt Jesu fætter, Johannes Døber. Dengang de fulgte Johannes Døber, havde han lært dem endnu en bøn, altså en bøn ud over de faste, daglige. En mere personlig bøn.
Derfor, da Jesus en dag var gået for sig selv for at bede, skete det, at disciplene kom hen til ham og sagde: “Jesus, vi ved, at du ofte går for dig selv for at bede til Gud Fader. Nogle af os har været disciple af Johannes Døber, og han lærte os en personlig bøn. Vil du også lære os at bede, ligesom Johannes lærte sine disciple det?”

Jesus svarede: “Ja, det vil jeg gerne. Jeg vil lære jer en bøn, som begynder med, at vi altid skal huske, at Gud er vores himmelske Far og at vi skal ære ham. Derfor indleder vi vores bøn med at sige: Vor Far, du som er i himlene, helliget blive dit navn.”
Jesus fortsatte derefter og lærte disciplene en bøn, som de tog med sig videre ud i hverdagen og livet som kristne. Bønnen lyder:
Vor Fader, du som er i himlene!
Helliget blive dit navn,
komme dit rige,
ske din vilje
som i himlen således også på jorden;
giv os i dag vort daglige brød,
og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere,
og led os ikke ind i fristelse,
men fri os fra det onde.
For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer

Bibelenshistorier

jan 17 2022

206 – Spedalske, dommere og stolthed

Lukas 17,11-19 og 18,1-14
Da Jesus var på vej til Jerusalem, gik han gennem en landsby. Ti mænd med spedalskhed gik hen imod ham. Sygdommen betød, at de skulle holde sig på afstand af andre mennesker. Derfor råbte til ham på afstand: “Mester, forbarm dig over os.”
Jesus råbte tilbage: “Gå og bliv tilset af præsten!”
De så på hinanden og besluttede at gøre, som han sagde. Undervejs indså de, at de alle var helbredt.
En af de ti mænd var fra Samaria. Han vendte sig straks om og løb tilbage til Jesus. Han sang og lovpriste Gud, mens han gik. Han bøjede sig for Jesus og takkede ham.
Jesus så sig omkring og sagde: ”Blev I ikke alle ti helbredt? Hvor er de andre ni? Du er fra Samaria, men alligevel er du den eneste, der kommer tilbage og takker Gud.”
Jesus hjalp manden med at rejse sig. “Gå, din tro har helbredt dig.”

Senere underviste Jesus om vigtigheden af aldrig at blive modløs, når man beder. Han sagde: “Der var en dommer, som ikke frygtede Gud og var fuldstændig ligeglad med mennesker. I hans by var der en enke, som blev ved med at gå til ham og sagde: Hjælp mig til min ret over for min modpart!’ Først nægtede dommeren at hjælpe hende. Til sidst sagde han: ‘Jeg er ligeglad med, hvad der sker med denne kvinde, men jeg vil alligevel hjælpe hende, for jeg er træt af, at hun generer mig.’”
Jesus sagde: “Du bør gå til Gud med den samme beslutsomhed. Men du har en fordel i forhold til enken. Dommeren brød sig ikke om hende, men I har en himmelske far, som elsker jer og gerne vil hjælpe jer.”

Jesus fortalte endnu en historie, da han lagde mærke til, at nogle troede, de var bedre end andre. Han sagde: “To mænd gik til templet for at bede. Den ene var en farisæer, som blev hædret af alle. Den anden var en skatteopkræver, som alle hadede og anså for at være landsforræder. Farisæeren stod på et fremtrædende sted og bad. ‘Gud, jeg er glad for, at jeg ikke er som andre mennesker – som dem, der er grådige eller uærlige – eller som dem, der er utro mod deres koner. Jeg er især glad for, at jeg ikke er som den elendige skatteopkræver derovre. Herre, som du ved, faster jeg to gange om ugen og giver dig en tiendedel af alt, hvad jeg tjener.’ Tolderen stod afsides. Han slog sig for brystet i skam. Han sagde: ‘Gud, jeg ved, at jeg er en synder. Vær mig synder nådig!.'”

Jeg siger jer: Det var ham, der gik hjem som retfærdig, ikke den anden. For enhver, som ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.”

VIDEOER

admin 0 Kommentarer

Bibelenshistorier

jan 17 2022

218 – Getsemane

Matthæus 26,31-56 og Markus 14,27-52 og Luk 22,39-53 og Johannes 18,1-11
Da Jesus og hans disciple gik ud ad Jerusalems porte, sagde han: “I vil alle forlade mig i nat, men når jeg er opstået fra de døde, vil jeg møde jer i Galilæa.”
Peter sagde: “Herre, jeg vil aldrig forlade dig, selv om alle andre gør det.”
Jesus så på ham: “Åh Peter, i nat vil du benægte, at du overhovedet kender mig – og ikke kun én gang. Før hanen galer, vil du tre gange fortælle folk, du ikke kender mig.”
Peter var chokeret, “Herre! Selvom det betyder døden, vil jeg aldrig fornægte dig.” Alle de andre disciple sagde det samme.

De kom til en lund med oliventræer kaldet Gethsemane Have. Ved indgangen sagde Jesus til sine disciple: “Sæt jer her, mens jeg går længere ind og beder.” Så tog han Peter, Jakob og Johannes med ind i haven. Han sagde: “Jeg er overvældet af sorg. Hold jer vågne og bed med mig.”
Så gik han lidt længere og faldt på knæ: “Far, dette smertens bæger – skal jeg drikke det? Du kan gøre alt. Tag det fra mig! Men hvis ikke, vil jeg følge din plan for mig.”
Han gik tilbage til de tre mænd og så, at de var faldet i søvn. Han vækkede dem og sagde: “Peter, hold dig vågen og bed med mig. Ånden er villig, men kødet er skrøbeligt.”
Han gik tilbage, og endnu en gang bad han i dyb smerte. “Far, tag dette bæger fra mig! Men hvis det er din vilje, vil jeg drikke det.”
Endnu engang så han, at de tre mænd sov. Han sagde: “Hvorfor sover I?” De så på ham og vidste ikke, hvad de skulle sige.
Da han bad tredje gang, begyndte han at svede, men det var som bloddråber, der faldt til jorden. En engel viste sig og gav ham styrke.

Omkring det tidspunkt førte Judas en flok vagter ind i haven. Han vidste, at det var et sted Jesus ofte gik sammen med sine disciple. Han sagde: “Se efter, hvad jeg gør. Jesus er den, som jeg giver et kys.”
De gik ind i haven med fakler, sværd og køller. Jesus vendte sig til sine disciple. “Rejs jer! Forræderen er her nu.”
Judas gik hen til ham, sagde ”Mester!”, og gav ham et kys.
Jesus sagde: “Judas, forråder du mig med et kys?” Så vendte han sig mod vagterne: “Hvem leder I efter?”
“Jesus fra Nazareth!”
“Det er mig!”
Da Jesus sagde det, faldt vagterne til jorden. Da de rejste sig, sagde Jesus igen: “Hvem leder I efter?”
De så på hinanden og sagde: “Jesus fra Nazareth.”
“Det er mig. Lad nu de andre få lov at gå deres vej.”

Peter for nu frem. Han trak sit sværd, angreb en af ypperstepræstens tjenere og huggede hans øre af.
Jesus sagde: “Læg dit sværd væk. Forstår du ikke, at hvis det var mit ønske, ville min far sende tusinder af engle for at beskytte mig.” Så vendte han sig om og rørte ved tjenerens øre og helbredte det.
Da løb alle disciplene deres vej. Vagterne bandt nu Jesus og førte ham ud af haven.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer

Bibelenshistorier

jan 15 2022

116 – Salomos visdom

1 Kongebog 3 – 4 og 2 Krønikebog 1
Salomo elskede Gud og prøvede at følge sin far Davids eksempel. En dag tog han til Gibeon og ofrede 1.000 brændofre på alteret. Den nat viste Gud sig for ham i en drøm: “Hvad vil du, at jeg skal give dig?”
Uden tøven sagde Salomo: ”Herre, min far var en stor konge, men jeg føler mig som et barn, der ikke ved noget. Giv mig visdom og forstand til at herske over dit folk.”
Herren var tilfreds med Salomos svar. “Du har bedt om visdom i stedet for langt liv, rigdom og fred. Derfor vil jeg give dig visdom. Den vil overstige, hvad nogen har haft eller nogensinde vil have. Jeg vil også give dig stor rigdom og ære. Og jeg vil give dig et langt liv, men kun hvis du følger mig som David gjorde.”

Kort efter dette løfte gik to prostituerede til domsalen og stillede sig foran kongen. Den ene af dem sagde: “Denne kvinde og jeg bor i samme hus, og jeg fik et barn derhjemme. To dage efter at jeg havde født, fik også denne kvinde et barn. Vi var sammen, og der var ikke nogen anden hos os i huset; vi to var alene derhjemme. Så døde denne kvindes søn om natten, fordi hun kom til at ligge på ham, og midt om natten stod hun op og tog min søn fra mig, mens jeg sov, herre; hun lod ham ligge i sin favn og lagde sin døde søn i min favn. Da jeg stod op om morgenen for at amme min søn, var han død; men da jeg så nærmere på ham i morgenlyset, var det slet ikke min søn, ham jeg havde født.”
Den anden kvinde sagde: ”Nej, det levende barn er mit og det døde barn er hendes!”
De to begyndte at skændes foran kongen.
Salomo vendte sig mod en vagt og sagde: “Kom med et sværd.” Han pegede på barnet og sagde: “Skær drengen i to stykker og giv hver mor halvdelen.”

En af kvinderne råbte da: “Nej! Dræb ikke min søn! Hun kan få ham! Lad ham leve.”
Den anden kvinde sagde: “Ja, skær ham i to, så vi begge får en del.”
Kongen vendte sig mod vagten: “Giv drengen til den første kvinde. Hun er moderen, fordi hendes hjerte råber efter barnet.”
Israels folk var forundrede over hans visdom.

Salomo herskede over alle nationerne fra Eufratfloden i nord til Egypten i syd. Der var fred i hele regionen så længe han levede. Der var så mange mennesker i Israel, at de var som sandet på stranden. Alle levede i fred og uden frygt for krig.
Salomo fik givet viden om mange emner. Han havde forståelse for planter, fugle og dyr. Hans visdom var større end nogen andens i verden. Konger fra hele verden sendte folk for at lytte til ham og lære af ham.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer

Bibelenshistorier

jan 15 2022

130 – Joshafats sejr

2 Krønikebog 19-20
Joshafat var 35 år gammel, da han blev konge af Juda. Han regerede i 25 år. Han oprettede et uddannelsessystem og reformerede retssystemet.
Det gik godt i Juda, indtil nationerne Moab, Ammon og Edom pludselig besluttede at forene sig og kæmpe mod Joshafat. En massiv hær rykkede fra østsiden af Det Døde Hav til En-Gedi på vestsiden.
Joshafat var bange, så han søgte Herrens hjælp. Han proklamerede derefter, at alle skulle faste og søge Guds yndest. Mange rejste nu til Jerusalem for at være hos deres konge og bede sammen med ham. En stor skare gik til templet og stillede sig foran Herren. Mænd bragte deres koner og børn, så hele familier bad sammen og søgte Guds hjælp.

Joshafat stod foran hele folket og bad til Gud. Han sagde: “Herre, du er himlens Gud. Det var dig, der gav dette land til din ven Abraham. Du har al magt. Du sagde, at vi skulle stole på dig. Se! Moabitterne og ammonitterne har samlet en massiv hær og er kommet for at ødelægge os. Vi har ingen magt til at kæmpe imod dem. Vi ved ikke, hvad vi kan gøre ud over at søge dig.”
Pludselig kom Guds Ånd over en profet. Han sagde: “Hør, hvad Gud siger til dig: Vær ikke bange for denne enorme mængde. Dette er ikke din kamp, men min. Gå imod dem i morgen. Du vil se dem komme, men du behøver ikke bekæmpe dem. I skal stå stille og se Herren frelse jer. Vær ikke bange, jeg er med dig.’”
Joshafat bøjede sig med ansigtet mod jorden. Hele folket gjorde det samme og tilbad Herren. Pludselig rejste levitterne sig og begyndte at prise Herren Gud med høj røst.

Om morgenen stod mændene tidligt op og gik ud for at møde deres fjender. Joshafat sagde til dem: “Tro på Herren, så vil I få succes.” Derefter udpegede han folk til at synge for Herren. De gik ud foran hæren og sang: “Tak Herren. Hans trofaste kærlighed varer evigt.”
Mens folket råbte og priste Herren, blev deres fjender forvirrede. Ammonitterne og moabitterne vendte sig mod dem fra Edom og udslettede dem totalt. De vendte sig så mod hinanden og blev ved med at dræbe, indtil alle var døde. Da Judas hær ankom til slagmarken, var der ikke andet end lig overalt. Ingen var flygtet.
Joshafat sagde til sit folk, at de skulle samle alt af værdi op fra ligene. De fandt ud af, at deres fjender havde båret en stor mængde værdigenstande på slagmarken. Der var så meget, at folket samlede i tre dage. Til sidst kunne de ikke bære mere.

De mødtes på den fjerde dag, blot for at prise Gud. Så vendte de tilbage til Jerusalem med Joshafat i spidsen. Alle var samlet i templet for endnu en gang at prise Herren!
Alle nationerne omkring Juda hørte om den store sejr, Gud havde givet sit folk. De var alle rædselsslagne for Herren, og ingen af dem angreb Joshafat, så længe han levede. Så der var fred i landet, og alt var stille.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer

Bibelenshistorier

jan 15 2022

126 – Elias på Horebs bjerg

1 Kongebog 19
Akab fortalte Jezabel hvad Elias havde gjort på Karmelbjerget. Han fortalte hende, hvordan alle Ba’als profeter var blevet dræbt. Jezabel sendte et sendebud til Elias. Hun sagde: “Jeg slår dig ihjel! Mærk dig mine ord. Du er død inden i morgen aften.”
Elias blev ramt af frygt. Han stak af for at redde sit liv. Han forlod Israel og drog til den sydlige del af Juda. Han efterlod sin tjener der og gik videre ud i ørkenen. Han gik en hel dag og satte sig til sidst under et enebærtræ.
Han råbte: “Hvad har jeg gjort! Jeg er ikke bedre end mine fædre. Herre, tag mit liv”
Så lagde han sig ned og faldt i søvn. Efter at han havde sovet et stykke tid, rørte en engel ved ham. “Stå op og spis.”
Elias vågnede og så en kande vand og noget brød, som var ved at blive bagt over glødende kul. Han spiste brødet og drak vandet og faldt i søvn igen.

Senere vækkede Herrens engel ham igen og sagde: “Rejs dig op og spis. Du har en lang tur foran dig.”
Elias vågnede og fandt igen brød og vand. Han rejste sig, spiste brødet og drak vandet. Derefter gik han 40 dage og 40 nætter til Horeb, Guds bjerg, også kaldet Sinajbjerget. Da han ankom, gik han ind i en hule og overnattede.
Om morgenen sagde Herren til ham: “Elias, hvad laver du her?”
Han sagde: “Herre, jeg har tjent dig af hele mit hjerte. Men Israel har glemt deres pagt med dig. De har revet dine altre ned. De dræbte dine profeter. Jeg er den sidste, og de forsøger at dræbe mig.”
Herren sagde: “Gå ud og stå på bjerget.”
Pludselig ramte en kraftig vind bjergene og knuste klipper. Men Herren var ikke i vinden.
Så kom der et jordskælv. Men Herren var ikke i jordskælvet.
Herefter kom der en eksplosion af ild. Men Herren var ikke i ilden.
Så hørte Elias en sagte hvisken. Han slog sin kappe om ansigtet og gik ud af hulen og stillede sig ved indgangen.
Stemmen sagde til ham: “Elias, hvad laver du her?”
“Herre, jeg har tjent dig af hele mit hjerte. Men Israel har glemt deres pagt med dig. De har revet dine altre ned og dræbt dine profeter. Jeg er den sidste, og de forsøger at dræbe mig.”
Herren sagde: “Elias, gå nu hjem igen. Jeg har 7.000 mænd i Israel, som ikke har bøjet sig for Ba’al.” Han gav derefter profeten detaljerede instrukser om, hvad han skulle gøre. Han skulle blandt andet salve Elisa som sin efterfølger og udvælge en ny konge til Israel.
Elias tog tilbage til Israel, hvor han fandt Elisa, som pløjede en mark. Profeten gik hen til ham og kastede sin kappe over ham og gik videre. Elisa forlod okserne og løb for at indhente profeten. Han sagde: “Lad mig først sige farvel til min far og mor. Så følger jeg dig.”
Elias vendte sig om og sagde: “Du må gerne gå tilbage, men glem ikke det kald, som nu er dit.”
Da det tog Elisa åget og ploven og byggede et bål. Han dræbte okserne og lavede et måltid til sin familie. Da de var færdige med at spise, forlod han dem og fulgte Elias.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer