Søg efter:
207 – Den rige unge mand

Matthæus 19,16-26 og Markus 10,17-27 og Lukas 18:18-27
En dag kom en ung mand hen til Jesus og knælede foran ham. Han sagde: “Gode rabbi, hvilke gode gerninger skal jeg gøre for at sikre, at jeg får evigt liv?”
Jesus svarede: “Hvorfor kaldte du mig ‘god’? Kun Gud er god. Men hvad dit spørgsmål angår, så skal du adlyde Guds bud.”
“Hvilke?”
“Du må ikke begå drab, du må ikke bryde et ægteskab, du må ikke stjæle, du må ikke vidne falsk, ær din far og din mor! og: Du skal elske din næste som dig selv.”
“Rabbi, de bud har jeg overholdt siden jeg var barn. Hvad mangler jeg at gøre?”
Jesus sagde: “Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig!”
Den unge mand blev chokeret, da han hørte dette. Han var meget rig og var ikke villig til at opgive det. Med sorg gik han væk.

Jesus lagde mærke til, hvor trist den unge mand var, da han gik. Jesus sagde derfor til sine disciple: ”Det er svært for en rig at komme ind i Guds rige. Det er lettere for en kamel at gå gennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige.”
Disciplene blev chokerede, da de hørte dette. De sagde: “Hvem kan så blive frelst?”
Jesus sagde: “Det er umuligt for mennesker, men ikke for Gud. Alt er muligt med Gud.”

VIDEOER

43 – De ti bud

Anden Mosebog 19 – 20 og 24
Israelitterne kom til Sinajbjerget tre måneder efter de forlod Egypten. De slog lejr, og Moses gik op på bjerget for at tale med Gud. Herren sagde: “Sig til folket: ‘Hvis I adlyder mig og holder mine befalinger, skal I være min dyrebare ejendom. I skal være mit hellige folk blandt alle folkeslagene.’”
Da Moses fortalte dette til folket, blev de alle enige og sagde: “Vi vil gøre alt, hvad Gud siger!”
Så Moses gik tilbage op på bjerget og fortalte Gud, at folket gik med til hans betingelser. Så sagde Herren: “Jeg vil have, at de hører mig tale til dig, så de altid vil stole på dig. Fortæl dem, at de skal bruge tre dage på at rense deres hjerter og vaske deres tøj. Så kommer jeg ned på bjerget og snakker med dem.”
Folket gjorde, som de fik besked på. De vaskede deres tøj og indviede sig til Herren. Pludselig, på den tredje dag, var der voldsomme flammer på bjerget. Jorden rystede, og en sky dækkede hele bjerget. Der var torden og lyn, og folket hørte, hvad der lød som trompeter, der blev højere og højere.

Da sagde Gud:
“Jeg er Herren din Gud, som førte dig ud af Egypten!
Du må ikke have andre guder end mig.
Du må ikke lave gudebilleder af nogen art.
Du skal holde mit navn helligt og ikke misbruge det.
Du må ikke arbejde på den syvende dag, men i stedet skal du holde den hellig.
Du skal ære dine forældre, så du vil leve længe på jorden.
Du må ikke slå ihjel.
Du må ikke begå ægteskabsbrud.
Du må ikke stjæle.
Du må ikke lyve for andre eller om andre.
Du må ikke ønske at have noget som tilhører en anden.”

Folket råbte: “Sig til Gud, at han skal holde op med at tale til os. Vi dør, hvis han bliver ved med at tale! Lad ham tale med dig, og så fortæl os, hvad han sagde. Vi lytter til dig.”
Moses sagde: “Vær ikke bange. Gud ønsker, at I skal stå i ærefrygt for ham, så I afholder jer fra synd.” Så gik Moses op på bjerget for at tale med Gud.

Gud gav ham detaljerede instrukser om, hvordan folket skulle leve deres liv, og hvordan de skulle behandle hinanden. Gud fortalte, hvordan man ofrer til syndernes forladelse. Han gav også instrukser om, hvordan de skulle bygge en Pagtens Ark, så han kunne leve blandt sit folk. Til sidst gav Gud Moses to stentavler med lovene skrevet med Guds finger.

VIDEOER

44 – Guldkalven

Anden Mosebog 32
Moses blev hos Gud i fyrre dage og fyrre nætter. Folkene blev urolige, og til sidst gik de hen til Aron og sagde: “Vi ved ikke, hvad der er sket med Moses. Byg os en gud, vi kan se, og som kan være med os.”
Så gav de Aron deres guldøreringe, og han smeltede dem om. Han formede derefter guldet som en kalv. Folket var glade for det og sagde: “Dette er den gud, der førte os ud af Egypten!” De ofrede til den og festede.

På bjerget sagde Gud til Moses: “Gå ned til dit folk, dem du førte ud af Egypten. De har vendt sig væk fra det, jeg bad dem gøre. De har lavet en afgud og bøjer sig for den med ofringer. Derfor vil jeg ødelægge dem og gøre dine efterkommere til et stort folk.”
Moses bønfaldt Gud: “Vær ikke så vred på dit folk, dem du førte ud af Egypten. Hvis du ødelægger dem nu, vil egypterne le og sige, at du førte dem hertil for at dræbe dem. Husk dit løfte til Abraham, Isak og Jakob. Du sagde, at deres efterkommere ville arve landet og blive lige så talrige som stjernerne på himlen.”
Så Herren lyttede til Moses og ødelagde ikke folket.

Moses gik ned af bjerget med de to stentavler, som Gud havde givet ham. Han blev vred, da han så guldkalven og dansen. Han smed de to tavler og knuste dem på jorden. Han brændte guldkalven, knuste den til pulver, kom den i vand og lod israelitterne drikke det.
Så sagde Moses til Aron: “Hvorfor har du lavet denne guldkalv? Se på folkene! Se, hvordan det har fået dem til at begå synd.”
Aron sagde: “Vær ikke vred på mig. Du ved, hvor onde disse mennesker er. De sagde: ’Byg os en gud.’ Jeg bad dem give mig deres guld. Jeg smed den i ilden og … ud kom denne kalv!”
Moses stod da ved lejrens indgang. Han så, hvordan folk stadig var ude af kontrol. Han råbte: “De, der er på Herrens side, kom og stå sammen med mig!” Levis sønner skilte sig fra resten af folket og stod sammen med Moses. Herren befalede dem derefter at tage deres sværd og kæmpe mod dem, der nægtede at stå sammen med Moses. Tre tusinde mænd døde den dag.
Derefter kaldte Moses folket sammen og sagde: “I har begået en stor synd. Jeg vil tale med Herren, og måske kan jeg skaffe jer soning.” Så gik han igen op på bjerget.

VIDEOER