239 – Apostelmødet
Apostlenes Gerninger 15,1-35
Jødiske lærere fra Jerusalem tog til Antiokia. De prøvede at overbevise kirkens medlemmer om, at det er nødvendigt at adlyde jødisk lov for at blive frelst. Paulus og Barnabas var chokerede over denne lære og forsøgte at rette op på den. Det blev begyndelsen på et længerevarende skænderi.
Kirkelederne i Antiokia havde brug for vejledning fra apostlene, og derfor sendte de Paulus og Barnabas til Jerusalem sammen med flere andre.
Da de ankom til kirken i Jerusalem, aflagde de rapport om hedningernes modtagelse af evangeliet. Farisæerne blandt medlemmerne svarede ved at sige: ”Det er vidunderligt, at de tror på Jesus. Men nu skal de omskæres og læres at adlyde Moseloven.”
Dette gav anledning til en del debat. Endelig indså kirkelederne, at man var nødt til at finde en løsning på dilemmaet, hvis Guds rige fortsat skulle blomstre. De besluttede at mødes og ikke tage af sted, før de vidste hvad Guds vilje var i denne sag.
På et tidspunkt talte Peter med gruppen. Han sagde: »Jeg var den første, der forkyndte evangeliet for hedningerne. Gud tilgav deres synder og gav dem Helligånden. Den måde, han behandlede dem på, var ikke anderledes end hvordan han har behandlet os. Jeg tror ikke, at Gud bliver glad, hvis vi kræver, at de skal noget, som vi jøder ikke har været i stand til at gøre. Det er kun ved Herren Jesu Kristi nåde, at vi kan blive frelst fra vores synder, både jøder og ikke-jøder.”
Paulus og Barnabas fortalte derefter, hvad Gud havde gjort blandt hedningerne. De beskrev miraklerne og de vidundere, der skete. Til sidst rejste Jakob sig (Jesu bror) og talte til de andre. Han sagde: “Vi skal huske, at for år tilbage fortalte Skriften os om dette. Det står klart, at Gud vil kalde hedninger ved sit navn. Her er mit råd. Det vil ikke være rigtigt at vi pådutter alle vores regler på hedningerne. Lad os i stedet give dem tre enkle bud:
• Spis ikke kød, der er blevet ofret til idoler.
• Vær ikke umoralsk.
• Spis ikke blod eller noget, der er blevet kvalt.”
Kirken accepterede dette forslag. De skrev det i et brev og sendte det til Antiokia sammen med Paulus og Barnabas. De sendte også et par mænd, så der ikke skulle være tvivl om, at brevet var fra dem. En af mændene var Silas.
Da de ankom til Antiokia, gav de brevet til kirkelederne, som læste det op for menigheden. Kirken modtog brevet med glæde. Alle blev opmuntrede, da de hørte om deres frihed i Jesus.
VIDEOER