Søg efter:
jan 13 2022
19 – Esau og Jakob

Første Mosebog 25
Efter Saras død giftede Abraham sig med en kvinde ved navn Ketura. Sammen fik de seks sønner. Flere år senere, da Abraham vidste, at han skulle dø, gav han gaver til Ketura og hendes sønner og sendte dem til Østens land. Så gav han alt, hvad han ejede, til Isak.
Abraham døde, da han var 175 år gammel. Isak og Ismael begravede ham i den samme hule, hvor Sara lå begravet.

Efter tyve års ægteskab bad Isak for sin kone, fordi hun ikke var i stand til at få børn. Gud besvarede hans bøn, og Rebekka blev gravid med tvillingedrenge.
Nær slutningen af graviditeten følte hun det som om der blev kæmpet en kamp i hendes livmor. Hun havde så mange smerter, at hun bad: “Kære Gud, hvad sker der med mig?”
Herren sagde: “Du har to folkeslag inden i dig. To folk udgår af din livmor. Den ene vil være stærkere end den anden, og den ældre vil tjene den yngre.”
På tidspunktet for fødslen var den ældste baby rødmosset og dækket af hår. De kaldte ham Esau, hvilket betyder “dækket af år”.
Da tvillingebroren kom ud, holdt han fast i Esaus hæl. De kaldte ham Jakob, som betyder ”hæl.” Isak var tres år gammel, da drengene blev født.
Som mand blev Esau dygtig som friluftsmand, hvilket inkluderede jagt. Jakob var stille og foretrak at blive hjemme. Rebekka elskede Jakob, men Isak elskede smagen af vildt, så han favoriserede Esau.
En dag kom Esau udmattet hjem fra en rejse. Han så, at Jakob var ved at lave en gryderet. Han sagde: “Jeg er træt og sulten. Giv mig noget af den røde gryderet.”
Jakob sagde: “Lad os handle: Du får maden hvis jeg får din førstefødselsret.”
“Det er en aftale! Min førstefødselsret vil ikke gavne mig, hvis jeg dør af sult. Giv mig nu maden!”
Jakob sagde: “Nej. Du skal først sværge en ed på, at du giver mig din førstefødselsret.”
“Jeg sværger, at førstefødselsretten er din.”
Fra da af blev der sagt om Esau: “Han foragtede sin førstefødselsret.” Også folk omtalte ham som “Edom”, hvilket betyder “rød”. Det var på grund af den værdi han gav den røde gryderet.

admin 0 Kommentarer
jan 13 2022
22 – Stjålet velsignelse

Første Mosebog 27
Da Isak blev ældre, blev han blind og troede, at han snart skulle dø. Så han besluttede at give familievelsignelsen til Esau. Han sagde: “Gå på jagt efter vildt og tilbered det, sådan som jeg kan lide det. Når jeg har spist, vil jeg give dig velsignelsen.”
Rebekka overhørte dette og fortalte det til Jakob. Hun sagde: “Gå hen og hent to unge geder. Jeg vil tilberede dem som måltid til din far og gøre det sådan, som han kan lide det. Du serverer det for ham og får velsignelsen.”
Jakob sagde: “Esau er en behåret mand, og jeg har glat hud. Hvis min far rører ved mig, vil han opdage, at jeg prøver at narre ham. Han vil give mig en forbandelse i stedet for en velsignelse!”
Rebekka sagde: “Lad din forbandelse være over mig! Gå og gør, som jeg har sagt.”

Så gik Jakob hen og hentede de to gedeunger og gav dem til sin mor. Hun gav ham Esaus jagttøj at tage på. Efter hun havde tilberedt måltidet, dækkede hun Jakobs arme og nakke med gedeskind.
Jakob tog maden med til sin fars telt. Han sagde: “Far.”
Isak vendte sine blinde øjne mod ham. “Ja, søn, hvem er du?”
“Jeg er Esau. Sæt dig op og spis, så du kan give mig velsignelsen.”
Isak sagde: “Jeg er overrasket over, at du er tilbage så hurtigt!
“Din Gud var med mig og gav mig succes.”
Isak sagde: “Kom tæt på mig, så jeg kan være helt sikker på, at du virkelig er Esau.” Så Jakob trådte nærmere og Isak rakte ud og rørte ved hans arm. Den var behåret som Esaus arm. Isak fik også fandt om Jakobs nakke. Også den mærkede han var behåret.
Han sagde: “Søn, jeg er forvirret. Din stemme lyder som Jakob, men din hud føles som Esau. Er du virkelig Esau?”
“Ja, far, jeg er Esau.”
“Godt, så giv mig måltidet.” Jakob serverede maden for sin far. Det smagte præcis som Esau ville have tilberedt det. Alligevel var Isak ikke overbevist. Så han bad sin søn komme og give ham et kys. Da Jakob lænede sig over for at kysse sin far, lugtede Isak det tøj, hans søn havde på. Det havde duften af udendørs. Han sagde:
“Duften af min søn er som lugten af en mark – velsignet af Gud! Må Gud give dig af himlens dug og jordens rigdom: en overflod af korn og ny vin! Må nationer tjene dig og folk bøje sig for dig. Du skal være herre over dine brødre. Din mors sønner vil bøje sig for dig. Må de, der forbander dig, være forbandede, og de, der velsigner dig, være velsignede.”

Kort efter at Jakob havde forladt teltet, kom Esau ind med det kød, han havde tilberedt. “Far, sæt dig op og spis det måltid, jeg har lavet til dig. Så kan du give mig velsignelsen.”
Isak så op. “Hvem er du?”
“Jeg er Esau, din førstefødte søn!”
Isak begyndte at ryste. “Hvem var det da, som gav mig et måltid vildt? Jeg gav ham velsignelsen. Og dén velsignelse er nu hans!”
Esau var chokeret. Han råbte: “Velsign også mig, min far!”
“Din bror bedrog mig og tog din velsignelse. Jeg har gjort ham til din herre. Alle hans slægtninge vil tjene ham. Jeg har givet ham alt! Hvad kan jeg da give dig?”
Da Esau forlod sin fars telt, sagde han: “Når min far er død, slår jeg Jakob ihjel!”
Rebekka hørte dette og skyndte sig at fortælle Jakob det.
“Du skal gå. Gå til min brors hus! Jeg sender bud efter dig, når Esau er over sin vrede. Gå hurtigt. Jeg vil ikke miste jer begge på én dag!”
Hun fik så Isaks tilladelse til Jakobs rejse. Isak gik med til, at Jakob skulle tage til Rebekkas land og finde sig en hustru.

admin 0 Kommentarer
jan 13 2022
26 – Jakobskampen

Første Mosebog 32-33
Jakob og hans familie skulle tilbage til sit hjemland. Pludselig mødte Guds engle ham. Han forstod nu, at han ikke var alene, så han kaldte stedet “Guds lejr.”
Derfra sendte han bud til sin bror Esau og sagde: “Jeg kommer hjem med alle mine ejendele, og jeg håber, du vil tage imod mig.”
Sendebuddene kom tilbage og sagde: “Din bror kommer med fire hundrede mand.” Jakob blev skræmt og delte straks alt i to lejre og sagde: “Hvis Esau angriber den ene lejr, kan den anden undslippe.”
Han bad: “Abrahams og Isaks Gud, du bad mig vende tilbage til mit land. Du sagde, at jeg ville trives her. Jeg er ikke værdig til den venlighed, du har vist mig. Jeg forlod dette land med kun min vandrestav. Nu har jeg to lejre. Jeg beder dig redde mig fra min bror. Du sagde, at mine efterkommere ville være lige så svære at tælle som sandet på stranden.”
Derefter forberedte han gaver til sin bror, som omfattede geder, får, kameler, køer og æsler. Han delte dem op i tre grupper og sendte dem videre. Han sagde til sine tjenere: “Når Esau kommer til den første gruppe, så sig til ham: ‘Din træl Jakob sender disse til dig. Se, du kan se ham derude.’ ” Han fortalte den anden og den tredje de samme ting. Han håbede, at disse ting ville hjælpe Esau til at være mere tilgivende.
Han tilbragte derefter natten med at vente på sin brors ankomst om morgenen. Da han ikke kunne sove, gik han for at være for sig selv.

Pludselig dukkede en mand op og greb ham. Jakob kæmpede imod, og de to sloges hele natten. Ved daggry så den fremmede, at Jakob var fast besluttet på ikke at tabe denne kamp, så personen slog derfor Jakob på hoften.
Han sagde: “Jeg er nødt til at gå. Det er daggry.” Jakob sagde: “Du får ikke lov at gå før du har velsignet mig!”
Manden sagde: “Hvad er dit navn?” “Jeg er Jakob!”
Manden sagde: ”Nej, det er ikke længere dit navn. Du skal kaldes Israel, hvilket betyder ‘kæmpet med Gud’. Du har kæmpet med Gud og har overlevet det.”
Jakob sagde: “Hvad hedder du?”
Manden sagde: “Jeg fortæller dig ikke mit navn.” Derefter velsignede han Jakob.
Jakob kaldte stedet “Guds ansigt”. Han sagde: “Jeg har set Guds ansigt, og jeg er stadig i live.”

Jakob haltede tilbage til sin lejr. I det fjerne kunne han se Esau og hans fire hundrede mænd komme. Han inddelte hver af sine familier i forskellige grupper. Han bukkede sig syv gange, mens han humpede hen mod sin bror.
Esau løb hen til ham og gav ham et kram. Begge mænd græd. Esau pegede så på alle de mennesker, som stod bag Jakob. “Hvem er de?”
Efter at Esau havde mødt Jakobs familie, sagde han: “Hvorfor stillede du alle de dyr på vejen herhen?”
“Jeg gav dem til dig i håb om at vinde din tilgivelse.”
Esau sagde: “Jeg har rigeligt selv. Behold blot dyrene.”
Men Jakob insisterede: ”Jeg vil, at du skal tage imod mine gaver. Det vil gøre mig meget glad.”
Så drog Esau og hans mænd hjem. Jakob tog til et område nær en by, der hedder Sikem. Der byggede han et alter og kaldte det “Gud, Israels Gud.”

admin 0 Kommentarer
Copyright © 2024 Carsten Riis Jensen | Carsten Riis Jensen