112 – Etnisk udrensning

2 Samuel 21
En hungersnød ramte Israels land. Først troede David, at det var en naturlig begivenhed, men den varede i tre år, og da indså han, at det var Gud, der havde sendt dem hungersnøden. Han talte med Gud om det, og Gud svarede: “Det er på grund af, hvad Saul gjorde mod gibeonitterne.”
Guds tabernakel var i Gibeon. Pagtens Ark var i Jerusalem, men tabernaklet blev rejst i Gibeon, så der var to steder, hvor man tilbad Gud.
Gibeonitterne indgik på Josvas tid en aftale med Israel. Saul besluttede at ignorere disse aftaler og udrydde den gibeonitiske befolkning. Han forsøgte at gennemføre en total etnisk udrensning.
David opsøgte dem nu og sagde: “Vores folk har forurettet jer. Hvordan kan vi forlige os med jer?”
De sagde: “Ingen penge kan betale for vores døde brødre og søstre, og vi har ikke magt til at kæmpe imod Israel. Alligevel er det ikke Israel, vi klager over, men den mand, som forsøgte at udrydde os.”
David sagde: “Hvad kan vi gøre for jer?”
De sagde: “Giv os syv af Sauls efterkommere. Vi vil hænge dem i deres hjemby, i nærheden af hvor folket tilbeder Herren.”

David accepterede ønsket, og han udvalgte to af Sauls sønner og fem af hans børnebørn. Han skånede Mefiboshet på grund af sit løfte til Jonatan.
Gibeonitterne dræbte de syv mænd og hængte deres lig på en bakke i nærheden af, hvor folk gik hen for at tilbede. De skulle hænge der fra april, som var begyndelsen på høsten, til oktober, som var begyndelsen på regntiden.

Sauls kone gik hen til stedet, hvor hendes sønner og sønnesønner hang. Hun blev der dag og nat for at beskytte ligene mod fuglene om dagen og de vilde dyr om natten.
Da den aftalte tid var forbi, gik David til byen, hvor Saul og Jonatan lå begravet, og fik deres knogler udleveret. Han begravede dem derefter i deres familiegrav sammen med de syv mænd. Efter at alt dette var gjort, hørte Gud endnu en gang Davids forbøn for landet.
Flere år senere erklærede filistrene igen krig mod Israel. David drog ud med sine mænd for at kæmpe. Han blev pludselig udmattet under kampen. En slægtning til Goliat så det som sin mulighed for at dræbe David. Filisteren var en stor mand med enorm styrke. Han gjorde klar til at dræbe David, men en af Davids mænd fik standset kæmpen og dræbte ham.
David blev fjernet fra slagmarken, og hans mænd aflagde en ed. De sagde: “Du skal aldrig kæmpe med os igen. Du er Israels lys, og det lys skal ikke slukkes på en slagmark.” Derefter drog David aldrig ud i krig igen.

VIDEOER