Søg efter:
227 – En lam mand helbredt

Apostlenes Gerninger 3 – 4,31
En eftermiddag gik Peter og Johannes til templet. Der så de en mand tigge, som havde lam siden fødslen. Hver dag bar folk ham til en port, der hed Den Skønne, så han kunne tigge penge fra dem, der gik ind i templet
Peter standsede foran manden og sagde: “Se på mig.”
Manden så på ham og forventede at få nogle penge. Peter sagde: “Jeg har ikke penge at give dig, men jeg har noget bedre. I Jesu navn, rejs dig og gå.”
Da Peter og Johannes hjalp manden op, blev hans fødder og ben stærke. Han sprang af glæde, mens han priste Gud!
Folk så manden gå, og genkendte ham som den, der var lam og sad og tiggede ved porten. De samlede sig omkring de tre mænd.
Peter sagde: “Denne mand blev helbredt i Jesu navn; ham som I bad Pilatus om at korsfæste. I dræbte Jesus, men Gud oprejste ham fra de døde. Vi har set ham og kan fortælle at han er i live. Se på denne mand. Han kan nu gå ved Jesu kraft. Vend om fra jeres synd og tro på Jesus som jeres Messias. Gud vil tilgive jeres synder.”

De jødiske ledere fandt ud af, at Peter og Johannes prædikede for folket, så de sendte vagter, som satte de to disciple i fængsel. Alligevel kom mange til tro på Jesus. Antallet af troende steg til over 5000. Næste morgen sendte ypperstepræsten bud efter to mænd, så de kunne stille op for rådet. De religiøse ledere spurgte: “Hvem gav jer tilladelse til at prædike for folket?”
Helligånden vejledte Peter, da han svarede. “Denne mand blev helbredt i Jesu navn – ham, som I slog ihjel på et kors. Gud oprejste ham fra de døde, og han er den eneste vej til frelse.”
Lederne var forbløffede over Peters og Johannes’ frimodighed. Da de to mænd ikke var uddannede, vidste de, at deres frimodighed kom af at være sammen med Jesus.
Det jødiske råd kunne ikke modsige miraklet, da den lamme mand nu stod foran dem. De kunne se, at han var helbredt.

De besluttede at true disciplene og kræve, at de holdt op med at undervise om Jesus. Peter og Johannes tøvede ikke med at svare. “I beder os om at være ulydige mod Gud, så vi kan adlyde dig. Det er umuligt! Vi ved, hvad vi har set og hørt.”
Lederne løslod til sidst Peter og Johannes. De to mænd gik tilbage til de troendes fællesskab og fortalte dem, hvad der var sket. Alle glædede sig sammen. Pludselig begyndte bygningen at ryste, og de blev alle fyldt med Helligånden. Hermed fik de ny frimodighed til at fortælle andre Guds budskab.

VIDEOER

228 – Ananias og Safira

Apostlenes Gerninger 4,32 – 5,16
De troende delte alt med hinanden. Var der nogen, som havde et behov, solgte de andre af deres ejendele for at hjælpe.
En gudfrygtig mand ved navn Barnabas havde noget jord og solgte det for at kunne hjælpe andre. Han tog pengene og gav dem til apostlene.

Et ægtepar ved navn Ananias og Safira besluttede også at sælge noget jord og give pengene til apostlene. Det skulle bruges til gavn for kirken. Men Ananias ændrede mening, efter at jorden var blevet solgt. Han og hans kone besluttede at beholde nogle af pengene for sig selv. De var enige om, at de stadig ville give en del af pengene til kirken, men sige, at de gav hele beløbet.
Ananias gik til forsamlingen af troende uden Safira. Han gav sin gave til Peter og sagde, at det var det fulde beløb, han havde fået, da han solgte jorden.
Peter så på ham og sagde: “Satan har fyldt dit hjerte og fået dig til at lyve for Helligånden. Du behøvede ikke at sælge din jord; og når det først var solgt, behøvede du ikke give alle pengene til kirken. Hvorfor besluttede du dig for at lyve om det? Du løj ikke for os. Du løj for Gud.”
Så snart Ananias hørte dette, faldt han om og døde. Det skabte stor frygt i hele menigheden. Han blev båret ud og begravet.
Tre timer senere ankom Safira. Hun havde ikke hørt om, hvad der skete med hendes mand. Peter sagde til hende: “Har du og din mand solgt jorden for det beløb, I gav til kirken?”
“Ja, det var den samlede salgspris.”
Peter så på hende: “Hvorfor blev I to enige om at prøve Helligånden? Kan du høre fodtrinene udenfor? Det er de unge mænd, der lige har begravet din mand. Nu vil de tage din døde krop og begrave den også.
Straks faldt hun om og døde. De unge mænd kom og fandt hende liggende død på jorden. De samlede hende op og begravede hende ved siden af hendes mand.

Nyheden herom spredte sig over hele regionen. På grund af det var folk mere forsigtige, når de overvejede at slutte sig til gruppen af troende. Alligevel steg antallet af kristne markant, både mænd og kvinder.
Folk fra Jerusalem og de omkringliggende byer bragte syge mennesker og stillede dem ved vejen. De blev helbredt, når Peter gik forbi og hans skygge ramte dem.

VIDEOER

235 – De kristne i Antiokia

Apostlenes Gerninger 11,19-30
Mordet på Stefanus blev indledningen til en langvarig forfølgelse af de kristne. Derfor drog nogle af dem nordpå, til en by ved navn Antiokia. Da de ankom, prædikede de først kun for jøderne men til sidst delte de også evangeliet med de lokale hedninger.
Mange kom til tro på Jesus.

Kirken i Jerusalem hørte om, hvad der skete og mente, at de havde brug for at undersøge det, så de sendte Barnabas. Da han kom dertil, så han, hvad kirken lavede – og fandt ud af, at Guds nåde var over dem!
Barnabas var begejstret, så han opmuntrede de troende. Han formanede dem til altid at følge Jesus og forblive tro mod det, Herren lærte. Folket reagerede på Barnabas lære, fordi de vidste, at han var en god mand, fuld af Helligånden og tro.
Dette resulterede i, at endnu flere mennesker kom til tro. Barnabas indså hurtigt, at han havde brug for hjælp. Derfor rejste han til Tarsus og fandt Saulus. De to vendte tilbage til Antiokia, og i et helt år arbejdede de sammen med de troende. De underviste store skare af mennesker.

Det var i Antiokia, at disciplene først blev kaldt for ”kristne.”

Herren åbenbarede for menigheden i Antiokia, at der ville komme en stor hungersnød. Da den kom, var det især slemt i Judæa.
De kristne i Antiokia var bekymrede for deres trosfæller i Jerusalem. De lavede en indsamling, og hver familie gav efter evne. Så bad de Barnabas og Saulus om at bringe deres offer til menigheden i Jerusalem.

VIDEOER

243 – 1 Thessalonikerbrev

1 Thessalonikerbrev 1-5

Paulus plantede en kirke i Thessalonika, men havde ikke mulighed for at blive der længe. Forfølgelserne tog til, og de kristne insisterede på at tage ham ud af området. Derfor forlod han Silas og Timoteus for at hjælpe disse unge kristne. Han ventede på dem i Korinth.
Han var bekymret for denne unge kirke på grund af den forfølgelse, de nu oplevede. Til sidst bragte Silas og Timoteus vidunderlige nyheder om, hvordan folket forblev tro mod Jesus på trods af de mange lidelser. Paulus skrev straks dette brev for at opmuntre dem. Han sagde
:

Sammen med Silas og Timoteus takker vi altid Gud for jer. Vi beder for jer nat og dag. Vi husker, hvordan I tog imod Jesus i konfliktens storm. Vi forkyndte ikke med smigrende ord, men I vidste, at det, vi sagde, kom fra Helligånden. I beviste vores værd og accepterede vores budskab. Nu taler alle om, hvordan I vendte jer fra afguder for at tjene den levende Gud, og hvordan I tålmodigt venter på Jesu genkomst.
I tog nådigt imod os, ligesom I tog imod evangeliet. Vi vågede over jer, som ammende mor med sit barn. Vi tog lønnet arbejde, så vi kunne betale for os selv og ikke være jer til unødig byrde. Vores kærlighed til jer er som en hengiven far, der hjalp jer til at lære at vandre med Gud.
Nu gør evangeliet sin gerning inde i jer. Folk hader jer, fordi de hader evangeliet. Jeg ønsker at være hos jer i denne prøvelsens tid, men Satan stod i vejen for mig.

Da jeg indså, at jeg ikke kunne være sammen med jer, forlod jeg Timoteus og rejste hertil. Jeg bad ham hjælpe jer, imens I står over for denne forfølgelse. I lang tid fik jeg ikke nyheder om, hvordan I har det. Til sidst kunne jeg ikke holde det ud længere. Jeg sendte bud til Timoteus og spurgte efter jer.
Han kom personligt og fortalte mig den gode nyhed om jeres tro og kærlighed i Jesus. Han fortalte mig, at I ønsker at se mig lige så meget, som jeg ønsker at se jer. Pris Gud! I står fast i jeres tro. Åh, hvor jeg længes efter at være sammen med jer og lære jer mere om at vandre med Herren.

Hør nu. Fortsæt med at leve et liv, der behager Gud. Hold jer væk fra umoral. Vær ikke som dem, der er slaver af ukontrollerede lidenskaber. Det er en livsstil, der sårer alle.
Det fornærmer også Guds Ånd, som bor inde i jer. Glem ikke, at Gud giver mennesker, som laver sådan, en hård dom.
Lad i stedet jeres kærlighed være gudfrygtig. Men hvorfor fortæller jeg jer dette? Gud har lært jer at elske hinanden. Jeg beder jer bare om at gøre det endnu mere.
Timoteus fortalte mig, at I er bekymrede for dem, der er døde for nylig. I skal ikke bekymre dig om dem. Husk, at Jesus også døde, men Gud oprejste ham fra de døde! Han vil gøre det samme med dem, der har sat deres lid til ham.
Når Jesus kommer tilbage til jorden, vil han først oprejse dem, der er døde i ham. Så vil vi andre møde ham i luften. Vær ikke modløse som dem uden vores håb. Trøst i stedet hinanden med disse ord.
Vi har selvfølgelig ikke en tidsplan for, hvornår det skal ske. Alligevel skal vi forberede os, som om det ville ske i dag.
Når det sker, vil de, der lever i synd, blive overrumplet. De er ligesom folk, der låser deres døre om natten og tror, de er sikre. Pludselig bryder en tyv ind i deres hjem!
Vor Herre Jesu komme vil være som veerne for en kvinde, der skal føde. Pludselig vil vi stå foran Guds domstol. Men Jesus Kristus døde, så vi kan leve med ham for evigt. Giv hinanden opmuntring med denne sandhed.

Indtil Jesus kommer igen, skal I som kirke indrette jer på følgende måde:

• Ær dem, der opfylder jeres åndelige behov.
• Dyrk fællesskabet med hinanden.
• Vær ikke dovne.
• Hav tålmodighed med dem, der er modløse.
• Hjælp de svage.
• Søg ikke hævn, når folk gør jer ondt.
• Gør altid det, der er godt.

Sådan lever I et åndeligt liv:
• Glæd jer altid, bed og sig tak. Det er Guds vilje med dig.
• Lyt til Guds Ånd, når han taler til jer gennem andre, men tjek altid, at budskabet virkelig er fra Gud.
• Hold fast i det gode og hold jer væk fra det onde.

Mine kære venner, vi er en familie, så bed for mig og glæd jer over fællesskabet. Del dette brev med alle i kirken. Vor Herre Jesu Kristi nåde være med jer.

226 – Pinsedagen

Apostlenes Gerninger 2
På pinsedagen var de troende sammen og bad. Pludselig hørte de en høj lyd. Det lød som en voldsom storm, der kom ud af himlen. Lyden fyldte lokalet og de så, hvad der lignede ild. Pludselig delte ilden sig og satte sig som ildtunger på alle de troende. Øjeblikkeligt blev de fyldt med Helligånden og begyndte at tale på fremmedsprog.
Folk fra byen hørte om det. Blandt dem var jøder fra mange lande, som talte forskellige sprog. De gik hen for at se, hvad der skete. Da de kom dertil, hørte de apostlene tale på forskellige sprog.
Nogle af folkene sagde: “Det er umuligt! Disse mænd kan ikke tale vores sprog. De er fra Galilæa. Alligevel hører vi dem på vores eget sprog.”
Andre sagde: “Åh, de er bare fulde.”
Peter talte til skaren og sagde:
“Disse mænd er ikke fulde. Det, I oplever her, er hvad de gamle profeter talte om, da de sagde, at Gud ville udgyde sin Ånd over almindelige mennesker. I så Jesu mirakler. I korsfæstede ham. Han blev lagt i en grav. Men vi er vidner til, at Gud oprejste ham fra de døde! Han er i live. Han sidder ved Gud Faders højre hånd. Nu har han sendt os sin Helligånd. I korsfæstede Jesus, men Gud ophøjede ham højt og gjorde ham til Herre og Messias!”
Folkene sagde: “Det du siger er sandt, men hvad kan vi gøre?”

Peter sagde: “Omvend jer, så vil vi døbe jer i Jesu navn. Når I har modtaget tilgivelse for jeres synder, vil Gud fylde jer med Helligånden.”
Den dag døbte apostlene dem, der modtog budskabet. Antallet af troende voksede til over 3000 mennesker. De mødtes ofte, så de kunne lære af hinanden og af apostlene.
Apostlene gjorde mange mirakler og undere, og antallet af troende voksede dag for dag. Disse troende dedikerede sig til bøn, delte måltider sammen og tilbragte tid med hinanden.

VIDEOER