216 – Ugen før påske
Matthæus 21,12-46 og Markus 11,12 – 12,44 og Lukas 19,45 – 21,4
Den sidste uge før påske tilbragte Jesus dagtimerne i Jerusalem men overnattede i en by i nærheden. Da han og hans disciple gik mod byen den anden morgen, så Jesus et figentræ i det fjerne. Han gik hen til det, men der var ingen frugt på træet, kun blade. Så sagde han til træet: “Du kommer aldrig til at bære frugt igen.”
Da de ankom til templet, så Jesus at folk solgte dyr til ofringer og vekslede penge. Han smed dem ud og væltede deres borde.
Derefter sagde han til folket: “Skriften siger: ‘Mit hus er et bedehus’. Men I har gjort det til en røverkule.”
Dette gjorde de religiøse ledere vrede. De ønskede at dræbe ham, fordi han var ved at blive så populær.
Næste morgen lagde disciplene mærke til figentræet. “Rabbi, se! Træet er skrumpet sammen!”
Jesus sagde: “Hvis I har tro og ikke tvivler, kan I ikke alene gøre det med figentræet, men også sige til dette bjerg: Løft dig op og styrt dig i havet! og det vil ske. Alt, hvad I beder om i jeres bønner, skal I få, når I tror.”
Jesus fortsatte med at undervise folket i templet. En dag sagde han: “En mand plantede en vingård og satte et hegn omkring den. Han tog så på en lang tur, men inden han tog afsted, hyrede han nogle mænd til at passe vingården. Da det var tid til høst, sendte han en tjener for at hente sin frugt. Mændene slog tjeneren og sendte ham tomhændet bort. Ejeren sendte andre tjenere, men de blev alle behandlet på samme måde. De dræbte endda nogle af dem. Til sidst sagde ejeren: ’Jeg er nødt til at sende en med autoritet, så de vil lytte til ham. Derfor sender jeg min eneste søn.’ Da mændene så sønnen, sagde de: ‘Hvis vi dræber ham, arver vi det hele!’ Så de greb ham, slog ham ihjel og smed ham udenfor vingården.”
Jesus sagde: “Hvad tror I, ejeren vil gøre ved disse mænd?”
Folkene var hurtige til at svare. “Han vil dræbe dem! Og så giver han vingården til folk, han kan stole på.”
De religiøse ledere vidste, at denne historie handlede om dem. De blev enige om, at Jesus snart skulle arresteres, men de vidste ikke hvornår og hvor. Det skulle gøres forsigtigt, fordi de var bange for folkemængden.
Mens Jesus sad i templets forgård og underviste, lagde han mærke til en del rige mennesker, der lagde deres gaver i templets indsamlingsbøsse. En fattig enke kom også forbi og lod to småmønter falde i.
Jesus kaldte sine disciple til sig og sagde: “Se den stakkels enke! Den stakkels enke har lagt mere i templets indsamlingsbøsse end alle de andre. De gav lidt af det meget, de har. Men hun er ekstremt fattig. Det, hun gav, var alt, hun havde. Hun følte sig tvunget til at give de eneste penge, hun har at leve for.”
VIDEOER