Søg efter:
248 – 1 Korintherbrev fortsat

1 Korintherbrev 8-16
Paulus indledte dette brev med at skælde kirken ud for, fordi medlemmer inddelte sig i grupper, som dømte og fordømte hinanden. Han nævner derefter flere synder, som havde slået rod i menigheden. Han skriver videre:

I spurgte om flere ting, så jeg vil besvare hver af dem. Det første handler om at spise kød, der er blevet ofret til en afgud. Selvfølgelig ved vi, at en afgud ikke er en gud. Det er bare et stykke træ eller sten. Alligevel kan det at spise denne type kød støde nogen, der lige er kommet ud af afgudsdyrkelsen. Vi bør aldrig synde mod en medkristen. Derfor har jeg besluttet ikke at gøre noget, der får en bror til at snuble i sin tro.

Her er en anden regel at leve efter. Gør hvad der er lovligt for at vinde andre til Kristus. I har set mit eksempel. Jeg har afsat mange privilegier og er blevet alt for alle mennesker, så jeg kunne vinde nogle. Det er ligesom en løber, der gør hvad der skal til for at vinde et løb. Det kræver selvkontrol på alle livets områder. Han gør ikke noget, der bremser ham – og jo blot for at vinde en jordisk præmie! Men den belønning, der venter mig, er evig. Derfor gør jeg hvad der skal til for at vinde.

Gud vil sørge for, at du ikke bliver fristet over evne. Du vil altid finde en måde at undslippe, hvis du leder efter den.

Alt dette har at gøre med at spise kød, som er blevet ofret til afguder. Fokuser på at hjælpe andre og grundfæste deres tro. Når nogen inviterer dig til et måltid, så spis det uden at stille spørgsmål. Men hvis de siger, at det har været ofret til afguder, så lad det være. Hvad du spiser eller drikker, eller hvad du nu gør, gør det hele til Guds ære.

Jeg har hørt nogle foruroligende nyheder. Nogle af jer bruger Herrens nadver som en anledning til at spise jeres egen mad. Nogle af jer sidder og spiser store måltider, imens andre af jer sidder sultne. Hvordan kan I finde på at genere jeres trosfæller på denne måde?
Husk, at brødet og bægeret er til minde om vor Herres legeme og blod. Manglende respekt for vor Herres legeme er grunden til, at nogle af jer er syge, og ja, nogle er døde. I skal agte på jer selv, når I samles omkring nadvermåltidet. Vis ærbødighed og vis hensyn til hinanden.

I har også spurgt til de åndelige gaver. I skal huske, at Guds Ånd behandler kristne anderledes. Han giver hver af os gaver med det formål at tjene andre. Dette er ligesom den menneskelige krop. Hver del arbejder til gavn for helheden. Det er det samme med Kristi legeme. Den ene del siger ikke til den anden: “Jeg har ikke brug for dig.” Nej! Vi har alle brug for hinandens gaver. Gaverne er forskellige, men de kommer alle fra den samme Ånd.

Alligevel er vores gaver ubrugelige uden kærlighed. Det er kærlighed, der får vores gaver til at virke til gavn for andre. Kærlighed gør dig tålmodig og venlig i stedet for at fokusere på dig selv. Den tilskynder dig til at handle ordentligt med andre og ikke være egoistisk.
Kærlighed omfavner sandheden, men holder ikke styr på, hvad andre har gjort forkert. Den støtter altid andre og tror på det bedste om andre. Husk, vores gaver er vidunderlige, men de er kun midlertidige værktøjer. Kærligheden vil aldrig forsvinde.

Før jeg afslutter dette brev, vil jeg gøre evangeliet klart for jer. Jesus døde for vores synder, blev begravet og opstod fra de døde. Apostlene og andre var vidner om hans opstandelse. Til sidst viste han sig for mig, den mest uværdige af alle apostlene, fordi jeg forfulgte Guds kirke. Alligevel virker Guds nåde i mig.
Jesu opstandelse er grundlaget for vores tro. Hvis han ikke er i live, så eksisterer de, der dør, ikke længere. Hvis Jesus ikke opstod fra de døde, er der intet håb i verden, og alt, hvad vi har, er dette liv.
Men den gode nyhed er, at Jesus virkelig opstod. Og fordi han gjorde det, skal vi også opstå. Jesus skal herske over denne verden og afskaffe døden.
Den sidste basun vil lyde, og de døde vil opstå med deres herliggjorte kroppe. Så vil ligene af dem, der stadig er i live, blive forvandlede. Det her tager brodden af at dø, og døden sejrer ikke længere. Kan I ikke se? Gud giver os sejren gennem vores Herre Jesus Kristus.

Jeg vil afslutte dette brev med at minde jer om, at de kristne i Jerusalem har brug for vores økonomiske hjælp på grund af den store hungersnød. Hver af jer bør sætte penge til side for at hjælpe dem. Giv efter hvad Gud har givet dig. Send nogle af folkene fra menigheden afsted til Jerusalem med jeres gaver.

Stå fast i troen og vær stærk. Gør alt med kærlighed.
Akvila og Priskilla bad mig hilse jer.
Jeg beder Gud om at give jer vor Herre Jesu nåde. Og mine venner, jeg vil at I skal vide, at jeg elsker jer.

VIDEOER

217 – Nadveren indstiftes

Matthæus 26,14-30 og Markus 14,10-26 og Lukas 22,1-30 og Johannes 13,1-30
De religiøse ledere mødtes for at beslutte, hvordan de ville dræbe Jesus. Mens de talte, kom Judas Iskariot og sagde: “Hvad vil I give mig, hvis jeg overgiver ham til dig?” De var henrykte og blev enige om at give ham tredive sølvstykker.
Samtidig lagde Jesus planer for, at han og hans disciple skulle fejre påske sammen. Han sagde til Peter og Johannes: “Gå ind i byen og se efter en mand, der bærer en vandkande. Følg ham, indtil han går ind i et hus. Sig til husets ejer: ‘Herren siger, at hans tid er kommet. Han vil spise påskemåltid i dit gæsteværelse.’ Manden vil føre jer op på værelset, hvor I skal tilberede måltidet og gør alt klar til os.”
De to mænd fandt alt, som Jesus havde sagt, og gik i gang med at tilberedte maden. Den aften mødtes Jesus og hans disciple der for at fejre påske.

Under måltidet rejste Jesus sig, viklede et håndklæde om livet og hældte vand i et kar. Så begyndte han at vaske sine disciples fødder.
Peter var chokeret. Han sagde: “Herre, er du ved at vaske mine fødder?”
“Peter, du forstår ikke, hvad jeg gør nu, men en dag vil du forstå det.”
“Nej, Herre. Du skal ikke vaske mine fødder. Jeg burde vaske dine.”
Jesus så på ham. “Hvis jeg ikke vasker dine fødder, kan du ikke være en del af det, jeg gør.”
“Hvis det er tilfældet, så vask mig over det hele, mine fødder, hænder og hoved.”
“Nej, Peter. Når en person tager regelmæssigt bad, er det kun hans fødder, der skal vaskes.”

Da han var færdig, satte han sig tilbage ved bordet og sagde: ”En tjener er ikke bedre end sin herre. Hvis jeg har ydmyget mig over for jer, skal I ydmyge jer over for hinanden.”
Senere på aftenen blev Jesus meget ked af det. Han sagde: “En af jer vil forråde mig. Det er blevet forudsagt for længe siden, men alligevel vil det være bedre for den person, der forråder mig, om han aldrig var blevet født.
Disciplene blev chokerede og begyndte at spørge: “Herre, er det mig? Er jeg forræderen?”
Jesus sagde: “Under dette måltid vil jeg dyppe et stykke brød og række det til den person, som vil forråde mig.”
Judas lænede sig frem og hviskede: “Er det mig, Herre?”
Jesus sagde stille: “Det ved du godt!,” og rakte ham det dyppede brød. Da Judas tog det, kom Satan ind i hans hjerte, og han rejste sig.
Jesus sagde: “Gå og gør det hurtigt.” Judas forlod lokalet. De andre troede, at han simpelthen gik et ærinde.

Mens de spiste, tog Jesus brødet og velsignede det. Dernæst delte han det imellem dem og sagde: “Tag det og spis det. Det er mit legeme, som jeg ofrer for dig. Husk mig, mens du spiser.”
Efter måltidet tog han bægeret med vin og velsignede det. Han rakte det til dem og sagde: “Drik alle af bægeret. Det er mit blod, som udgydes til syndernes forladelse. Jeg skal ikke drikke vin igen, før jeg sidder med jer i Guds rige.”
Jesus talte med dem i lang tid og bad derefter for dem. Bagefter sang de en salme og gik ud til Oliebjerget.

VIDEOER