Søg efter:
027 – Dina

Første Mosebog 34-35
Jakob havde elleve sønner, men kun én datter. Hun hed Dina. En dag tog hun ud for at være sammen med nogle af de unge kvinder i området. Mens hun var der, så en prins ved navn Sikem hende og voldtog hende.
Efter han havde voldtaget hende, følte han kærlighed til hende og talte ømt til hende. Han sagde til sin far: “Jeg elsker denne pige, og jeg vil have, at du taler med hendes far, så hun kan være min kone.”
Jakob hørte om sin datters voldtægt imens hans sønner drev kvæg. Inden de vendte tilbage, kom Sikems far og talte med Jakob om mulighederne for et bryllup.

Dinas brødre blev rasende, da de hørte om alt dette. De følte, at det var en forargelse for hele Israels familie.
Den unge mands far sagde: ”Tænk på det gode, der kan komme af dette. Min søn elsker din datter. Lad dem blive gift. Så giver vi dig vores døtre at gifte sig med, og vi bliver ét folk.”
Sikem sagde: “Jeg vil gøre, hvad du beder om, hvis du vil tillade mig at gifte mig med Dina.”
Jakobs sønner udtænkte en plan, så de kunne få hævn. De sagde: “Vi kan ikke give dig vores kvinder, fordi dine mænd ikke er omskåret. Den eneste måde vi kan blive enige, er hvis alle mænd i din by bliver omskåret. Hvis du accepterer dette, giver vi dig Dina og tager dine døtre som vores hustruer. Men hvis du nægter at gøre dette, tager vi Dina og går.”
Sikem og hans far var glade for disse vilkår. De gik tilbage til byen og mødtes med alle mændene. De forklarede aftalen og sagde derefter: “Dette er en stor aftale for os. De har mange rigdomme. Med tiden bliver det hele vores. Det eneste, vi skal gøre, er at blive omskåret.”

Alle mændene var enige og blev straks omskåret. Tre dage senere havde de stadig store smerter. To af Dinas brødre, Simeon og Levi, gik ind i byen og overrumplede mændene. De dræbte dem alle med sværd. De slog også Sikem og hans far ihjel og tog Dina med hjem.
Bagefter gik de andre brødre hen og plyndrede byen. De plyndrede hvert hus og alle marker. De tog kvinderne og børnene, deres ejendele og alt kvæget.
Jakob blev chokeret, da han fandt ud af det. Han sagde til Simeon og Levi: “I har fået hele dette land til at vende sig imod os. Når først nyheden om det kommer ud, vil alle de omkringliggende byer komme imod os og totalt ødelægge os.”
De sagde: “Hvilket valg havde vi? De kan ikke behandle vores søster som en prostitueret.”
Gud sagde til Jakob: “Skynd dig! Gå til Betel. Byg et alter på det sted, hvor jeg viste mig for dig, da du løb fra Esau.”
Så gav Jakob instruktioner til sin familie og hele folket med ham. Han sagde: “Rens jeres hjerter og smid alle jeres afguder væk. Vi skal til Betel, og jeg skal bygge et alter for Gud. Han har altid hjulpet mig, hvor end jeg har været.”
Så folket gav ham alle deres afguder og øreringe. Jakob gemte dem under en eg nær byen Sikem. De gik derefter til Betel, hvor Jakob byggede et alter. Gud sendte rædsel over byerne omkring dem, så de var bange for at angribe Jakob og hans sønner. Gud mødtes med ham og gav ham alle Abrahams løfter.
Derefter forlod de Betel og drog sydpå. Undervejs døde Rakel, da hun fødte sin søn Benjamin. Hun blev begravet nær Betlehem.

36 – Sippora

2 Mosebog 4,18-31 og 18,2
Moses sagde til sin svigerfar Jetro: “Jeg vil tilbage til Egypten for at se, om min familie stadig er i live.” Jetro indvilligede og velsignede rejsen.
Herren sagde til Moses: “Rejs tilbage til Egypten. De, der prøvede at dræbe dig, er nu døde.”
Moses forberedte sig på rejsen, og dernæst forlod han Midjan med sin kone og sønner. Han sørgede for at have Guds stav med sig.

På samme tid sagde Gud til Aron: “Gå ud og mød Moses i ørkenen.” Han forlod Egypten og satte kursen mod Midjan.
Mens Moses rejste, gav Herren ham instrukser om, hvad han skulle gøre. Gud sagde: “Gør alle de mirakler jeg har givet dig, men bliv ikke overrasket over, at Farao ikke vil lytte til dig! Jeg har forhærdet hans hjerte, så han lader ikke folket gå villigt. Her er mit budskab til ham: ‘Israel er min førstefødte søn. Du nægter at lade min søn gå og tilbede mig. Derfor slår jeg din førstefødte søn ihjel.’”
Om aftenen slog Moses og hans familie lejr for natten. Pludselig angreb Herren Moses fordi hans sønner ikke var blevet omskåret. Hurtigt sprang Sippora op og greb en kniv. Hun omskar sine sønner og kastede deres forhud for fødderne af sin mand. Efter det lod Herren Moses slippe.
Sippora så på alt blodet og råbte til Moses: “Du er en blodbrudgom for mig!”
Næste dag så Moses at Aron kom gående. De to brødre hilste med glæde på hinanden. Moses fortalte Aron alt, hvad Herren havde sagt. Han fortalte ham om de tegn, Gud havde givet ham, og hvad han skulle gøre. Sammen gik de tilbage og samlede Israels ældste.

Aron stod foran folket og fortalte dem, hvad Herren havde sagt til Moses. Han viste dem tegnene fra Gud.
Folkene var forbløffede over, hvad de hørte og så. De troede på Moses og Aron og bøjede sig og tilbad Gud.
Moses indså, at det ville være bedst at sende familien tilbage til Midjan. Der kunne de være under beskyttelse af Jetro, hans svigerfar.

VIDEOER

010 – Løftet om Isak

Første Mosebog 17 – 18,15
Da Abram var nioghalvfems år gammel, sagde Herren til ham: “Du skal blive far til mange nationer, og nogle af dine efterkommere skal blive konger! Derfor ændrer jeg dit navn til Abraham, som betyder ‘mange nationers fader’. Jeg vil være med dig, og jeg vil give dette land til dig og dine efterkommere. Som et tegn på disse løfter skal du omskære alle af hankøn blandt jer.”

Så sagde Herren til ham: “Fra nu af skal din hustru hedde Sara. Jeg vil velsigne hende, og hun vil føde dig en søn.”
Abraham lo og sagde: “Hvordan er det muligt for en mand på hundrede år og en kvinde på halvfems år at få et barn? Måske kunne Ismael arve alle dine løfter til mig.”
Gud sagde: “Nej, Sara vil få en søn, og du skal give ham navnet Isak. Jeg vil give mine løfter til ham og hans efterkommere, og jeg vil være deres Gud. Og hele jorden vil blive velsignet på grund af dem. Men jeg vil også velsigne Ismael. Jeg vil også gøre ham til en stor nation. Tolv stammer vil nedstamme fra ham.”
Nogen tid senere sad Abraham ved døren til sit telt. Pludselig lagde han mærke til tre mænd, der stod i nærheden, og indså, at en af dem var Herren. Han skyndte sig hen til dem og sagde: “Herrer, kom og sæt dig under dette træ. Jeg giver dig vand, så du kan vaske dine fødder. Så kan du hvile, mens jeg forbereder et måltid. Når du har spist, kan du fortsætte din vandring.”
De sagde: “Godt, vi bliver et stykke tid.” Abraham skyndte sig ind i teltet og bad Sara bage brød til gæsterne. Så gik han ud på marken og udvalgte en kalv og gav den til sine tjenere, så de kunne tilberede et måltid. Så snart maden var klar, serverede Abraham den for sine gæster og stod derefter og så dem spise.

Mens de spiste, sagde Herren til Abraham: “Hvor er din kone Sara?”
“Hun er i teltet.”
Herren sagde: »Jeg kommer tilbage om cirka et år. På det tidspunkt har Sara født en søn.”
Sarah lyttede til dem inde fra teltet. Hun var halvfems år gammel, så hun grinede inde i sig selv, da hun hørte, at hun skulle føde en søn. Hun sagde: “Det er umuligt. Jeg er for gammel til at føde et barn.”
Herren spurgte Abraham: “Hvorfor lo Sara? Er noget for svært for Herren? Jeg VIL komme tilbage, og hun VIL have født et barn!”
Da Sara hørte det, løb hun ud og sagde: “Herre, jeg lo ikke!”
“Jo, du gjorde!”
Snart fandt Sara ud af, at hun ventede et barn.

VIDEOER