2 – Adam og Eva
Første Mosebog 2
Forestil dig jorden, da den var ny – før planterne var kommet op. I de dage havde Gud endnu ikke tilladt det at regne på jorden, men tåge sørgede hver dag for at landjorden fik vand.
På den tid tog Gud noget jord og formede det første menneske. Han åndede ind i menneskets næsebor, og Adam kom til live.
Gud plantede en have på et sted kaldet Eden. Der var alle slags træer, og der var en flod som strømmede igennem haven.
I midten var der to særlige træer. Det ene blev kaldt Livets Træ og det andet blev kaldt Træet til Kundskab om godt og ondt.
Gud bad Adam om at tage sig af haven. Han sagde: “Du må spise af alle træer undtagen det i midten, Træet til Kundskab om godt og ondt. Du må ikke spise af det træ. Hvis du spiser af det, dør du!”
Gud sagde: “Det er ikke godt, at mennesket er alene. Jeg laver en hjælper, der passer til ham.” Han bragte så alle dyrene til Adam og bad ham om at navngive dem. Så Adam gav alle dyrene navn, og Gud glædede sig over samarbejdet imellem Adam og Gud.
Da han navngav dem, lagde han mærke til, at alle dyrene kom i par, hanner og hunner. Men da han så sig omkring, lagde han mærke til, at der ikke var en hun til ham.
Gud lod en dyb søvn komme over Adam, og han sov dybt og længe. Så åbnede Gud kødet i Adams side og tog et ribben. Forsigtigt lukkede han kødet. Fra det ribben skabte Gud en kvinde.
Da Adam vågnede, bragte Gud kvinden til ham. Adam sagde: “Dette er ben af mit ben og kød af mit kød. Hun skal kaldes kvinde, fordi hun blev taget ud af manden.” Dette er grunden til, at en mand forlader sine forældre og danner et forhold til sin kone, og de bliver ét kød.
Adam kaldte sin kone Eva, fordi hun ville blive alle menneskers moder.
VIDEOER
***