Søg efter:
2 – Adam og Eva

Første Mosebog 2
Forestil dig jorden, da den var ny – før planterne var kommet op. I de dage havde Gud endnu ikke tilladt det at regne på jorden, men tåge sørgede hver dag for at landjorden fik vand.
På den tid tog Gud noget jord og formede det første menneske. Han åndede ind i menneskets næsebor, og Adam kom til live.
Gud plantede en have på et sted kaldet Eden. Der var alle slags træer, og der var en flod som strømmede igennem haven.
I midten var der to særlige træer. Det ene blev kaldt Livets Træ og det andet blev kaldt Træet til Kundskab om godt og ondt.

Gud bad Adam om at tage sig af haven. Han sagde: “Du må spise af alle træer undtagen det i midten, Træet til Kundskab om godt og ondt. Du må ikke spise af det træ. Hvis du spiser af det, dør du!”
Gud sagde: “Det er ikke godt, at mennesket er alene. Jeg laver en hjælper, der passer til ham.” Han bragte så alle dyrene til Adam og bad ham om at navngive dem. Så Adam gav alle dyrene navn, og Gud glædede sig over samarbejdet imellem Adam og Gud.

Da han navngav dem, lagde han mærke til, at alle dyrene kom i par, hanner og hunner. Men da han så sig omkring, lagde han mærke til, at der ikke var en hun til ham.

Gud lod en dyb søvn komme over Adam, og han sov dybt og længe. Så åbnede Gud kødet i Adams side og tog et ribben. Forsigtigt lukkede han kødet. Fra det ribben skabte Gud en kvinde.
Da Adam vågnede, bragte Gud kvinden til ham. Adam sagde: “Dette er ben af mit ben og kød af mit kød. Hun skal kaldes kvinde, fordi hun blev taget ud af manden.” Dette er grunden til, at en mand forlader sine forældre og danner et forhold til sin kone, og de bliver ét kød.
Adam kaldte sin kone Eva, fordi hun ville blive alle menneskers moder.

VIDEOER

***

1 – Skabelsen

1 Mosebog 1
I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Jorden var livløs, tom og mørk. Så bevægede Guds Ånd sig hen over tomheden. Han sagde: “Lad der blive lys.” Pludselig skinnede lys rundt om hele jordens sfære! Gud så på lyset og så, at det var godt.
Så skilte han lyset fra mørket. Han kaldte lyset “dag”, og mørket kaldte han “nat”. Så med dagen og natten var det den første dag.

På den anden dag så Gud på vandet og sagde: “Bliv delt!”
Straks begyndte vandet at skilles. Nogle blev oppe og resten blev nede. Gud så på vandet der var oppe, og han så på vandet der var nede. Så kiggede han på mellemrummet imellem de to og sagde: “Jeg kalder dig himmel.”

På den tredje dag fokuserede Gud på vandet, der var under himlen. Han sagde: “Bliv samlet i have, floder og søer. Lad tørt land dukke op.” Pludselig dukkede landjord op af vandet. Floder af vand flød afsted og adskilte bjergene og skabte dale. Der var nu søer og have overalt. Gud så på landjorden og på havene og så, at det var godt.
Så sagde han til landet: “Frembring vegetation! Græsarter, grøntsager, urter og træer. De skal alle have frø, så livet kan fortsætte.” Straks begyndte planter at vokse over hele jorden. Der var græs, blomster og grøntsager. Der var træer af mange forskellige slags. Nogle ville blive høje, mens andre ville forblive tæt på jorden. Nogle af træerne ville producere forskellige slags frugter. Al denne vegetation voksede fra denne dag og de havde alle frø, så livet kunne fortsætte. Gud så, at det var godt.

På den fjerde dag så Gud ind i himlen og sagde: “Lad der være lys – et større lys til at herske over dagen og et mindre lys til at herske over natten. De skal dele dagen og natten og være til tegn og årstider, dage og år.”
Straks begyndte solen at bevæge sig hen over himlen og gav lys og varme til jorden. Månen og stjernerne fyldte natten med pragt og glans. Gud så på solen, månen og stjernerne og så, at det var godt.

På den femte dag så Gud på himlen og vandet under den. Han sagde: “Frembring liv! Lad der være fugle på himlen og fisk og havdyr i vandet.”
Straks begyndte havdyr at bevæge sig i havene, søerne og floderne. Nogle var store og andre var meget små. Der var fisk i alle forskellige størrelser, former og farver. Fugle dukkede op på himlen. Nogle fløj højt i luften, mens andre holdt sig tæt på jorden. De havde forskellige former, farver og lyde.
Gud så på havdyrene, fiskene og fuglene og så, at det var godt. Han velsignede dem og bad dem om at formere sig og fylde havene og himlen.

På den sjette dag sagde Gud til jorden: “Frembring levende væsener. Lad der være vilde dyr og andre, der kan tæmmes.” Straks rejste dyr sig op fra jorden og begyndte at bevæge sig. Nogle var enorme, og andre var meget små. Gud så på dem og så, at det var godt.
Så sagde Gud: “Lad os skabe mennesker. De skal være ligesom os, for at de kan herske over dyrene.”
Så Gud skabte en mand og en kvinde, og han velsignede dem og bad dem om at formere sig og fylde jorden med mennesker. Han bad dem om at herske over det skabte. Han gav dem derefter frugt, korn, grøntsager og grønne planter at spise.
Dernæst så Gud på alt, hvad han havde lavet, og han så, at det hele var meget godt!

Gud hvilede på den syvende dag. Derfor velsignede han den og gjorde den særlig.
Sådan skabte Gud himlen og jorden.

VIDEOER

**