Søg efter:
199 – Livets brød og mad til hunde

Matthæus 15,21-28 og Markus 7,24-30 og Joh 6,22-71
Dagen efter at Jesus havde bespist de 5000, fandt folkene ham på den anden bred og vidste, at han var ankommet med en bestemt båd. De vidste også, at båden var sejlet afsted dagen før uden ham, så de spurgte: “Hvordan kom du dertil?”
Jesus ignorerede deres spørgsmål og gik direkte til det virkelige problem. Han sagde: “I er her, fordi I fik fyldt jeres maver af det brød, jeg gav jer i går. Men I bør i stedet søge efter det levende brød, som giver dig evigt liv.”
De sagde: “Hvad kræver Gud af os?”
Jesus sagde: “Dette er, hvad Gud kræver: Tro på ham, som han har udsendt. Tro på mig!”
De sagde: “Giv os et tegn, så vi kan tro. Moses gav os manna i ørkenen. Hvilke mirakler kan du gøre?”
Han sagde: “Jeres fædre fik manna i ørkenen, men døde til sidst. Jeg er Livets Brød, som Gud sendte ned fra himlen. Brødet, jeg tilbyder jer, er mit legeme, og den drik, jeg giver, er mit blod. Mit kød og mit blod vil give dig evigt liv.”
Folk var chokerede! De sagde til hinanden: “Hvordan kan denne mand sige, at han er kommet ned fra Gud? Vi kender jo hans forældre. Og hvordan kan han give sit kød at spise og sit blod at drikke?”
Fra den dag holdt mange op med at følge ham. De sagde: “Det her tror vi simpelthen ikke på! ”

Jesus vendte sig mod de tolv og sagde: “Vil I også gå?”
Peter sagde: “Herre, hvor kan vi gå hen? Du er den, der giver os evigt liv. Vi har set og tror nu. Du er Guds Hellige.”
Jesus sagde: “Jeg har udvalgt jer tolv, men en af jer vil forråde mig.”

Derefter tog Jesus sine disciple med til Tyrus og Sidon, et hedningeområde nord for Israel. Mens han var der, kom en ikke-jødisk kvinde og sagde: “Davids søn, forbarm dig over mig. En dæmon har taget kontrol over min datter og torturerer hende konstant.”
Jesus ignorerede hende og sagde ikke et ord. Hun blev ved med at tigge, indtil hans disciple sagde: “Herre, send hende væk. Hendes gråd begynder at irritere os.”
Jesus så på hende og sagde: “Gud sendte mig for at hjælpe sine fortabte får, Israels folk.”
Da knælede hun ned foran ham og sagde: “Herre, hjælp mig.”
Han sagde: “Det er ikke rigtigt at tage den mad, der tilhører børnene, og fodre den til vilde hunde.”
Hun sagde: “Det er sandt. Men hundehvalpene får dog lov at sidde under bordet og spise de krummer, der falder ned til dem.”
Han sagde: “Kvinde, din tro er stor! Du kan gå hjem nu. Dæmonen har forladt din datter.”
Hun rejste sig og gik hjem. Der fandt hun sin datter liggende på sengen. Dæmonen var væk.

VIDEOER


201 – Forklarelsen på bjerget

Matthæus 17,1-13 og Markus 9,2-29 og Luk 9,28-36
Jesus tog Peter, Jakob og Johannes med op på et bjerg for at bede. Mens Jesus bad, faldt de tre disciple i søvn. Pludselig vågnede de og så Jesu ansigt stråle. Hans tøj var strålende hvidt og skinnede som lys.
De så, at han stod sammen med to andre mænd, og de kunne se, at det var Moses og Elias. De strålede også som solen. Moses og Elias talte med Jesus om hans død.
Peter hævede stemmen, da de to mænd begyndte at gå. Han sagde: “Mine herrer, det er godt, at vi er her. Tillad os at bygge tre hytter, én til dig, én til Moses og én til Elias.”
Mens han talte, dækkede en sky dem. Det gjorde disciplene bange. En stemme sagde: “Dette er min søn. Hør på ham!”
Disciplene faldt rædselsslagne på knæ. Jesus gik hen og rørte ved dem. “Vær ikke bange!” De så sig omkring, og alt var tilbage ved det normale. Den eneste person hos dem var Jesus.

Da de gik ned af bjerget, sagde Jesus: “Fortæl ikke nogen om, hvad I så i dag, før jeg er opstået fra de døde.” De undrede sig over, hvad han mente med ‘opstået fra de døde’, men ingen sagde noget om det.
I stedet sagde de: “Herre, hvorfor fortæller de skriftkloge os, at Elias skal komme først?”
Han sagde: “Ja, Elias skal komme og genoprette alt, men jeg siger jer: Elias er allerede kommet, og de kendte ham ikke, men gjorde med ham, som de ville. Sådan skal også Menneskesønnen lide for deres hånd.”
Disciplene forstod da, at Jesus talte om Johannes Døberen.

En stor folkemængde ventede på dem ved foden af bjerget. En mand løb hen og knælede foran Jesus. “Herre, forbarm dig over min søn, mit eneste barn. En ond ånd kaster ham rundt, nogle gange i ild, nogle gange i vand. Han kan ikke tale. Han skummer om munden og får krampe. Jeg kom til dine disciple, men de var ikke i stand til at hjælpe ham. Hvis du kan gøre noget for ham, så hjælp os.”
Jesus lagde mærke til, at manden sagde: “Hvis du kan gøre noget…”, så Jesus sagde: “Alt er muligt for den, som tror.”
Faderen begyndte at gå i panik. “Herre, jeg tror! Hjælp min vantro!”
Jesus sagde: “Bring barnet herhen.”
Da den onde ånd så Jesus, kastede han drengen til jorden. Han rullede rundt og frådende om munden.
Jesus sagde til ånden: “Far ud af denne dreng og vend aldrig tilbage! ”
Ånden for da ud af drengen, som skreg og faldt til jorden. Folk gispede og sagde: “Han er død.” Jesus gik hen og tog drengen i hånden og hjalp ham op.
Senere spurgte disciplene: “Hvorfor kunne vi ikke drive ånden ud af ham?”
Jesus sagde: “Denne slags kan kun ske ved bøn og faste.”

VIDEOER