257 – Brevet til Filemon
Filemonbrevet 1
Onesimus var en slave, der løb væk fra sin herre Filemon. Han tog til Rom og mødte til sidst Paulus, som førte ham til tro på Jesus. Onesimus blev hos apostlen og hjalp ham i tjenesten. Til sidst vidste de, at det var tid for den “løbske slave” at vende tilbage til sin herre. Paulus var personlig ven med Filemon, så han skrev et brev for at hjælpe de to mænd med at forene deres forhold. Han skrev:
Filemon – min kære ven – hilsen til dig, din familie og kirken, der mødes i dit hjem. Jeg beder for dig med jævne mellemrum. Jeg takker Gud for den kærlighed, du har til Herren Jesus Kristus og til dine medtroende. De, der møder dig, opmuntres i troen.
Kære bror, du kender mig. Jeg tøver normalt ikke med at fortælle dig, hvad der er rigtigt og forkert. Jeg er normalt hurtig til at minde dig om dine pligter i Kristus. Men det har jeg ikke tænkt mig at gøre denne gang. I stedet vil jeg tigge.
Jeg er en gammel mand, som er i fængsel for Jesu Kristi sag. I min svaghed sendte Gud mig en hjælper, Onesimus – en mand, der voldte dig smerte og sorg. Men Gud sendte ham til mig, og jeg var i stand til at præsentere ham for Jesus. Han overgav sit liv til Kristus og blev derefter uvurderlig som hjælper for mig.
På en måde var det, som om du sendte ham her for at hjælpe mig, fordi du ikke selv kunne komme. Jeg ved ikke, hvordan jeg kan fortsætte uden ham; men han og jeg ved begge, at han burde vende tilbage til dig. Han hjalp mig i dit sted, men det havde vi ikke din tilladelse til.
Hør, han var en værdiløs slave, da han løb fra dig. Nu kommer han tilbage som en værdifuld bror i Kristus, en medarbejder i tjenesten og min kære ven. Modtag ham i kærlighed.
Og angående de ting, han stjal fra dig – læg dem på min regning. Her vil jeg tage fjerpen op og skrive dette med min egen håndskrift. “Jeg, Paulus, vil betale det tilbage.” Jeg vil ikke minde dig om, at du faktisk skylder mig dit liv.
Modtag ham, som om du modtog mig. Det vil glæde mig når jeg hører, hvordan du har accepteret Onesimus tilbage i dit liv og hjem.
Men hvad taler jeg om? Jeg ved, du vil gøre dette og endnu mere.
Klargør i øvrigt dit gæsteværelse for mig. Jeg ved, du har bedt om, at jeg ville blive sat fri og komme tilbage for at besøge dig. Jeg tror, at Herren vil besvare dine bønner.
Hils alle mine gode venner. Må vor Herre Jesu Kristi nåde være med dig.
Paulus.