Tabulagte følelser og tanker

Nogle efterladte kan opleve særlige følelser, som kan være vanskelige at acceptere både for dem selv og for deres omgivelser

Det kan være lettelse over ikke længere at skulle passe den syge og døende eller det kan være intens vrede mod afdøde over at have forladt en. Nogle er fuldstændig kørt ned efter et langt sygeleje, så trætheden bevirker at savnet ikke mærkes i begyndelsen. Og det kan være lettelsen over, at den syge endelig har fået fred, der er den reelle baggrund, som kommer frem senere.

At livet kan rumme og tilbyde nye muligheder. Det opleves som forkert, at de ikke fortjener det eller kan tillade sig at nyde det.

Som en sagde: ” Vi havde drømt om at rejse ud i verden og høre musik i Wien m.m., men vi følte skyld over at være levende, og kunne ikke få sig til at rejse ud.”

Andre har problemer med f.eks at tage med på den allerede planlagte ferietur med børn og børnebørn. Omgivelserne ser jo her mulighed for at støtte og tale med hinanden; men personen føler skyld.

Er det at glæde sig over noget overhovedet tilladt?