2. juledag – 1. tekstrække

Salmeforslag: 103 – 118 – 130 – 122 – 110 under altergang – 101

Under alle omstændigheder bliver det tydeligt at ”det der med Jesus”  foregår i virkelighedens verden.

Prædiken: Barnet, som ingen vil ha´

Det er en underlig modsætning: På den ene side barnet i krybben, glæden og freden, som himlen selv binder sammen med den frelser, der er født. På den anden side de sten, der vejes i hånden for at kunne slå ihjel!

På den ende side alt det, vi samler i vort billede af den frelser, der blev født julenat, når vi synger om ham som den yndigste rose, der er funden! Og modsætningen på den anden side:  Blandt stiveste torne oprunden!

Eller præcis som sangen om lille Messias taler om det: De to modsætninger: glæden og smerten, der begge hører med til en fødsel!

Eller: På den ene side: vi hører julenat det allerstørste sagt til os: ”Frygt ikke, se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by, han er Kristus Herren! Og nu hører vi på den anden side Jesus sige, hvordan det budskab blev hørt: Det blev ikke hørt: ”I ville ikke!”

Hvad er det med de modsætninger? For det første er det modsætninger, der så at sige er i juleevangeliet selv, både sådan som Lukas og som Johannes fortæller os det. Lukas fortæller jo, at der ikke var plads til dem i herberget! Johannes siger det sådan, at han kom til sine egne, og hans egne tog ikke imod ham! Ingen plads og ikke at blive taget imod!
Vi kunne godt sige, at Skt. Stefans dag bliver der sat fokus på, hvad det i praksis betyder.

For det andet er det måske også i de modsætninger, det bliver tydeligt, hvad det er værd – barnet fra julenat altså! ”Og på jorden fred til mennesker med Guds velbehag” Underligt den ene dag at høre om englene ,der synger sådan, og så den næste dag, som vi gjorde det i læsningen fra alteret, at høre om Stefanus?

Jo, men rent faktisk bliver kvaliteten af den fred tydelig, da Stefanus stenes! ” Nu ser jeg himlen åben” siger han da menneskemængden tager sten op og vejer dem i deres hænder! Herre, tag imod min ånd”  Den fred, Gud har kastet ind i verden, da han sendte sin søn, kan ikke stenes! Måske er det derfor, at Stefanus ikke for noget i verden, ikke engang for sit liv vil give slip på troen på ham, der blev født julenat!

Det er mærkeligt at tænke på, at ved siden af Stefanus står op igennem alle århundreder og helt ind i vor egen tid og rundt om i verden, en hel række mennesker, som ved at betale med deres liv har sagt os noget væsentligt til os om, hvad det er værd, når det kommer til stykket: det evangelium, som forkyndes fordi Gud julenat blev menneske!

Og af sig selv dukker spørgsmål op, f.eks. : Havde jeg været præst her i Snejbjerg, hvis der var en pris, bare en lille smule i familie med det, der skulle betales?
Eller ville du have været til gudstjeneste her i dag, hvis det kunne blive prisen, at de sten, der bliver vejet, var tiltænkt dig?

Alligevel er det sådan, at de svar, der gør det helt tydeligt, hvad det værd, det englene sang om julenat, de svar giver Jesus selv. Det endelige svar giver Gud selv!

Blodet, der råber på hævn, sådan som Jesu taler om det, det er en kendt måde at regne på. Det har det været lige siden Kain slog sin bor ihjel! Vi kender den også. Det, der er fuldstændig nyt, er den måde, Jesus regner på! Der, hvor hævnen er det mest selvfølgelige af alting, udgyder han sit blod til liv for verden: Drik alle deraf, dette er mit blod, pagtens blod, som udgydes for mange til syndernes forladelse!

Det er i hvert fald et svar på, hvor meget, det er værd, det du hører om barnet fra Betlehem!
Eller den lille lignelse, vi hører Jesus bruge, om hønen der kalder på sine kyllinger! Det handler ikke om høns og kyllinger, men om et barn, ingen vil ha´!

Kan du huske overskrifterne i aviserne og billederne i fjernsynet for nogle år siden, da der i en carport ved et sommerhus blev fundet en lille dreng? Drengen var efterladt der!
Lige før jul offentliggjorde politiet billeder af den lille dreng. Der må være en mor? Der må være nogen? Det kan ikke passe, at der er barn, som ingen vil ha´! Det er en vældig tragisk historie, som rører os lige i hjertet Drengens mor er måske alvorlig syg? Eller måske på en eller anden måde så ulykkelig, at vi slet ikke forstår det?

Skulle man skrive i avisen om,  hvordan det er med barnet, der blev født i Betlehem julenat, kunne overskriften godt lyde: barnet, som igen vil ha´! Det barn der blev født i Betlehem, er barnet som igen vil ha! Ikke på grund af sygdom eller håbløst tragiske omstændigheder:
Nej, der er en anden forklaring. Den har med vores vilje at gøre, din og min: Men I ville ikke, siger Jesus!

Guds endelige svar på, hvor meget det er værd, det, der siges os julenat, – det frygt ikke, der lyder, englebudskabet  om, at der er født os en frelser, det svar finder du i den vilje og i den kærlighed, der vil os på trods – altid!

Der, hvor der ikke er plads! Der fødes Guds søn! Han kommer til dem, der har knyttede næver i stedet for åbne arme! Han gør godt mod dem, der står med ryggen til ham! Han dør for dem, der slår naglerne i hans hænder!

Hvor ofte har jeg ikke villet? Fornemmer du bare lidt af den kærlighed, der bærer den vilje?
Barnet som ingen vil ha´! Det gør næsten ondt at høre det!

Du får svar på, hvor meget det er værd, dét, der skete julenat, når du hører, at hans kærlighed er en kærlighed der er stor nok til at være netop det barn, barnet som ingen vil ha!

Derfor peger evangelisten Johannes også på en helt fantastisk virkelighed: Først det, vi har hørt, at Jesus kom til sit eget, og at hans egne ikke tog imod ham. Og så hedder det: men, – men alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn! Vil du ha´ ham? Amen