4. søndag i advent – 2. tekstrække

Teksterne og søndagen

Både i NT-læsningen fra alteret og i evangelielæsningen er der på denne 4. søndag i advents et klart fokus på Jesus Kristus.  Dette fokus forærer os et væsentligt perspektiv for denne sidste søndag inden jul. Det handler om, at vi (som Johannes Døberen) ser, hvem Jesus er og tror på ham. Kun sådan bliver det jul.

Prædiken

Gad vist, om vi egentlig bliver færdige til jul! Husmoren spørger sådan, mens rækken af forskellig slags småkagedej og konfekt hober sig op i køkkenet. Og de yderste reserver af dåser findes frem for at rumme herlighederne. Og de sidste julegaver ligger endnu og venter i forretningerne. Spørgsmålet er bare hvilken. Og præsten – han stiller såmænd det samme spørgsmål, efterhånden som antallet af gudstjenester rykker nærmere.

Hvad er jul egentlig blevet til for os, vi danskere? En dansk popgruppe synger sådan om julen:

“Jesus blir født på anden sal,

i Magasin du Nord.

Han griner, når du trykker på en fodpedal,

sir go da til sin mor”.

På mange måder er en dansk jul dér taget på kornet. Ethvert barn ved, at Jesus blev født i Bethlehem. Men som forberedelserne skrider frem skulle man snarere tro, at centrum var et helt anden sted. På anden sal i et eller andet stormagasin. f.eks. Det er som julens centrum så alt for let kan blive trængt ud i periferien for os.

Oprindelig var jul en hedensk fest. En fest for lyset, der vender tilbage. Men kirkefædrene skubbede julen ind der, og den fortrængte den hedenske. I vore dage er det næppe helt forkert, når man kan have den bekymring: om det trods al megen salmesang i medierne og i hjem. Trods en juleaften med en kirkegangsprocent, der slår alle andre dages. Om det trods det er gået præcis den modsatte vej. At det ikke er julen, der skubber den hedenske fest ud. Men snarere den hedenske jul, der er ved at fortrænge den kristne. Jul som årets pakkefest. Jesus som bare et navn. Eller som hovedperson blot i en romantisk historie, der leverer den rette stemning.

Bliver vi færdige til jul, spørger vi. I grunden er det det vigtigste spørgsmål at stille her en uge, før klokkerne kimer festen ind. Er du blevet færdig til jul? At blive færdig til jul er ikke blot at få bagt og købt. Det er først og fremmest at blive klar til at tage imod budskabet om Jesus Kristus.

Jul drejer sig om Jesus Kristus. Og det ved vi jo godt! Men hvor har vi brug for at få det at vide! Jul – den drejer sig om Jesus Kristus. For hvor er vi fristet til at få den til at dreje sig om alt mulig andet.

Johannes, vi hørte om, kendte til den fristelse at få det til at dreje sig om alt muligt andet end om Jesus. Dér kommer hans disciple fuld af åbenbar misundelse. Johannes, har du hørt, ham, du vidnede om, Jesus, han er nu begyndt selv at døbe. Og alle folk kommer til ham. Johannes må have haft den fristelse: at tage kampen op. Han kom jo først. Til ham strømmede alle engang. Nu vil én tage hans plads.

Men Johannes siger på sin måde: Det drejer sig om Jesus. Han siger: At alle nu strømmer til ham i stedet for mig, slår ikke skår i min glæde. Tværtimod! Det var min opgave at bane vej for præcis det. Nu er min glæde blevet fuldkommen. Jeg er som brudgommens ven, der glæder sig over ham, der er midtpunkt: brudgommen selv. Nu bør Jesus vokse, jeg blive mindre.

Johannes siger på sin måde: Det drejer sig om Jesus i mit liv. Også om det vælter min succes. Havde Johannes sagt anderledes, havde han forfejlet sit mål. Nu lod han Jesus være alt. Fra at være den, alle strømmede til, blev han siden hen kastet i fangehul og halshugget. Havde han lyttet til vennernes røst – at leve højt på den succes, der var hans, at gøre en ekstra indsats for at blive den prædikant, flest samledes om – så var hans liv nok blevet mere spændende. Men da havde det forfejlet sit mål. Nu nåede Johannes sit mål. I dette: han bør vokse, jeg blive mindre. Hans glæde var blevet fuldkommen.

Skal vi ikke forfejle julen, skal vi ikke forfejle vore liv, må vi som Johannes nå dertil: det drejer sig om Jesus. At erkende det er at blive færdig til jul.

Det drejer sig som for Johannes om den rette ydmyghed. Så uendeligt meget kan vi uden Gud. Samle os succes. Samle os rigdom. Leve et liv igennem. Holde fest. Holde jul. Men lever vi efter den devise, så forfejler vi vores mål. Vores jul kan måske blive nok så hyggelig uden Kristus. Vore liv kan måske blive nok så spændende. Men vi forfejler vort mål.

Så lad os da blive rigtig færdige til jul i år. Til at tage imod Kristus. Til at sætte ham i centrum.

Fødselskirken i Bethlehem har en underlig indgangsdør. Tidligere var den stor og pompøs, kan man se. Men på et tidspunkt i historien murede man den til og lavede den store dør til en lille. Så lille, at kun et barn kan gå oprejst derind. Alle andre må bøje sig for at nå ind til det sted, hvor Jesu blev født.

Der ligger i det et bud til os i dag, en uge, før vi skal gå ind af Jesu fødselsdør og høre evangeliet om ham. Vil du gå ret derind, må du bøje dig. Som barnet, der bæres til dåb. Lade Gud være alt. Du må som en Johannes Døber lade alt dit eget ligge. Din succes eller mangel på samme. Og så blot gå ind og kaste dig ned og tilbede og takke og lade Kristus være alt.

Da får jul mening. Da får dit liv mening. Da har det nået sit mål, hvordan det så end kommer til at forme sig.