3. søndag efter trinitatis – 2. tekstrække

Tekstens budskab.
Jesus giver os i Luk. 15,11-32 billedet af Gud som den kærlige fader. Det er hans ufattelige tålmodighed i hans favnende kærlighed og hans overstrømmende glæde, der springer i øjnene. Samtidig er forholdet mellem Guds retfærdighed og vores retfærdighedssans et tema som må tænkes med.

Mellem tekst og prædiken.
Jesus havde en forkærlighed for at tage sig af de udstødte i samfundet – de fortabte (anledningen til, at Jesus fortæller lignelsen, er, at farisæerne anklager ham for bordfællesskab med toldere og syndere).
Billedet af den kærlige fader skildres stærkt af Jesus.
Jesus fortæller, at faderen løber den fortabte søn i møde, mens han endnu er langt borte. Dette billede med den løbende fader, er et stærkt billede på, hvor heftig og inderlig Guds kærlighed er til den, der er blevet borte for ham, men vender tilbage.
At en far med voksne børn skulle løbe sin voksne søn i møde, er uhørt for en mellemøstlig tankegang. I Mellemøsten bevæger man sig den dag i dag i et adstadigt tempo, hvor det varme klima nok også har noget af skylden. Men at løbe er også for en gammel østerlænding under hans værdighed – selv når han har nok så travlt.
Afdøde ayatollah Khomeini fra Iran er et velkendt eksempel på en gammel østerlænding i traditionel forstand. Og hvem har fantasi til at forestille Ayatollah Khomeini løbe? Men sådan skildrer Jesus os i billeder sin himmelske far. For faderen i lignelsen er jo et billede på Gud. Og Gud længes inderligt efter at vise kærlighed og tilgivelse mod enhver, der kommer til ham. Han længes så stærkt, så han løber ham i møde.
E. Thestrup Pedersen har i sin prædikensamling “Tvivl og Tro” nogle gode iagttagelser. Dels angående det forhold, at mange mennesker har en erindring om Gud – noget, der gør, at de ønsker at vende tilbage til ham. Dels angående den ældste søns trællesind. Testrup Pedersens skildring af den ældste søn minder om skildringen af den gode dreng, som man kan genfinde i psykologien – den gode dreng, der også trænger til et selvopgør for at genfinde glæden ved livet. Jævnfør også Paulus’ historie før og efter omvendelsen.

Prædikenskitse.
Skildring af Guds længsel i skikkelse af den løbende far.
Forsøg på at skildre alle menneskers lige værdi i Guds øjne.
Fokus på den ældste søn i lignelsen – at han også har brug for omvendelse.

Salmer.
3 – 360 – 323 – 454 – 26.