Søg efter:
jan 19 2022
189a – Lær os at bede

Mattæus 6,5-15 og Lukas 11,1-4
Jesus disciple var vant til at bede til Gud. Lige fra de var børn lærte folket nemlig en række faste, daglige bønner, som blev bedt på bestemte tidspunkter af døgnet.
Men for mange, også for Jesu disciple, var bøn blevet en remse, der blev sagt af vane og tradition, i stedet for en personlig samtale med og henvendelse til Gud.
Nogle af de disciple, som fulgte Jesus, havde tidligere fulgt Jesu fætter, Johannes Døber. Dengang de fulgte Johannes Døber, havde han lært dem endnu en bøn, altså en bøn ud over de faste, daglige. En mere personlig bøn.
Derfor, da Jesus en dag var gået for sig selv for at bede, skete det, at disciplene kom hen til ham og sagde: “Jesus, vi ved, at du ofte går for dig selv for at bede til Gud Fader. Nogle af os har været disciple af Johannes Døber, og han lærte os en personlig bøn. Vil du også lære os at bede, ligesom Johannes lærte sine disciple det?”

Jesus svarede: “Ja, det vil jeg gerne. Jeg vil lære jer en bøn, som begynder med, at vi altid skal huske, at Gud er vores himmelske Far og at vi skal ære ham. Derfor indleder vi vores bøn med at sige: Vor Far, du som er i himlene, helliget blive dit navn.”
Jesus fortsatte derefter og lærte disciplene en bøn, som de tog med sig videre ud i hverdagen og livet som kristne. Bønnen lyder:
Vor Fader, du som er i himlene!
Helliget blive dit navn,
komme dit rige,
ske din vilje
som i himlen således også på jorden;
giv os i dag vort daglige brød,
og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere,
og led os ikke ind i fristelse,
men fri os fra det onde.
For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 18 2022
227 – En lam mand helbredt

Apostlenes Gerninger 3 – 4,31
En eftermiddag gik Peter og Johannes til templet. Der så de en mand tigge, som havde lam siden fødslen. Hver dag bar folk ham til en port, der hed Den Skønne, så han kunne tigge penge fra dem, der gik ind i templet
Peter standsede foran manden og sagde: “Se på mig.”
Manden så på ham og forventede at få nogle penge. Peter sagde: “Jeg har ikke penge at give dig, men jeg har noget bedre. I Jesu navn, rejs dig og gå.”
Da Peter og Johannes hjalp manden op, blev hans fødder og ben stærke. Han sprang af glæde, mens han priste Gud!
Folk så manden gå, og genkendte ham som den, der var lam og sad og tiggede ved porten. De samlede sig omkring de tre mænd.
Peter sagde: “Denne mand blev helbredt i Jesu navn; ham som I bad Pilatus om at korsfæste. I dræbte Jesus, men Gud oprejste ham fra de døde. Vi har set ham og kan fortælle at han er i live. Se på denne mand. Han kan nu gå ved Jesu kraft. Vend om fra jeres synd og tro på Jesus som jeres Messias. Gud vil tilgive jeres synder.”

De jødiske ledere fandt ud af, at Peter og Johannes prædikede for folket, så de sendte vagter, som satte de to disciple i fængsel. Alligevel kom mange til tro på Jesus. Antallet af troende steg til over 5000. Næste morgen sendte ypperstepræsten bud efter to mænd, så de kunne stille op for rådet. De religiøse ledere spurgte: “Hvem gav jer tilladelse til at prædike for folket?”
Helligånden vejledte Peter, da han svarede. “Denne mand blev helbredt i Jesu navn – ham, som I slog ihjel på et kors. Gud oprejste ham fra de døde, og han er den eneste vej til frelse.”
Lederne var forbløffede over Peters og Johannes’ frimodighed. Da de to mænd ikke var uddannede, vidste de, at deres frimodighed kom af at være sammen med Jesus.
Det jødiske råd kunne ikke modsige miraklet, da den lamme mand nu stod foran dem. De kunne se, at han var helbredt.

De besluttede at true disciplene og kræve, at de holdt op med at undervise om Jesus. Peter og Johannes tøvede ikke med at svare. “I beder os om at være ulydige mod Gud, så vi kan adlyde dig. Det er umuligt! Vi ved, hvad vi har set og hørt.”
Lederne løslod til sidst Peter og Johannes. De to mænd gik tilbage til de troendes fællesskab og fortalte dem, hvad der var sket. Alle glædede sig sammen. Pludselig begyndte bygningen at ryste, og de blev alle fyldt med Helligånden. Hermed fik de ny frimodighed til at fortælle andre Guds budskab.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 18 2022
228 – Ananias og Safira

Apostlenes Gerninger 4,32 – 5,16
De troende delte alt med hinanden. Var der nogen, som havde et behov, solgte de andre af deres ejendele for at hjælpe.
En gudfrygtig mand ved navn Barnabas havde noget jord og solgte det for at kunne hjælpe andre. Han tog pengene og gav dem til apostlene.

Et ægtepar ved navn Ananias og Safira besluttede også at sælge noget jord og give pengene til apostlene. Det skulle bruges til gavn for kirken. Men Ananias ændrede mening, efter at jorden var blevet solgt. Han og hans kone besluttede at beholde nogle af pengene for sig selv. De var enige om, at de stadig ville give en del af pengene til kirken, men sige, at de gav hele beløbet.
Ananias gik til forsamlingen af troende uden Safira. Han gav sin gave til Peter og sagde, at det var det fulde beløb, han havde fået, da han solgte jorden.
Peter så på ham og sagde: “Satan har fyldt dit hjerte og fået dig til at lyve for Helligånden. Du behøvede ikke at sælge din jord; og når det først var solgt, behøvede du ikke give alle pengene til kirken. Hvorfor besluttede du dig for at lyve om det? Du løj ikke for os. Du løj for Gud.”
Så snart Ananias hørte dette, faldt han om og døde. Det skabte stor frygt i hele menigheden. Han blev båret ud og begravet.
Tre timer senere ankom Safira. Hun havde ikke hørt om, hvad der skete med hendes mand. Peter sagde til hende: “Har du og din mand solgt jorden for det beløb, I gav til kirken?”
“Ja, det var den samlede salgspris.”
Peter så på hende: “Hvorfor blev I to enige om at prøve Helligånden? Kan du høre fodtrinene udenfor? Det er de unge mænd, der lige har begravet din mand. Nu vil de tage din døde krop og begrave den også.
Straks faldt hun om og døde. De unge mænd kom og fandt hende liggende død på jorden. De samlede hende op og begravede hende ved siden af hendes mand.

Nyheden herom spredte sig over hele regionen. På grund af det var folk mere forsigtige, når de overvejede at slutte sig til gruppen af troende. Alligevel steg antallet af kristne markant, både mænd og kvinder.
Folk fra Jerusalem og de omkringliggende byer bragte syge mennesker og stillede dem ved vejen. De blev helbredt, når Peter gik forbi og hans skygge ramte dem.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 18 2022
229 – Apostle og diakoner

Apostlenes Gerninger 5,17 – 6,7
Budskabet om Jesus spredte sig over hele Jerusalem, hvilket gjorde de jødiske ledere vrede. De sendte vagter, som arresterede apostlene og satte dem i fængsel.
Den nat kom en engel og løslod dem uden at vagterne så det. Englen sagde: “Gå til templet i morgenen og forkynd for folket.”
Ved solopgang gik apostlene til templet.
Senere den morgen samlede ypperstepræsten det ledende råd. Han sendte derefter vagternes kaptajn for at løslade apostlene fra fængslet. Da kaptajnen kom derhen, var fængselscellen tom. Han skyndte sig tilbage og sagde: “Vagterne er på deres post, og dørene er låst, men mændene er ikke indenfor!”
Lidt efter kom en mand løbende og sagde: “De mænd, du har sat i fængsel, underviser nu i templet!”

Kaptajnen for vagterne tog sine mænd og gik til templet, hvor de så, at apostlene underviste folket. Han indså så, at han ikke kunne bruge magt mod dem, fordi hans mænd var bange for folket. Alligevel gik apostlene villigt med ham.
Ypperstepræsten sagde: “Vi sagde til jer, at I ikke skulle undervise i Jesu navn. Alligevel har I fyldt Jerusalem med jeres lære. I siger endda, at vi er skyldige i at have dræbt Jesus.”
Peter sagde: “Vi skal adlyde Gud mere end mennesker. I dræbte Jesus ved at hænge ham på et kors, men Gud oprejste ham fra de døde. Nu sidder han ved Guds højre hånd og giver omvendelse og syndsforladelse.”
Dette gjorde de religiøse ledere vrede. De sendte apostlene ud af lokalet, og derefter diskuterede de, hvordan de ville slå dem ihjel. Et respekteret medlem af rådet talte: “Vær forsigtig med, hvad I gør med disse mænd. Mit råd er at lade dem være. For hvis dette er menneskers vilje eller værk, falder det fra hinanden, men er det fra Gud, kan I ikke fælde dem; kom ikke til at stå som mennesker, der kæmper mod Gud.”
Efter nogen diskussion var de enige i dette råd, men før apostlene fik lov at gå, fik de dog pisk og besked om ikke at tale i Jesu navn igen.

Apostlene forlod rådet med glæde. De sagde: “Gud har fundet os værdige til at lide for Jesu navns skyld!” De fortsatte med at forkynde Jesus, og antallet af troende blev endnu større.

Der opstod på det tidspunkt et problem, i forhold til enkerne blandt gruppen af kristne. Nogle af enkerne var fra Israel, og nogle var fra jødiske samfund i andre lande. Enkerne fra Israel fik bedre pleje end de andre.
Apostlene sagde: “Vi må fokusere på forkyndelsen af Guds ord og på bøn, men det behov, der er opstået her, skal vi alligevel gøre noget ved.”
De bad menigheden udvælge syv mænd, som ville føre tilsyn med opgaven. De sagde: “Dem, I vælger, skal være højt respekterede og fyldt med Helligånden. De skal kendes for deres visdom.” Alle var glade for dette forslag, så de udvalgte syv mænd.
Apostlene bad for disse mænd og gav dem ansvaret for opgaven. Dette fik antallet af troende til at vokse hurtigere. Selv en stor gruppe jødiske præster kom til tro på Jesus.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 18 2022
230 – Martyren Stefanus

Apostlenes Gerninger 6,8 – 7,60
Guds kraft var over Stefanus. Flere jødiske grupper forsøgte at debattere med ham, men de fandt hurtigt ud af, at de ikke kunne overgå hans visdom. De besluttede at sprede løgne om ham og sige, at han bespottede Gud. Disse rygter spredtes over hele byen, indtil vagter gik hen og førte ham til det ledende råd.
Mænd rejste sig og løj om ham. De sagde: “Han sagde, at Jesus ville rive dette tempel ned og ændre alt, hvad Moses gav os.”
Pludselig, midt under retssagen, begyndte Stefanus’ ansigt at lyse som en engel. Ypperstepræsten sagde: “Er du skyldig i disse ting?”
Stefanus svarede: “Gud sagde til Abraham: “Forlad dit land og gå til et sted, jeg vil vise dig.”
Stefanus fortsatte og holdt en tale, hvor han gengav Israels historie i korte træk. Han fortalte, hvordan Gud lovede at give Abraham landet og gøre hans efterkommere til et stort folk. Abraham troede på Gud, selvom han ikke havde nogen børn. Til sidst fik han en søn ved navn Isak, som fik en søn ved navn Jakob. Fra ham kom Israels tolv stammer. Hans efterkommere blev gjort til slaver i Egypten.
Stefanus sagde: “Gud brugte Moses til at føre sit folk ud af Egypten. Moses fortalte folket, at der ville komme en stor profet, som ville være som ham.”
Stefanus fortalte, hvordan kong David ønskede at bygge et tempel for Gud, men det var hans søn Salomo, der faktisk byggede det. Til sidst sagde Stefanus:
“I er et oprørsk folk med kolde hjerter! I modstår Helligånden ligesom dine forfædre gjorde. De forfulgte alle profeterne, og nu går I i deres fodspor. I har forrådt og myrdet den Retfærdige.”

Medlemmerne af rådet blev rasende og råbte ad Stefanus. Pludselig kiggede han op og sagde: “Himlene åbner sig, og jeg ser Jesus stå ved Guds højre hånd.”
Rådsmedlemmerne holdt sig for ørerne og skreg så højt de kunne. De greb Stefanus, tog ham med uden for byen og kastede til på jorden. De gav deres overtøj til en ung mand ved navn Saulus. Så tog de store sten og kastede dem efter Stefanus.
Mens stenene ramte ham, så Stefanus op og sagde: “Herre Jesus, modtag min ånd.” Så bad han: “Herre, tilgiv dem denne synd.” Derefter døde han.
Dette blev begyndelsen på en stor forfølgelse af kirken i Jerusalem. Saulus blev leder af en gruppe, som trak mænd og kvinder ud af deres hjem og smed dem i fængsel. På grund af dette forlod mange troende Jerusalem og tog til de omkringliggende områder. Alligevel blev apostlene i Jerusalem.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 18 2022
231 – Apostlen Filip

Apostlenes Gerninger 8,4-40
Da forfølgelsen begyndte i Jerusalem, var de troende spredt over hele regionen. Hvor end de gik, fortalte de folk om Jesus og Guds Rige.
Filip tog til byen Samaria og prædikede. Helligånden tillod ham at udføre mirakler blandt indbyggerne. De var forbløffede og lyttede nøje til hans forkyndelse. De var fyldt af glæde over, hvad de hørte.
I byen var der folk, som fulgte en magiker ved navn Simon. Men da de hørte om Jesus, modtog de budskabet med glæde, og også Simon kom til tro og blev døbt med de andre.
Apostlene hørte, at Samarias befolkning tog imod evangeliet, så de sendte Peter og Johannes for at mødes med dem. Efter de var ankommet, bad de for de troende og bad Gud om at give dem Helligånden. De to mænd lagde så hænderne på folket, og folket modtog straks Helligånden.
Simon var forbløffet over det, han så. Han tilbød Peter og Johannes penge og sagde: “Giv mig denne kraft, så jeg kan lægge hænderne på folk og give dem Helligånden.”
Peter sagde: “Du vil gå til grunde, sammen med dine penge. Du holder stadig fast i hedenskabet. Det onde bor inde i dig. Bønfald Gud om at slippe af med det.”
Simon råbte: “Gå i forbøn for mig, så de ting ikke sker!”

Efter at Peter og Johannes var vendt tilbage til Jerusalem, sendte Gud en engel til Filip. “Gå hen til vejen, der fører sydpå fra Jerusalem.”
Da Filip kom derhen, så han en etiopisk hofmand. Han var kasserer for den etiopiske dronning. Han var kommet til Jerusalem for at tilbede.
Guds Ånd sagde til Filip, at han skulle gå hen til hofmandens vogn. Da han gik derhen, opdagede han, at hofmanden sad og læste en tekst skrevet af en af de profeter, som flere hundrede år tidligere havde forudsagt Jesu komme. En tekst, der blandt andet fortæller, at Jesus er Guds lam, som skal dø.
Filip spurgte: “Forstår du, hvad du læser?”
Hofmanden sagde: “Nej, jeg har brug for nogen til at forklare mig det. Taler profeten om sig selv eller en anden?” Filip steg op i vognen og fortalte ham om Jesus og syndernes forladelse.
Da sagde hofmanden: “Se, dér er vand. Vil du døbe mig?”
Filip sagde: “Ja, hvis du tror, at Jesus er Messias og tager imod ham som din Herre.”
Etiopieren sagde: “Jeg tror, at Jesus Kristus er Guds søn.”
De standsede vognen, gik i vandet, og Filip døbte ham. Så snart manden kom op af vandet, så han, at Filip var væk. Ånden havde ført ham bort.

admin 0 Kommentarer
jan 18 2022
232 – Saulus omvendelse

Apostlenes Gerninger 9,1-31
Saulus havde til opgave at forfølge og dræbe alle, som fulgte Jesus. Han fik autoritet fra ypperstepræsten til at tage til Damaskus og tvinge de troende tilbage til Jerusalem.
Da han og hans mænd nærmede sig Damaskus, blev de overvældede af et kraftigt lys, og Saulus faldt til jorden. Han hørte en stemme sige: “Saulus! Saulus! Hvorfor forfølger mig?”
“Hvem er du, Herre?”
“Jeg er Jesus, som du forfølger!”
Gruppen, som rejste sammen med Saulus, vidste ikke, hvad der foregik. De kunne høre lyden af en stemme, men de kunne ikke se nogen.
Saulus rystede. “Herre, hvad vil du, at jeg skal gøre?”
“Gå ind til byen, og der vil du blive fortalt, hvad du skal gøre.”
Da Saulus rejste sig, var han blevet blind.

De andre i gruppen førte ham ind i byen. Han ventede i tre dage og nægtede at spise eller drikke noget.
Herren talte til en af de kristne i Damaskus: “Ananias, gå hen til et hus på den gade, der kaldes Den Lige, og spørg efter Saulus fra Tarsus. Læg dine hænder på ham, og han vil få sit syn igen.”
Ananias var bekymret. “Herre, alle kender til denne voldelige mand. Han er her for at fængsle enhver, der påkalder dit navn.”
Herren sagde: “Han er en udvalgt tjener for mig. Han skal sprede evangeliet til jøder, hedninger og konger. Han skal lide meget for mig.”
Ananias fandt ham og sagde: “Broder Saulus, Jesus viste sig for dig på vejen, og så bad han mig komme til dig.” Ananias lagde sine hænder på Saulus’ hoved, og straks fik Saulus synet igen og blev fyldt af Helligånden.
Derefter blev han døbt og begyndte igen at spise mad.

Saulus tilbragte flere dage med de troende i Damaskus, og begyndte derefter at prædike, at Jesus er Guds søn. Folk var forbløffede, fordi de vidste, at han var kommet der for at dræbe Jesu tilhængere.
Men nu lyttede de til ham og fandt ud af, at han var meget overbevisende, når han talte om Jesus. Ingen kunne argumentere med ham. Så de besluttede at dræbe ham.
Deres plan var at fange ham, da han forsøgte at forlade byen. De troende fandt ud af det og tog ham med til bymuren. De placerede ham i en stor kurv og sænkede den ned. Derfra vendte han tilbage til Jerusalem.
De troende i Jerusalem var bange for ham. De mente, at han ville prøve at fange dem. Barnabas førte derfor Saulus til apostlene og fortalte dem, hvad der var sket med ham. “Herren viste sig for Saulus på vejen til Damaskus. Siden da har han talt i Jesu navn med stort mod.”

De troende accepterede endelig Saulus, og han bevægede sig frit blandt dem. Han gik ind i Jerusalem og fortalte alle om Herren. Nogle begyndte at skændes med ham, men igen kunne de ikke konkurrere med hans kommunikationsevner. Derfor planlagde de at dræbe ham.
De kristne hørte om denne plan, og derfor sendte de ham til Tarsus.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 18 2022
233 – Helbredelsen af Tabitha

Apostlenes Gerninger 9,32-43
Peter rejste fra sted til sted, forkyndte Guds Rige og opmuntrede troens folk. Et sted mødte han en lam mand, som havde været sengeliggende i otte år.
Peter sagde til ham: “Herren Jesus har helbredt dig, så stå op!” Straks blev manden helbredt og rejste sig. Folket i området så manden og hørte, hvad der skete, og mange af dem kom til tro på Jesus.

Der var en kvinde ved navn Tabitha, som boede i nærheden i byen Joppe. Som Jesu discipel elskede hun mennesker og gjorde gode gerninger for dem. Hun blev syg og døde.
Hendes venner forberedte hendes lig til begravelse og placerede det i et værelse. Disciplene i Joppe hørte, at Peter var i området, så de sendte to mænd til ham.
De sagde: “Kom med os!” Peter gik med dem.
Da de ankom, førte de ham til huset, hvor de havde lagt Tabithas lig. Han gik ovenpå og mødte de kvinder, som sad og græd over Tabitha. Da de så ham, viste de ham de forskellige kjortler og kapper, som Tabitha havde lavet, mens hun levede.

Peter sendte dem ud af værelset, knælede ned og bad. Han sagde derefter: “Tabitha, stå op!”
Hun åbnede sine øjne, og da hun så Peter, satte hun sig op. Han hjalp hende ud af sengen og kaldte så på de andre kvinder.
Nyheden om dette mirakel spredte sig over hele Joppe, og mange kom til tro på Jesus.

admin 0 Kommentarer
jan 18 2022
234 – Cornelius

Apostlenes Gerninger 10 – 11,18
Cornelius var officer i den romerske hær. Han var en god mand, som tilbad Gud.
En engel viste sig for ham og sagde: “Cornelius, Gud har hørt dine bønner. Send mænd til Joppe, hjem til garveren Simon, som bor ved havet. Der vil de finde en mand, som hedder Peter, og han vil fortælle dig, hvad du skal gøre.”
Dermed forsvandt englen, og straks sendte Cornelius mænd til Joppe. Før de nåede dertil, gik Peter op på det åbne tag for at bede. Imens han bad, blev han sulten og ville have noget at spise. Imens maden blev tilberedt, faldt han i trance. Han så himlen åbne og en stor dug dale ned. I dugen var alle slags dyr, som jøder ikke måtte spise. En stemme sagde: “Peter, rejs dig. Slagt og spis! ”
“Herre, du ved, at jeg aldrig har spist noget vanhelligt urent.”
Stemmen sagde: “Hvad Gud har erklæret for rent, må du ikke kalde vanhelligt.”
Dette skete tre gange, og straks efter blev det hele taget op til himlen.

Peter vågnede, men forstod ikke det syn, han lige havde set. I samme øjeblik var mændene fra Cornelius nået frem til huset. Helligånden sagde til Peter: “Jeg har sendt disse mænd til dig. Tøv ikke med at tage med dem.”
Peter gik ned og hilste på mændene. De fortalte ham om Cornelius, og han sagde ja til at tage med dem. Om morgenen inviterede han flere troende med, og de begyndte på deres rejse.

De ankom dagen efter, og Cornelius løb dem i møde. Han faldt ned foran Peter og begyndte at tilbede ham. Peter sagde: “Rejs dig! Jeg er blot et menneske.”
Han gik ind i Cornelius’ hjem og så, at han havde inviteret andre til at være der, så de kunne høre evangeliet. Peter sagde:
”Gud åbenbarede for mig, at han har åbnet døren og nu kalder folk fra andre nationer til sig. Derfor vil jeg fortælle jer det budskab, som blev givet til Israel. Det er, at Jesus Kristus er alles Herre.”
Så fortalte han dem om Jesus og hans mirakler. Han beskrev, hvordan de jødiske ledere dræbte ham, men Gud oprejste ham fra de døde. Peter sagde: “Enhver, som tror på Jesus, vil få syndernes forladelse.”
Så snart han sagde disse ord, fyldte Helligånden hver person i huset. Det chokerede de jødiske troende, da de så, at Helligåndens gave blev givet til ikke-jøder.

Peter vendte sig mod dem og sagde: “Er der nogen grund til, at vi ikke skulle døbe disse mennesker?” De var alle enige, så de nye troende blev døbt i Jesu Kristi navn.
Nyheden om dette spredte sig hurtigt til troende i hele landet. Ledelsen i Jerusalem spurgte Peter: “Du blev i hedningernes hjem og spiste endda måltider med dem?”
Han forklarede præcis, hvad der skete. Han fortalte dem om synet på husets tag, folkene i Cornelius’ hus, og hvordan Helligånden fyldte dem. Han afsluttede med at sige: »Gud gav dem den samme gave, som han gav os, da vi troede på Herren Jesus Kristus. Hvordan kunne jeg kæmpe mod Gud?”

De troende i Jerusalem sagde: “Gud har givet syndernes forladelse og evigt liv til hedningerne.”

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 18 2022
235 – De kristne i Antiokia

Apostlenes Gerninger 11,19-30
Mordet på Stefanus blev indledningen til en langvarig forfølgelse af de kristne. Derfor drog nogle af dem nordpå, til en by ved navn Antiokia. Da de ankom, prædikede de først kun for jøderne men til sidst delte de også evangeliet med de lokale hedninger.
Mange kom til tro på Jesus.

Kirken i Jerusalem hørte om, hvad der skete og mente, at de havde brug for at undersøge det, så de sendte Barnabas. Da han kom dertil, så han, hvad kirken lavede – og fandt ud af, at Guds nåde var over dem!
Barnabas var begejstret, så han opmuntrede de troende. Han formanede dem til altid at følge Jesus og forblive tro mod det, Herren lærte. Folket reagerede på Barnabas lære, fordi de vidste, at han var en god mand, fuld af Helligånden og tro.
Dette resulterede i, at endnu flere mennesker kom til tro. Barnabas indså hurtigt, at han havde brug for hjælp. Derfor rejste han til Tarsus og fandt Saulus. De to vendte tilbage til Antiokia, og i et helt år arbejdede de sammen med de troende. De underviste store skare af mennesker.

Det var i Antiokia, at disciplene først blev kaldt for ”kristne.”

Herren åbenbarede for menigheden i Antiokia, at der ville komme en stor hungersnød. Da den kom, var det især slemt i Judæa.
De kristne i Antiokia var bekymrede for deres trosfæller i Jerusalem. De lavede en indsamling, og hver familie gav efter evne. Så bad de Barnabas og Saulus om at bringe deres offer til menigheden i Jerusalem.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
Copyright © 2024 Carsten Riis Jensen | Carsten Riis Jensen