Dommerbogen 2-3
Efter Josvas død fortsatte folket med at tjene Gud et stykke tid, men efter nogle år kom en ny generation, som ikke kendte Gud og i stedet tilbad Ba’al.
Herren var vred på sit folk, så han lod en fremmed konge regere over dem i otte år.
Folket bad til sidst Gud om hjælp, og han forbarmede sig over dem. Han sendte dem Otniel for at være deres dommer. Herrens Ånd var over ham, og han gik i kamp og dræbte den fremmede konge. Gud udfriede sit folk, og de levede i fred i fyrre år.
Efter Otniel døde, gjorde Israels folk endnu en gang Herren vred over al deres synd. Denne gang gav Gud dem til Eglon, kongen af Moab, som var ekstremt tyk. Han fik hjælp fra andre nationer, og sammen besejrede de Israel. Moab herskede over folket i atten år.
Endnu en gang bad de Herren om at forbarme sig og hjælpe dem. Denne gang sendte Gud en dommer ved navn Ehud, som var venstrehåndet.

Da det var tid for Israels folk at sende penge til kong Eglon, besluttede Ehud at bringe dem til ham. Han fik fremstillet et tveægget sværd, som kun var 18 centimeter langt. Han spændte det under sit tøj på sin højre side. Han tog flere mænd med sig og forærede kongen pengene.
Efter besøget hos kongen vendte de sig for at gå. Ehud bad sine mænd gå videre uden ham, og i stedet vendte han sig om og gik hen til konge igen. Han sagde: “Kong Eglon, jeg har en hemmelig besked til dig.”
Kongen blev glad, så han sendte sine vagter væk og gik med Ehud op ad trappen til et lukket våbenhus, hvor det var køligt.
Ehud sagde: “Den besked, jeg kommer med til dig, er fra Gud Herren.” Kongen rejste sig, og Ehud rakte sin venstre hånd ind under tøjet og trak sværdet fra sin højre side. Han jog sværdet i Eglons mave. Kongens fedt lukkede sig om det, så Ehud ikke kunne trække det ud. Da kongen faldt til jorden, flækkede hans mave og hans indre væltede ud.
Ehud gik ud af døren og låste den bag sig. Da tjenerne kom, så de, at døren var låst, så de gik ud fra, at kongen havde låst den.
De ventede, indtil de endelig indså, at der var noget galt. De fandt en nøgle og åbnede døren og fandt deres herre død på gulvet.
Denne forsinkelse gav Ehud tid til at flygte. Han krydsede Jordanfloden og slog alarm. Israelitterne kom klar til kamp.
Han sagde: “Følg mig! Herren har givet os moabitterne.”

Med Ehud i spidsen angreb de moabitterne og dræbte over 10.000 krigere. På grund af det slag måtte moabitterne tjene Israel, og folket levede i fred i firs år.