Dommerbogen 6
I syv år bevægede midjanitterne sig rundt i Israel som en sværm af græshopper. Overalt hvor de kom frem, tog de alle afgrøder og husdyr. De efterlod intet til israelitterne at spise. Folk blev desperate og måtte finde steder at gemme sig i bjerghuler.
En mand ved navn Gideon gemte sig også for midjanitterne. Han måtte tærske sin hvede i et vinkar i stedet for en åben tærskeplads. Herrens engel kom og satte sig under et egetræ i nærheden. Han sagde: “Herren er med dig, mægtige kriger.”
Gideon sagde: “Hvis Gud er med os, hvorfor lader han så alle disse dårlige ting ske os? Hvor er alle de vidunderlige mirakler, vores fædre fortalte os om? Gud kæmper ikke længere for os.”
Englen sagde: “Jeg vil sende dig for at udfri Israel fra midjanitterne.”
Gideon var chokeret. “Herre, hvordan kan jeg udfri Israel? Jeg er ikke noget særligt.”
Herren sagde: “Jeg vil være med dig, og du skal sejre.”
Gideon sagde: “Herre, jeg har brug for et tegn på, at det virkelig er dig. Bliv her, mens jeg forbereder et offer.”
Herren sagde. “Jeg bliver her, indtil du vender tilbage.” Gideon skyndte sig af sted og forberedte et offer til Herren. Da det var parat, satte han det på en sten, og Herrens engel rørte ved offeret med spidsen af sin stav. Ild kom op fra klippen og fortærede offeret.
Gideon råbte: “Nu skal jeg dø, for jeg har set Herrens engel ansigt til ansigt!”
Herren sagde: “Vær ikke bange. Du skal ikke dø. Gør hvad jeg siger. Din far har et Ba’al-alter. Riv det ned og byg et alter for Gud. Bring dernæst et brændoffer til Herren.” Gideon adlød, men han gjorde det om natten. Han var bange for sin familie og de mænd, der levede i hans by.

Om morgenen så folket, at Ba’alalteret var revet ned. De så også, at der i stedet var bygget et alter til Herren og de så asken fra brændofferet. De fandt hurtigt ud af, at det var Gideon, der havde gjort det.
Mændene i byen gik til hans fars hus og sagde: “Giv os din søn! Vi slår ham ihjel, fordi han rev Ba’als alter ned.”
Gideons far sagde til dem: “Vis mig manden, der forsvarer Ba’al. Han vil være død i morgen! Hvis Baal virkelig er en gud, så lad ham forsvare sig selv.”
Endnu en gang kom midjanitterne ind i Israel og slog lejr i en dal. Herrens Ånd fyldte Gideon, og han sendte bud til folket om, at de skulle komme og være klar til kamp.

Gideon bad: “Herre, giv mig et tegn.” Så lagde han et uldskind på tærskepladsen og sagde: “Jeg ved, at du vil udfri os, hvis morgenduggen kun er på ulden men jorden er tør.”
Han stod tidligt op om morgenen og konstaterede, at ulden var gennemvædet, men jorden var tør.
Gideon sagde: “Herre, vær ikke vred på mig. Tillad mig endnu en prøve. Lad denne gang ulden forblive tørt, og duggen være over hele jorden.” Om morgenen var ulden tør, og der var dug på jorden.

VIDEOER