Romerbrevet 1-7
Paulus rejste til Korinth og tilbragte tre måneder der. Imens han var der, sendte han dette brev til de kristne i Rom:

Jeg hører om jeres tro overalt, hvor jeg rejser. Jeg priser Gud for jer hele tiden. Jeg vil gerne komme og investere i jeres åndelige vandring. Gud forpligtede mig på at dele hans evangelium med hedninger overalt. Derfor deler jeg evangeliet med dem, der er kultiverede og med dem, der er barbarer. Det er lige meget, om de er smarte eller simple.

Jeg er stolt af evangeliet, fordi det er Guds kraft til frelse for dem, som tror, uanset hvem de er. Mennesker kan kun komme til Gud ved tro. Uden det må de møde hans dom.
Hvorfor er det sådan? Det er fordi folk er onde! Gud åbenbarer sig for dem på mange måder. Alt omkring dem taler om Gud. Men de har lukket deres sind.
Der er to typer mennesker i denne verden. Den ene tilbeder det, Gud har skabt. De tror, det gør dem kloge, men med tiden bliver de faktisk tåber. Ved at udelukke Gud synker de ned i moralsk perversion. Deres synder ødelægger deres sind. De bærer døden med sig overalt, hvor de går. De bliver gode til at gøre ondt, og de nyder at se det hos andre.
Den anden type mennesker i denne verden er dem, der skaber deres egen retfærdighed. De praler af deres gode gerninger og tror, de er eksperter i, hvad der er godt og dårligt. De dømmer andre for det onde, de begår, mens de begår den samme type synder bag kulisserne. De tror, at det at dømme andre vil hjælpe dem til at undgå Guds dom.

Vi befinder os alle i en af disse to grupper, og Guds vrede er over dem begge. Begge grupper er syndere. De skændes om, hvem der er bedre, men sandheden er, at hele verden er totalt overgivet til synd. Der er ikke én person, der er retfærdig, ikke engang én. Vi står alle skyldige foran Guds dom.
Det var derfor, Gud sendte sin søn, Jesus Kristus. Han giver sin godhed til dem, der tror på ham. Det er lige meget, hvem du er. Alle er syndere med behov for frelse.
Jøderne er dem, som er allermest forvirrede på grund af dette. De hævder, at Abraham er deres far. Men hvis du ser nærmere efter, er han virkelig troens far. Han havde ikke et forhold til Gud baseret på sin egen godhed. Nej, han troede simpelthen på Gud, og Gud var tilfreds.

Jøderne fremhæver, at David var deres store konge. Men han glædede sig over Guds godhed, ikke sin egen. Begge mænd var retfærdige, fordi de troede på Gud.
På samme måde bliver vi kun gjort gode ved troen på Jesus Kristus, vor Herre. Gennem ham har vi fred med Gud og adgang til hans nåde. Sådan kan vi være glade selv i vores prøvelser. Vi ved, at Gud bruger dem til vores bedste.
Min pointe er følgende: Jesus gjorde alt dette for os, imens vi var onde syndere! Dette viser, hvor meget Gud elsker os. Jesus døde for os, da vi var afskyelige syndere. Med det i tankerne, hvor meget vil han så ikke gøre for os nu, hvor vi er rene i hans øjne?

Tænk på det på denne måde: Vi kommer alle fra én og samme mand, Adam. Vi er alle syndere på grund af ham. Død og dom er over alle, der nogensinde har levet – på grund af ham.
Men nu er der en anden mand – Jesus. På grund af ham kan vi blive gjort retfærdige. På grund af ham kan vi få nåde og evigt liv.

Jeg kan høre nogen sige: “Så altså, hvis vores gode gerninger ikke har noget at gøre med, at vi er rene over for Gud, så kan vi synde så meget, vi vil.” Absolut ikke!
Dåben er et billede på denne sandhed. At blive dukket ned under vandet viser, hvordan vi dør af synd og bliver begravet – ligesom Jesus døde for vores synder og blev begravet. Da han opstod fra de døde, efterlod han synden. Når vi stiger op af dåbens vand, er det et billede på hans opstandelse, men det er også et billede på, at vi efterlader synden. Vi skal leve på en ny måde, ja, vi får et helt nyt liv.
Vi holder os væk fra synd, fordi den gør os til slaver. Når du giver efter for synd, bliver du en slave af den. På samme måde, når du underkaster dig Guds nåde, da bliver du hans slave. Uanset hvad, er du ikke fri til at gøre, hvad du vil. Derfor må du vælge: Hvem af de to vil du underkaste dig som slave?
Synd fører død med sig, men Gud giver dig evigt liv ved Jesus Kristus, vor Herre.

Nogen spørger: “Blev Guds lov ikke givet som en måde at gøre os retfærdige?”
Hold nu op! Det er umuligt at adlyde Loven. Den blev givet for at afsløre vores syndighed, så vi ikke er i tvivl om, at vi er håbløse og har brug for hjælp.
Når jeg ser til Loven for at få hjælp, har jeg pludselig et problem. Jeg vil gerne være god, men ved ikke hvordan. Jeg vil ikke gøre det onde, men finder ud af, at jeg gør det hele tiden. Jeg er en slave og har intet valg. Jeg råber: “Hvordan kan jeg blive fri?”
Men pris Gud, for i Jesus, som døde for os, ér vi frie. Vi er ikke længere fordømt, og vi har kraften til at modstå synd.

Fortsættes i næste kapitel