Søg efter:
75 – Ruth og Naomi

Ruths Bog 1-2
På Dommernes tid besluttede en mand at forlade sit hjem i Betlehem. Han tog sin kone Naomi og deres to sønner med til Moabs land.
Der gik det ikke godt. De boede i Moab i ti år. Manden døde, de to sønner giftede sig med moabitiske kvinder, og så døde sønnerne. Naomi var nu alene med sine to svigerdøtre.
Hun besluttede at tage tilbage til Betlehem. De tre kvinder forberedte sig til turen og gik. Undervejs vendte Naomi sig mod sine svigerdøtre og sagde: “Gå tilbage til jeres hjem. Må Herren velsigne jer, som I har været en velsignelse for mig. Jeg beder til, at Herren vil give jer hver især en god mand og mange børn.” Så kyssede hun dem farvel.

Alle tre kvinder græd, og begge svigerdøtre insisterede på, at de ville blive hos Naomi. Hun sagde: “Nej, I skal gå hjem. Jeg har ikke flere sønner at give jer. Selv hvis jeg blev gravid i aften, ville I så vente på, at min baby voksede op, så I kunne gifte jer med ham? Nej, det er bedre, at I går hjem. Livet med mig bliver bittert for jer.”
Den ene af svigerdøtrene kyssede Naomi farvel og gik hjem. Den anden svigerdatter, som hed Ruth, sagde: “Jeg forlader dig ikke! Jeg tager med dig. Dit folk skal være mit folk. Din Gud er nu min Gud. Det sted, hvor du dør, vil jeg også dø og begraves.”

Naomi indså, at hun ikke kunne skændes med Ruth. Så de tog begge tilbage til Betlehem.
Da de kom dertil, var hele byen begejstret over, at Naomi var kommet hjem igen. Hun sagde til dem: “Kald mig ikke mere Naomi. Det betyder ’behageligt’, og livet er ikke længere behageligt. Kald mig Mara, som betyder ‘bitter’. Herren har gjort mit liv bittert.”

Naomi og Ruth etablerede nu et hjem sammen i Betlehem. Livet var hårdt, fordi de to kvinder var fattige.
Heldigvis var det høsttid, og ved høsttid fik de fattige lov til at gå ud på markerne og hente alt det korn, der blev tabt under høsten. Så Ruth gik ud på markerne for at samle mad til dem begge. Hun gik hen til en mark som var ejet af en mand ved navn Boaz.

Senere samme dag tog Boaz ud til marken. Han så Ruth og sagde til værkføreren: “Hvem er den unge kvinde?”
“Det er den moabitiske kvinde, som kom hertil med Noomi.”
Boaz gik hen til Ruth og sagde: “Gå ikke til nogen anden mark. Bliv her og arbejd sammen med mine tjenestepiger. Følg dem, hvor de går. Mændene vil ikke gøre dig noget. Jeg har allerede sagt til dem, at de skal holde sig fra dig. Når du er tørstig, må du også drikke af deres vand.”
Ruth bøjede hovedet og takkede Boaz. Hun sagde: “Hvorfor er du så venlig mod en udlænding?”
Han sagde: “Vi har alle hørt, hvor godt du har behandlet Naomi. Du forlod dine forældre og dit land for at komme her og passe hende. Må Herren rigt velsigne dig! ”

Så gik han tilbage og bad sine mænd om at efterlade ekstra korn på hendes vej. De skulle også give hende mad, når de stoppede for at spise.
Samme aften gik Ruth hjem med alt, hvad hun havde samlet. Hun havde endda rester fra sit måltid. Naomi blev forbløffet, da hun så det. Ruth fortalte hende om Boaz.
Da Noomi hørte navnet Boaz, sagde hun: “Herren velsigne ham! Åh Ruth, han er en nær slægtning til vores familie. Bliv på hans mark, som han sagde. Du vil være i sikkerhed der.”
Så Ruth fortsatte med at arbejde med Boaz’ tjenerpiger. Hun samlede korn under hele byghøsten og hvedehøsten.

Fortsættes i næste historie
VIDEOER

76 – Ruth og Boaz

Ruths Bog 3-4
Ved afslutningen af høsten sagde Naomi til Ruth: “Jeg vil sørge for, at der bliver taget hånd om dig. Her er, hvad du skal gøre: Tag et bad og tag noget parfume på. Klæd dig i dit bedste tøj. Boaz og hans mænd arbejder sent i aften ved tærskepladsen. Når de er færdige, spiser og drikker de og sover derefter på tærskepladsen for at beskytte kornet. Gå derhen, men lad ikke mændene se dig. Læg mærke til, hvor Boaz ligger. Så skal du gå derhen og klæde dig af og lægge dig ved hans fødder; så skal han nok fortælle dig, hvad du skal gøre.”

Det gjorde Ruth, og i løbet af natten opdagede Boaz, at der lå en kvinde ved hans fødder. Han sagde: “Hvem er du?” Hun sagde: “Jeg er Ruth. Giv mig din beskyttelse, for du er min nærmeste slægtning.”
Han sagde: “Herren velsigne dig! Du kom ikke til vores landsby på udkig efter hverken en rig eller fattig ung mand. I stedet viste du, at du er en kvinde med høj integritet. Men faktisk er der en anden pårørende, som er tættere i slægt med dig. I morgen vil jeg tale med ham og give ham mulighed for at give dig beskyttelse. Hvis han siger nej, gør jeg det i stedet. Bliv nu liggende til i morgen.”
Hun lå ved hans fødder til morgen, og stod så op, mens det endnu var mørkt. Boaz gav hende korn til Naomi.

Ruth fortalte sin svigermor alt, hvad der skete. Naomi sagde: “Nu skal du vente. Boaz vil sørge for, at sagen bliver afgjort.”
Den dag arrangerede Boaz et møde med sin slægtning og de ældste i byen. Han sagde: “Naomi er kommet tilbage fra Moab og sælger sin mands jord. Du er den nærmeste pårørende. Køb det i nærværelse af disse ældste. Og hvis du ikke gør det, køber jeg den.”
Manden var hurtig til at svare. “Jeg køber den!” Boaz sagde videre: “Når du køber jorden skal du også gifte dig med Ruth, den moabitiske kvinde, sådan at afdødes navn kan bevares ved hans ejendom.”
Manden sagde: “Jeg kan ikke gifte mig med denne kvinde. Det ville skade min egen ejendom. Du har min tilladelse til at købe ejendommen.”
Med det tog manden en af sine sandaler af og rakte den til Boaz. Det gjorde aftalen juridisk bindende. Boaz viste sandalen til byens forsamlede ældste. “I er vidner på, at jeg lige har købt den ejendom, der tilhørte Naomis mand og sønner. Og derfor vil Ruth blive min kone.”
De ældste sagde: “Ja, vi har set det hele. Må Herren velsigne dig, og må Herren velsigne denne kvinde, som skal blive din hustru.”

Boaz tog Ruth til hustru, og hun fødte ham en søn ved navn Obed. Han havde en søn ved navn Isaj, som blev far til en hyrdedreng ved navn David. Han blev Israels store konge!

VIDEOER