2 Korintherbrev 1-6
Menigheden i Korinth reagerede ikke positivt på Paulus’ første brev, så han sejler over havet for at mødes med dem. Det gik heller ikke godt. Derefter sender han dem et meget barskt brev – et, som ikke er inkluderet i Bibelen. Titus vender tilbage med opmuntrende nyheder om, hvordan de tog det til sig og omvendte sig fra deres synder. Paulus sender så dette tredje brev. Han skriver:

Må vor Herre Jesu Kristi nåde og fred være med jer. Som I ved, planlagde jeg først at komme til jer, inden jeg besøgte kirkerne i Makedonien. Jeg ændrede mening, fordi jeg ville spare jer for endnu et smertefuldt besøg. Jeg følte, at når jeg endelig kom, ville jeg have, at det skulle være en kilde til glæde og ikke til tårer. Så i stedet for at komme, skrev jeg det sidste brev, ikke for at såre jer, men for at vise min store kærlighed til jer.
Den mand, der stod bag alle disse problemer, har såret både jer og mig. Jeg priser Gud for, at han har omvendt sig. Brødre, det er ikke tid nu at overvælde ham med skyldfølelse. Beslut dig jer den rigtige straf, og tilgiv ham derefter. Vis ham, at I elsker ham, og lad ikke Satan få fordelen i denne situation.

Efter jeg havde skrevet det barske brev, havde jeg brug for at vide, hvordan I reagerede. Jeg sendte brevet med Titus og bad ham komme tilbage og aflægge rapport om jeres reaktion. Planen var, at vi skulle mødes i Troas. Jeg tog dertil, men han var ikke kommet endnu. Herren åbnede døre for at dele evangeliet i Troas, men jeg var fuldstændig fokuseret på jer. Jeg tog afsted med et skib over til Makedonien i håb om at finde ham der.
Med jer i tankerne var denne tur ensom, og jeg var overvældet af bekymring for jer. I min fortvivlelse åbenbarede Gud flere sandheder for mig.

Først indså jeg, at vores liv på jorden er som en romersk sejrsmarch. Folk brænder røgelse langs vejen, og lugten minder soldaterne om deres sejr. Men den samme lugt er frastødende for fangerne, fordi det minder dem om deres henrettelse, når de først kommer til Rom.
Det er os, der brænder langs vejen, mens Jesus marcherer triumferende. Denne verden følger efter ham. For de sejrende i Kristus er vi lugten af triumf. Verden finder os frastødende på grund af deres kommende dom.

Dernæst tænkte jeg på, hvordan mennesker i denne verden er så stolte af deres anbefalingsbreve. Mine tanker var på jer, og jeg indså, at I er Kristi brev, produceret af os, skrevet af Ånden og læst af alle. På grund af det har jeg tillid til at fortsætte. Det er ikke mit arbejde. Det er Guds Ånd, der bringer liv.
Sammenlign dette med de stenbogstaver, der blev givet til Moses. Midlertidigt skinnede hans ansigt som solen, så han lagde et slør over ansigtet. Fordi han gjorde det, lagde folk ikke mærke til, hvornår den skinnende glans forsvandt. Det slør er der stadig! Det dækker deres hjerter, når Loven læses, så de kan ikke forstå det.
Når en person vender sig til Kristus, fjernes dette slør. Guds Ånd bringer frihed, og vi afspejler Herrens herlighed.

Da jeg tænkte på forhænget og evangeliets lys, blev jeg rørt af en følelse af hast. Guds barmhjertighed skinner igennem os! Det er vigtigt, at vi presser på. Vi er nødt til at lægge alt det til side, der kan holde os tilbage. Vores budskab burde være tydeligt at se.
Men denne verdens gud har lagt et slør over øjnene på dem, der ikke vil tro. De afviser ikke os, fordi Jesus er verden lys. De afviser ham.

Da jeg rejste til Makedonien, gik alle disse tanker gennem mit hoved. Jeg følte mig svag og ude af stand til at udrette noget. Men da indså jeg, at det er Gud, der har givet os denne tjeneste. Han bruger svage mennesker til at udføre evigt arbejde. Vi kan sagtens blive skubbet rundt og knust, men det ændrer ikke noget. Det var præcis, hvad der skete med Jesus. Som det var med ham, sådan er det med os. Vores prøvelser og vores død vil give liv til andre.
Jeg kendte ikke til jeres situation. Men jeg indså, at den opmuntring, vi får, ikke skyldes det, der sker her på jorden, nej, vores opmuntring kommer fra Gud. Og derfor giver vi ikke op!

Desuden kan det, der sker med os her, ikke sammenlignes med det, der venter os i himlen. Han gav os sin Ånd, men Ånden er blot en forudbetaling af det, der venter os forude. Mens vi er i denne krop, er vi ikke i vores himmelske hjem. Men når vi forlader vores krop, er vi endelig hos Herren.
Det er lige meget, om vi er her eller der. Vores formål er det samme. Lad os derfor arbejde sammen for at forberede folk til den dag, hvor de vil stå foran Gud. Kristus døde for os, så lad os leve for ham.

Tænk på den tjeneste, der er blevet givet os. Enhver, der kommer til Kristus, bliver en ny skabning. Det gamle liv forsvinder, og et nyt liv dukker op. Gud tillader os at være en del af dette! Vi arbejder sammen med Kristus.
Dette er grunden til, at Gud ønsker, at vi skal være fri for alt, der ville holde os tilbage. Derfor skal vi passe på ikke at blive bundet sammen med en ikke-troende. Derfor holder vi os rene, så vi kan arbejde sammen og få arbejdet gjort.

VIDEOER