Søg efter:
215 – Indtoget i Jerusalem

Matthæus 21,1-11 og Markus 11,1-11 og Luk 19,28-44 og Johannes 12,1-19
Jesus og hans disciple blev inviteret ind i et hjem til et måltid. Lazarus blev også inviteret, og Martha hjalp med at tjene. Mens de spiste, hældte deres søster Maria dyr olie på Jesu fødder og tørrede dem med sit hår. Huset var fyldt med lugten af den parfumerede olie.
Judas Iskariot sagde: “Herre, den olie var spildt! Den kunne være solgt, og pengene kunne være givet til de fattige.” Han brød sig egentlig ikke om de fattige, men havde ansvaret for disciplenes penge og stjal fra dem.
Jesus sagde: “Lad hende være i fred. I kan altid hjælpe de fattige, men mig har I ikke altid. Maria har salvet mig til min begravelse. Og efterhånden som evangeliet spredes over hele verden, vil folk høre om, hvad hun gjorde.”

Næste dag gik Jesus til Oliebjerget. Han sagde til to af sine disciple: “Gå ind i landsbyen, og der vil I finde et æsel med sit føl. Løs dem og bring dem til mig. Hvis nogen spørger, hvad I laver, så sig til dem, at Herren har brug for dem.”
De to gik ind i landsbyen og fandt æslet og føllet. Mændene løsnede dem og begyndte at gå væk. Ejerne sagde: “Hvad laver I?” De svarede: “Herren har brug for dem,” og så han lod dem gå. Derfor førte disciplene æslet og føllet til Jesus.
Imens Jesus red på vejen, kom folk og bredte deres klæder ud foran ham. Der kom flere og flere, imens han red ned ad Oliebjerget. De skar palmegrene og lagde dem på vejen.
Folk råbte og priste Gud for alle de mirakler, de havde set. “Velsignet være kongen, som kommer i Herrens navn!” Mens Jesus fortsatte, råbte de: “Hosianna! Hosianna til Davids søn.”
Nogle af farisæerne sagde til Jesus: “Hører du, hvad dine disciple siger? Få dem til at holde op!”
Jesus sagde: “Hvis de holder op, vil stenene begynde at råbe.”

Da han var tæt på at ride ind i byen, standsede han og begyndte at græde. Han sagde: “Jerusalem! Jerusalem! Hvis du bare vidste det! I dag er en særlig dag for dig. En dag, der vil bringe dig fred. Men dine øjne er tildækket, så du ikke kan se. En mægtig hær vil ødelægge dig. Alt sammen fordi du ikke anerkendte tidspunktet for Guds komme til dig.”
Han og folkemængden fortsatte ind i Jerusalem. Hele byen var rystet over begivenheden. Besøgende fra andre lande spurgte: “Hvem er det?” Folket sagde: “Det er profeten Jesus fra Nazaret.”

VIDEOER

052 – Bileams æsel

Fjerde Mosebog 22,1-35
Israelitterne slog lejr i Moabs dal ved Jordanfloden overfor Jeriko.
Kongen af Moab var en mand ved navn Balak. Han blev rædselsslagen, da han så de mange mennesker i dalen. Han havde hørt, hvad de havde gjort mod andre konger. Han sagde til midjanitterne: “Disse folk er stærkere end os. Jeg er bange for, at de vil ødelægge os.”
Sammen besluttede de to nationer at sende bud efter Bileam, en profet, der boede ved Eufrat-floden. De sendte gaver og denne besked: “Kom hurtigt. En mængde mennesker er kommet fra Egypten, og de er nu i vores dal. De er stærkere end os, så vi vil have dig til at forbande dem, så vi kan besejre dem og sende dem væk. Vi ved, at du er en profet, og den, du forbander, er forbandet, og den, du velsigner, er velsignet.”

Bileam sagde: “Bliv her i nat. I morgen vil jeg fortælle dig, hvad Gud har bedt mig gøre.”
Om natten sagde Gud til Bileam: “Hvem er disse mænd, der bor hos dig?”
“De er fra kongen af Moab. Han siger, at der er kommet mennesker fra Egypten, og han vil, at jeg skal forbande dem.”
Herren sagde: “Nej, du må ikke gå med dem. Du skal ikke forbande de mennesker, for de er velsignede.”
Næste morgen sagde Bileam til delegationen: “Gå tilbage til din konge. Herren vil ikke lade mig gå med dig.”
Delegationen gik tilbage og gav Balak denne besked. Kongen sendte da en delegation af vigtigere personer. Gennem dem sagde han: “Lad ikke noget forhindre dig i at komme til mig. Hvis du vil forbande disse mennesker, vil jeg gøre dig til en rig mand.”
Bileam sagde: “Hvis kongen fyldte mit hus med guld, kan jeg kun sige, hvad Herren siger til mig. Bliv alligevel natten over. Jeg vil se, om Herren siger noget andet.”
Den nat sagde Herren til Bileam: “Eftersom disse mænd er kommet til dig nu for anden gang, må du gå med dem. Men vær forsigtig. Sig kun, hvad jeg siger til dig.” Næste morgen sadlede Bileam sit æsel, tog sine to tjenere og begyndte sin rejse til Moab.

Mens han rejste, stod Herrens engel foran ham med et sværd i hånden. Æslet så englen, vendte om og gik ud på en mark. Bileam slog æslet og tvang det tilbage på vejen.
Englen stillede sig nu et sted, hvor der var en mur på begge sider. Æslet så igen englen og pressede sig op imod muren så Bileams fod kom i klemme. Bileam slog igen æslet.
Englen stillede sig nu et sted, hvor der ikke var plads på begge sider. Æslet så englen og lagde sig ned. Bileam blev rasende. Han tog en pind og begyndte at slå æslet. Da gav Gud æslet en stemme, så det kunne tale og sagde: “Hvorfor har du slået mig tre gange?”
Bileam råbte: “Fordi du har fået mig til at ligne et fjols. Hvis dette var et sværd i stedet for en stok, ville jeg dræbe dig her og nu.”
Æslet sagde: “Har jeg ikke tjent dig lige siden du blev født? Har jeg nogensinde gjort dette før?”
Bileam sagde: “Nej, det har du aldrig gjort.” Pludselig blev hans øjne åbnet, og han så
Herrens engel står på stien med sit sværd. Bileam bøjede sig for ham.
Englen sagde: “Du har slået dit æsel tre gange. Men hvis det ikke havde været for æslet, så havde jeg dræbt dig og ladet dyret leve.”
Bileam sagde: “Hvis du ikke vil have mig til at tage til Moab, vil jeg vende om og tage hjem.”
Englen sagde: “Nej, du kan gå. Men vær forsigtig. Sig kun de ord, jeg giver dig at sige.” Og dermed drog Bileam videre til Moab.