Søg efter:
246 – Oprør i Efesos

Apostlenes Gerninger 19
Paulus forlod Antiokia og tog til Efesos. Da han kom dertil, fandt han tolv troende. Han spurgte dem: “Har I modtaget Helligånden?” De blev forvirrede og svarede: “Vi har ikke hørt om denne Helligånd.”
Paulus sagde: “Hvor blev I døbt?” De sagde: “Vi blev døbt af Johannes.”
“Johannes kom for at bane vejen for Jesus. Han døbte mennesker, der var villige til at omvende sig og berede sig på Messias’ komme. Men nu ér Messias kommet!”
Så snart de hørte det, blev de døbt i Jesu navn. Bagefter modtog de Helligånden og begyndte at prise Gud på forskellige sprog.

Paulus blev i Efesos i flere år. Først gik han i synagogen for at prædike, men til sidst måtte de troende finde et andet mødested.
Gud gjorde vidunderlige ting gennem Paulus. Folk fra hele området hørte Guds ord. De syge blev helbredt og dæmoner blev drevet ud. Folk rørte endda ved Paulus’ hud med klædestykker og tog dem med til de syge, og de blev helbredt.
Nogle unge mænd så Paulus uddrive en dæmon, så de besluttede at prøve det. De sagde til en dæmonbesat mand: “Far ud af ham i Jesu navn – ham, som Paulus prædiker om!”
Ånden sagde: “Jeg kender til Jesus, og jeg kender til Paulus, men hvem er I?” Den dæmonbesatte mand sprang på dem og slog dem. Han flåede deres tøj af, og de løb forslåede og nøgne fra huset.
Folk blev bange, da de hørte om det. Mange omvendte sig fra deres synder og påkaldte Herrens navn. De samlede deres bøger om hekseri og brændte dem.

En sølvsmed indkaldte til et møde med dem, der lavede små sølvtempler til en afgud ved navn Artemis. Han sagde: “Paulus får folk til at holde op med at tilbede Artemis. Han siger, at en gud lavet af hænder ikke rigtig er en gud. Dette er en fornærmelse mod Artemis. Desuden taber vi penge.”
Folk blev mere og mere vrede, indtil de begyndte at råbe: “Stor er Artemis!” De løb ud og råbte det på gaden. Snart bredte det sig over hele byen, og der var forvirring overalt. En gruppe greb fat i nogle kristne og tog dem med til amfiteatret. Hele byen tog dertil for at se, hvad der ville ske.
Folk blev ved med at råbe. Nogle sagde én ting, mens andre sagde noget andet. Situationen blev totalt kaotisk! De fleste af folkene vidste ikke engang, hvorfor de var der. Dette varede i to timer.

Paulus ønskede at gå til amfiteatret og forsvare Guds riges sag, men de troende nægtede at lade ham gå. Selv byens embedsmænd sendte besked til ham og sagde: “Gå ikke i amfiteatret!”
Til sidst stod en af embedsmændene frem for folkemængden og sagde: “Folk fra Efesos! Ingen kan benægte, at billedet af Artemis faldt ned fra himlen og landede her. Tag det derfor helt roligt! De mænd, I har ført herhen, har ikke gjort noget forkert mod Artemis. De har ikke bespottet hendes navn.
Hvis sølvsmedene har et problem med nogen, så lad dem tage det til domstolene. Gå nu hjem, før I bliver anklaget for uretmæssige optøjer.”
Dermed gik folket hjem.

VIDEOER

201 – Forklarelsen på bjerget

Matthæus 17,1-13 og Markus 9,2-29 og Luk 9,28-36
Jesus tog Peter, Jakob og Johannes med op på et bjerg for at bede. Mens Jesus bad, faldt de tre disciple i søvn. Pludselig vågnede de og så Jesu ansigt stråle. Hans tøj var strålende hvidt og skinnede som lys.
De så, at han stod sammen med to andre mænd, og de kunne se, at det var Moses og Elias. De strålede også som solen. Moses og Elias talte med Jesus om hans død.
Peter hævede stemmen, da de to mænd begyndte at gå. Han sagde: “Mine herrer, det er godt, at vi er her. Tillad os at bygge tre hytter, én til dig, én til Moses og én til Elias.”
Mens han talte, dækkede en sky dem. Det gjorde disciplene bange. En stemme sagde: “Dette er min søn. Hør på ham!”
Disciplene faldt rædselsslagne på knæ. Jesus gik hen og rørte ved dem. “Vær ikke bange!” De så sig omkring, og alt var tilbage ved det normale. Den eneste person hos dem var Jesus.

Da de gik ned af bjerget, sagde Jesus: “Fortæl ikke nogen om, hvad I så i dag, før jeg er opstået fra de døde.” De undrede sig over, hvad han mente med ‘opstået fra de døde’, men ingen sagde noget om det.
I stedet sagde de: “Herre, hvorfor fortæller de skriftkloge os, at Elias skal komme først?”
Han sagde: “Ja, Elias skal komme og genoprette alt, men jeg siger jer: Elias er allerede kommet, og de kendte ham ikke, men gjorde med ham, som de ville. Sådan skal også Menneskesønnen lide for deres hånd.”
Disciplene forstod da, at Jesus talte om Johannes Døberen.

En stor folkemængde ventede på dem ved foden af bjerget. En mand løb hen og knælede foran Jesus. “Herre, forbarm dig over min søn, mit eneste barn. En ond ånd kaster ham rundt, nogle gange i ild, nogle gange i vand. Han kan ikke tale. Han skummer om munden og får krampe. Jeg kom til dine disciple, men de var ikke i stand til at hjælpe ham. Hvis du kan gøre noget for ham, så hjælp os.”
Jesus lagde mærke til, at manden sagde: “Hvis du kan gøre noget…”, så Jesus sagde: “Alt er muligt for den, som tror.”
Faderen begyndte at gå i panik. “Herre, jeg tror! Hjælp min vantro!”
Jesus sagde: “Bring barnet herhen.”
Da den onde ånd så Jesus, kastede han drengen til jorden. Han rullede rundt og frådende om munden.
Jesus sagde til ånden: “Far ud af denne dreng og vend aldrig tilbage! ”
Ånden for da ud af drengen, som skreg og faldt til jorden. Folk gispede og sagde: “Han er død.” Jesus gik hen og tog drengen i hånden og hjalp ham op.
Senere spurgte disciplene: “Hvorfor kunne vi ikke drive ånden ud af ham?”
Jesus sagde: “Denne slags kan kun ske ved bøn og faste.”

VIDEOER


202 – Betale tempelskat

Matthæus 17,22-27 og Markus 9,33-42
Jesus tog tilbage til Kapernaum med sine disciple. Undervejs sagde han: “De vil overgive Menneskesønnen til folk, som vil dræbe ham. Men efter dage vil han opstå fra de døde.”
Disciplene var forvirrede over, hvad han talte om. Alligevel spurgte de ham ikke om det, fordi de var midt i deres egen diskussion. De skændtes om hvem af dem der var den største.
Da de kom til huset i Kapernaum, lod Jesus alle tolv mænd samles. Han vinkede derefter et barn hen til sig og sagde: “Hvis du vil være den største af alle, skal du blive alles tjener.”
Så lagde han armen om barnet. “Når du byder sådan et lille barn velkommen i mit navn, byder du mig velkommen. Ja, du byder Gud velkommen.”

Johannes sagde: “Herre, vi fandt en mand, som uddriver dæmoner i dit navn. Men han var ikke en del af vores gruppe, så vi bad ham stoppe.”
“Nej, han skal ikke stoppe. En person arbejder ikke imod mig, hvis han gør mirakler i mit navn. Hvis han ikke er imod os, er han for os. Hør, hvis en mand giver en anden person en kop vand i mit navn, vil denne mand blive belønnet.”
Han lagde endnu en gang armen om barnet. ” Hvis en af disse små tror på mig, og nogen får ham til at synde, ville det være bedre, hvis den person blev bundet til en stor sten og kastet i havet.”

Næste dag gik en mand, der opkræver tempelskat, hen til Peter og sagde: “Betaler din rabbi tempelskat?”
“Øh, ja, det gør han.” Men Peter var ikke sikker. Tilbage i Kapernaum så Jesus, at Peter tænkte dybt. Han sagde: “Simon, fortæl mig, hvad du mener: Når en konge udsteder en skat, skal hans familie så også betale den?”
“Nej, alle andre skal betale, men ikke hans familie.”
Jesus sagde: “Det er sandt. Kongens sønner skal ikke betale. Men vi ønsker ikke at fornærme andre i dette spørgsmål, så gå ned til søen, kast en krog ud og tag den første fisk, der bider på, og når du åbner dens gab, vil du finde en mønt. Tag den og giv dem den for mig og dig.”

VIDEOER