Johannes 1,35 – 2,11
En dag så Johannes at Jesus kom gående. Han vendte sig mod sine egen flok af disciple og sagde: “Se, der er Guds Lam.” To af Johannes’ disciple begyndte straks at følge Jesus og tilbragte hele dagen med ham. En af dem var en mand ved navn Andreas. Han gik hen til sin bror og sagde: “Simon, vi har fundet Messias!”
Hans bror var nysgerrig og gik med Andreas. Da Jesus så ham, sagde han: “Du hedder Simon, men fra nu af vil du blive kendt som Peter.”
Næste dag fandt Jesus en mand ved navn Filip og sagde til ham: “Følg mig!”
Filip gik hen og fandt sin ven Nathanael. »Vi har fundet ham, som Moses og alle profeterne talte om. Han hedder Jesus, og er fra Nazaret.”
Nathanael var overrasket. “Nazareth! Kan der komme noget godt fra Nazareth?”
“Kom og se selv.”
Da Jesus så Nathanael, sagde han: “Her kommer en ægte israelit – en ærlig mand – en mand uden svig.”
Igen blev Nathanael overrasket. “Hvordan kender du mig?”
“Jeg så dig før Filip talte med dig – da du sad under figentræet.”
For tredje gang blev Nathanael overrasket. Så sagde han: “Du er Guds søn, Israels sande konge.”
Jesus svarede: “Nathanael, du tror, fordi jeg sagde, at jeg så dig under figentræet. Du skal komme til at se langt større ting end dét!”
Kort efter blev Jesus og hans disciple inviteret til sammen med Jesu mor at deltage i et bryllup i Kana. Da festen var godt i gang, kom Maria til Jesus og sagde: “De er løbet tør for vin.”
Han sagde: “Hvad vil du mig? Du ved, at det ikke er min tid endnu.”
Hun vendte sig mod tjenerne. “Gør, hvad han siger til jer.”
Jesus så vandkrukker stå i nærheden. Hver kunne rumme omkring 20 liter vand. Han sagde til tjenerne: “Fyld disse krukker med vand.”
De fyldte hurtigt alle seks krukker med vand, helt til randen. Da det var gjort, sagde Jesus: “Tag nu noget ud og giv det til festens skaffer.”
Tjenerne gjorde, som de fik besked på. Skafferen vidste ikke, hvor denne vin var kommet fra, så han smagte den. Til hans overraskelse var den bedre end noget andet, de havde serveret den dag! Han gik til brudgommen og sagde: “Hvorfor har du gemt denne vin? Normalt serveres den bedste vin i begyndelsen af festen. Senere på dagen, når folk ikke kan smage forskel, serveres den af ringere kvalitet. Du har gemt det bedste til nu.”
Dette var det første mirakel, Jesus udførte.
Mattæus 5-7 og Lukas 6,37-42
Jesus gik op på et bjerg for at undervise sine disciple. Han forklarede, hvad det betød at være discipel og hvordan man lever et liv, som behager Gud. Som det første sagde han:
Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger, for de skal trøstes. Salige er de sagtmodige, for de skal arve jorden. Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden, for de skal mættes. Salige er de barmhjertige, for de skal møde barmhjertighed. Salige er de rene af hjertet, for de skal se Gud. Salige er de, som stifter fred, for de skal kaldes Guds børn. Salige er de, som forfølges på grund af retfærdighed, for Himmeriget er deres.
Salige er I, når man på grund af mig håner jer og forfølger jer og lyver jer alt muligt ondt på. Fryd jer og glæd jer, for jeres løn er stor i himlene; således har man også forfulgt profeterne før jer.
Jer, som befinder jer i en af disse kategorier, er jordens salt og verdens lys.
Tro ikke, at jeg er kommet for at gøre op med Guds lov – tværtimod! Mine disciple skal leve efter en højere standard. For eksempel siger loven, at du ikke må slå ihjel. I skal leve efter en højere standard: I må ikke hade nogen, for når du hader en person, er det lige så slemt som at slå dem ihjel.
Loven siger, at du ikke må begå utroskab. I skal leve efter en højere standard, for I må slet ikke have begær i jeres hjerter. Det er nemlig grundlaget for elendighed, utroskab og skilsmisse.
Loven taler om retfærdighed – øje for øje og tand for dem – men I skal leve efter en højere standard. I skal nemlig elske dem, som behandler jer dårligt. Hvis nogen gør noget dårligt mod dig, så gør noget godt for dem.
Disciplene blev urolige, da de hørte om denne “højere standard”. Det var en anderledes måde at leve på. Det virkede ikke muligt. Jesus fortsatte med at sige:
Der er tre store områder, der vil kunne afholde dig fra at tjene Gud, og det er: Stolthed, penge og bekymringer.
Pas på stolthed over dit åndelige liv. Gud ønsker, at du giver til de fattige, men ikke som et udtryk for din generøsitet. Han vil have dig til at bede, men ikke med det formål at imponere andre. Gud vil, at du faster, men ikke som et show andre kan betragte. Han vil, at du skal gøre disse ting i det skjulte, altså under private forhold. Gud ser alt, så det er ikke skjult og privat for ham, og han vil belønne dig.
Penge er et andet område, der vil holde dig fra at tjene Gud. Penge og Gud er begge herrer, der kræver din totale opmærksomhed. Du kan ikke servere dem begge. Overgiv dig til Gud og brug penge på at ikke-troende får blikket rettet mod Gud. Hvis du ikke gør det, vil du blive styret af penge.
Pas på almindelige bekymringer, såsom mad og tøj. Disse ting skal ikke fylde dit liv med frygt. Hold dine øjne rettet mod Gud, og modtag hvad han giver dig. Se dig omkring. Han tager sig af fuglene og blomsterne. Tror du ikke, han holder mere af dig? Han ved, hvad du har brug for. Fokuser på ham, og lad ham bekymre sig om dig.
Hele skaren blev urolig over en sådan radikal undervisning, men de blev igen stille, da Jesus fortsatte. Han fortalte om deres holdning til andre. Han sagde: Sæt jer ikke som dommere over, hvorfor andre mennesker gør, som de gør. Husk, at I vil blive bedømt efter de samme standarder, som I sætter for andre.
At dømme andre er lige så dumt som en mand, der har et stykke træ, som stikker ud af øjet. Han ignorerer det, fordi hans fokus er på en anden mand, som blot har en smule savsmuld i sit øje. Ja, det er lige så dumt som en blind mand, der forsøger at hjælpe en anden blind person ned ad gaden. Begge vil falde i grøften.
I stedet for at dømme andre, skal I give til dem. Og ikke bare give dem lidt, nej, giv dem meget. Det er ligesom en butiksejer, der siger: “For en bestemt pris får du din spand fyldt.” Imens du fylder spanden, ryster du den og trykker den ned, så der kan komme endnu i Sådan skal du give til andre! Og hvis du gør det, vil du blive givet på samme måde!
De folk, der lyttede til Jesu prædiken, var helt stille, for de tænkte over de ting, de hørte. Jesus rakte hånden ud til dem og sagde:
Hvis I skal være mine disciple, så gør hvad jeg siger. Der er to veje, I kan vælge imellem. Den ene er bred og berejst. Det er den vej de fleste vælger. Men du skal gå den anden vej. Dén vej er smal og mindre berejst. Det er dit valg.
Det er ligesom to mænd, der beslutter at bygge et hus. Den første af dem bygger sit hus på solid klippegrund. Da en bygger sit hus direkte på strandens sand. Begge huse ligner hinanden, men når stormen kommer, vil huset på klippen stå fast, hvorimod huset på sand vil smuldre.
Da Jesus var færdig med at undervise folket, var de forbløffede. De indså, at han underviste som en med stor autoritet.
Mattæus 10 og 12:9-15 og Markus 3,13-19 og Lukas 6,6-16
En aften forlod Jesus folkemængden og gik op på et bjerg. Han ville være alene, så han kunne tale med sin himmelske far. Han bad hele natten.
Ved daggry kom han ned og kaldte en udvalgt gruppe disciple til sig. De skulle blive hos ham, så han kunne undervise dem og forberede dem på at prædike. Han gav dem magt til at helbrede de syge og uddrive dæmoner.
Han udvalgte Simon, som blev omdøbt til Peter, og hans bror Andreas. De næste to var Jakob og hans bror Johannes, som blev kaldt “tordensønner”.
Der var Filip og Bartolomæus, Thomas, der var en tvilling, og Mattæus, som havde været skatteopkræver. Der var også endnu en Jakob, som derfor blev kaldt Lille Jakob. Thaddæus blev også kaldt Judas, men det var ikke ham, der forrådte Jesus.
Der var også endnu en Simon, og han var kendt som “zeloten”.
Endelig var der Judas Iskariot, som forrådte Jesus.
Jesus sagde til disse mænd:
“Jeg sender jer ud som får blandt ulve. Vær derfor så kloge som slanger og enfoldige som duer. Folk vil hade jer, ligesom de hader mig. Men vær ikke bange. Gud Fader våger over jer. Han ved, hvornår en spurv falder til jorden, og I er mere værd end en spurv. Han ved endda, hvor mange hår der er på dit hoved. Din familie vil kræve, at du skal være loyal over for dem i stedet for over for mig. Hvis du vælger at følge dem, er du mig ikke. Hvis du følger mig, skal du tage dit kors op og bære min skam.”
Jesus gik til en synagoge for at undervise. I mængden var der en mand med en forkrøblet hånd. Nogle af de religiøse ledere så dette som deres mulighed for at fange Jesus i at bryde Guds lov. Loven sagde, at en person ikke må arbejde på sabbatten, og de betragtede det som arbejde, når Jesus helbredte nogen. Så de spurgte ham: “Er det lovligt at helbrede på sabbatten?”
Jesus vidste, hvad de tænkte, så han vendte sig mod manden med en forkrøblet hånd. “Rejs dig og stå her.” Så manden rejste sig og stillede sig foran dem alle.
Jesus sagde da til sine anklagere: “Jeg har et spørgsmål til jer. Er det lovligt at gøre godt på sabbatten eller at gøre ondt? Er det bedre at redde liv eller ødelægge det?”
De svarede ikke.
“Hvis du har et får, som falder i en brønd på sabbatten, vil du ikke tøve med at trække det op. Mennesker er bedre end et får, og derfor er mit svar på jeres spørgsmål: Ja, det er absolut lovligt at gøre godt på sabbatten.”
Så vendte han sig mod den forkrøblede mand. “Ræk hånden ud!”
Manden rakte sin hånd ud, og da han gjorde det, var den helbredt.
Dette gjorde de religiøse herskere rasende, og de begyndte straks at diskutere, hvordan de kunne dræbe Jesus.
Matthæus 19,16-26 og Markus 10,17-27 og Lukas 18:18-27
En dag kom en ung mand hen til Jesus og knælede foran ham. Han sagde: “Gode rabbi, hvilke gode gerninger skal jeg gøre for at sikre, at jeg får evigt liv?”
Jesus svarede: “Hvorfor kaldte du mig ‘god’? Kun Gud er god. Men hvad dit spørgsmål angår, så skal du adlyde Guds bud.”
“Hvilke?”
“Du må ikke begå drab, du må ikke bryde et ægteskab, du må ikke stjæle, du må ikke vidne falsk, ær din far og din mor! og: Du skal elske din næste som dig selv.”
“Rabbi, de bud har jeg overholdt siden jeg var barn. Hvad mangler jeg at gøre?”
Jesus sagde: “Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig!”
Den unge mand blev chokeret, da han hørte dette. Han var meget rig og var ikke villig til at opgive det. Med sorg gik han væk.
Jesus lagde mærke til, hvor trist den unge mand var, da han gik. Jesus sagde derfor til sine disciple: ”Det er svært for en rig at komme ind i Guds rige. Det er lettere for en kamel at gå gennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige.”
Disciplene blev chokerede, da de hørte dette. De sagde: “Hvem kan så blive frelst?”
Jesus sagde: “Det er umuligt for mennesker, men ikke for Gud. Alt er muligt med Gud.”
Johannes 20,24 – 21,19
Thomas var ikke sammen med disciplene, da Jesus viste sig for dem. De fandt ham og sagde: “Thomas, vi har set Herren! Han er i live!”
Thomas sagde: “Det er umuligt! For at tro det, skal jeg mærke arrene i hans hænder og røre ved hans side, hvor han blev stukket.”
Otte dage senere viste Jesus sig igen for disciplene, og Thomas var sammen med dem. Jesus sagde: “Fred være med dig!”
Han vendte sig mod Thomas og sagde: “Kom og rør ved arrene på mine hænder og i min side. Tvivl ikke på, at jeg virkelig er i live.
Thomas faldt på knæ. “Min Herre og min Gud!”
Jesus sagde: “Thomas, du tror, fordi du ser mig. Salige er de, som ikke ser mig, men alligevel tror.”
Nogen tid senere var nogle få af disciplene ved Genesaret Sø. Peter sagde til de andre: “Jeg skal ud og fiske.” De sagde: “Vi tager også med.”
De sejlede ud i en båd og fiskede hele natten, men fangede ikke noget. Om morgenen stod en mand på stranden og spurgte: “Har I fanget nogen fisk?”
“Nej, ingen fisk.”
“Kast dit net ud på højre side af båden.” Det gjorde de, og pludselig var nettet fyldt med fisk.
Johannes sagde til Peter: “Det er Herren.”
Da Peter hørte det, sprang han i vandet og svømmede mod land. De andre sejlede båden ind og slæbte nettet fyldt med fisk.
Da så de, at Jesus ad ved et bål og havde sørget for brød og fisk. Han sagde: “Bring mig nogle flere fisk.” Peter hjalp de andre med at hive nettet ind, som indeholdt 153 store fisk.
Da alt var klar, sagde Jesus: “Kom og spis.” De samlede sig omkring ham, og han gav dem brød og fisk.
Da de var færdige med at spise, sagde Jesus: “Simon, elsker du mig mere end de andre?”
Peter blev overrasket over spørgsmålet: “Ja, Herre. Jeg elsker dig.”
“Så vogt mine lam.”
Han spurgte endnu en gang: “Simon, elsker du mig?”
“Ja Herre, du ved, at jeg elsker dig.”
“Så vogt mine får.”
En tredje gang stillede Jesus spørgsmålet.
“Simon, elsker du mig?”
Peter var bedrøvet over dette spørgsmål. Han sagde: “Herre du ved alt. Du ved, jeg elsker dig.” ”Så skal du vogte mine får. Da du var ung, gik du hvorhen du ville. Men når du bliver gammel, vil en anden føre dig hen, hvor du ikke ønsker.” Dette refererede til, hvordan Peters død ville give Gud ære.
Så sagde Jesus: “Følg mig!”
Matthæus 28,16-20 og Lukas 24,47-53 og Apostlenes Gerninger 1
Disciplene tog til Galilæa, til bjerget, hvor Jesus først havde udvalgt dem til at være hans disciple. Han dukkede pludselig op, og de tilbad ham. Han sagde: “Jeg giver jer myndighed til at prædike. Gå til alle folkeslagene og gør dem til mine disciple. Døb dem i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn. Lær dem, hvad jeg har lært jer. Husk, jeg er altid med dig.”
I 40 dage efter at han var opstået fra de døde, brugte Jesus tid sammen med sine disciple på at lære dem ting om Guds rige. Han viste sig også for mange andre, blandt andet for en skare på over 500 mennesker.
Han førte derefter sine disciple til Oliebjerget. Han sagde: “Forlad ikke Jerusalem, før I har modtaget løftet fra Gud Fader. Johannes døbte med vand, men nu skal I døbes med Helligånden.”
De sagde: “Herre, er det nu, du skal gøre Israel til et rige igen?”
Jesus sagde: “Kun Faderen ved, hvornår det vil ske. I mellemtiden skal I sprede den gode nyhed om, at mennesker kan modtage syndernes forladelse. Vent i Jerusalem, indtil Helligånden kommer over jer. Han vil give jer kraft til at sprede denne gode nyhed. Begynd i Jerusalem og derefter til hele landet, inklusiv Samaria. Dernæst skal I rejse rundt i hele verden.”
Jesus velsignede dem derefter. Da han havde gjort det, blev han løftet op og forsvandt i en sky. Disciplene stod og kiggede op. To mænd, klædt i hvidt, dukkede op ved siden af dem. De sagde: “Hvorfor står I der og ser ind i himlen? I så Jesus stige op. Han kommer tilbage på samme måde.”
Så tog disciplene tilbage til Jerusalem. De mødtes i et lokale med andre troende, både mænd og kvinder. Maria, Jesu mor, var der, såvel som hans brødre. Alle de troende var af samme sind og brugte denne tid i bøn.
På et tidspunkt stod Peter og talte med gruppen. Han sagde: “Judas opfyldte Skriften, da han førte vagterne ind i haven og forrådte Jesus. Judas var en af os, og havde alle privilegierne ved denne tjeneste. Alligevel solgte han det hele for en pris. For de penge købte han en mark, og i dag hedder den ‘Blodmark’. Vi har brug for, at en anden overtager hans plads blandt apostlene. Lad os vælge en mand, men sørg for at det er en, som har været sammen med os lige siden Jesus blev døbt af Johannes. Den person, vi vælger, skal have set alle de mirakler Herren udførte, indtil han blev taget fra os til himlen. Sammen med os skal han vidne om Jesu opstandelse.”
To mænd blev udvalgt til endelig behandling. Folket bad og kastede derefter lod for at træffe den endelige beslutning. Matthias blev valgt.