219 – Retssag for jøder

Matthæus 26,57-75 og 27:1-10 og Markus 14,53-72 og Lukas 22,54-71 og Joh 18,15-27
Vagter førte Jesus fra Getsemane Have til Kajfas, ypperstepræsten. Peter fulgte efter på afstand. Da han nåede derhen, satte han sig ved et bål på gårdspladsenn. En tjenestepige så på ham og sagde: “Er du ikke en af hans disciple?”
“Nej … nej, det er jeg ikke.” Han gik derefter til en anden del af gårdspladsen.

Kajfas udspurgte Jesus om hans lære. Jesus sagde: “Jeg underviste på offentlige steder, og jeg skjulte ikke noget. Hvis du vil vide, hvad jeg lærte, så spørg dem, der hørte mig.”
En af vagterne slog ham. “Du skal være respektfuld, når du taler med denne Guds mand!”
Jesus vendte sig mod ham: “Hvorfor slog du en, der taler sandt?”
De tog derefter Jesus med til en balkon med udsigt over gårdspladsen, så han kunne stå foran ypperstepræsten. Flere personer vidnede imod ham, men de kunne ikke blive enige. Andre blev tilkaldt for at rydde op i forvirringen, men gjorde den simpelthen værre.
Til sidst sagde ypperstepræsten i frustration: “Fortæl mig det klart. Er du Messias, Guds søn?”
Jesus sagde: “Ja, det er jeg.”
Præsten blev chokeret og sønderrev sit tøj. Han råbte: ”Vi har ikke brug for mere! I hørte ham. Han spotter Gud.”
Alle råbte: “Dræb ham!” De slog ham og spyttede på ham.

Peter var stadig på gårdspladsen. En af mændene så ham og sagde: ”Her er en af dem! Han var med Jesus!”
Peter så, at alle kiggede på ham. “Nej, jeg ved ikke, hvad du taler om. Jeg kender ham ikke.”
Lidt senere sagde en anden mand: “Jeg så dig i haven. Du er en af dem.” Han vendte sig mod de andre og sagde: “Lyt til hans dialekt. Han er fra Galilæa!”
Da svor Peter og sagde: “Lad mig være i fred! Jeg siger dig, jeg kender ikke denne mand!”
Så snart disse ord forlod hans mund, galede en hane. Peter kiggede op på Jesus. Han huskede ordene; “Du fornægter mig tre gange, før hanen galer om morgenen.” Han forlod stedet og græd bitterligt.

Da solen stod op, samledes den jødiske domstol, og Jesus blev dømt til at dø. De førte ham derefter til romerne for at blive henrettet.
Da Judas så alt, hvad der var sket, gik han til de religiøse ledere. “Jeg har syndet! Jeg har forrådt en uskyldig mand.”
De lo: “Hvorfor skulle vi bekymre os om det?”
Judas kastede derefter sølvmønterne på gulvet og gik. Han fandt et træ og hængte sig.

VIDEOER