Søg efter:
169 – At blive et vildt dyr

Daniel 4
En nat havde kong Nebukadnesar en drøm, der skræmte ham. Han tilkaldte straks alle sine rådgivere og spåkoner. Han fortalte dem drømmen, men de kunne ikke forstå den.
Til sidst kaldte han på Daniel og sagde: “Jeg ved, at du har gudernes ånd i dig. Du har svarene på alle mysterier. Jeg havde en frygtelig drøm i nat, og ingen kan tyde den for mig. Jeg fortæller dig den, så du kan fortælle mig, hvad den betyder:
“Jeg så et træ midt på jorden. Det var højt og stærkt. Alle på jorden kunne se det. Selv himlen så på det. Det havde smukke blade og frugt nok til, at alle kunne få så meget, som de ville. Det gav husly til dyrene, og fugle levede i dens grene. Jeg beundrede træet, da en budbringer kom fra himlen. Budbringeren råbte, så alle kunne høre: ‘Fæld dette træ! Skær dets grene af, fjern dets blade og spred frugten. Jagt dyrene og fuglene væk. Men lad stubben stå med rødderne stadig i jorden. Fastgør det med bånd af jern og bronze. Lad ham nu være i fred i syv år. Han skal blive som et dyr og spise græs på marken. Hver morgen vil han være dækket af himlens dug. Han vil forblive sådan indtil han indser, at den Højeste hersker over alle jordens kongeriger. Han giver dem til hvem han vil. Han ville endda kunne give et kongerige til den ringeste slave.’ Daniel, det er hvad jeg drømte. Du er den eneste, der kan fortælle mig, hvad det betyder.”

Daniel var chokeret! Han sagde ikke noget, men stirrede bare på kongen. Nebukadnesar sagde: “Daniel, vær ikke bange. Bare fortæl mig, hvad det betyder.”
“Min konge, jeg ville ønske, at drømmen handlede om dine fjender. Men det gør den ikke. Du er træet, høj og stærk. Du gavner folk vidt og bredt. Budbringeren, der kom ned fra himlen, fældede en dom over dig. Du bliver drevet væk fra mennesker og lever som et vildt dyr. Du skal spise græs og sove under nattens dug. Du vil forblive sådan i syv år, indtil du indser, at den Højeste er den øverste hersker over alle kongeriger. Han giver dem til hvem han vil. Budbringeren sagde dog også, at han skulle lade stubben med rødderne blive. Det betyder, at dit rige vil vente på dig, når du anerkender, at Himlens Gud hersker. Lyt nu til mit råd til dig: Fjern enhver synd fra dit liv. Vær retfærdig. Vis barmhjertighed. Måske vil Gud vise dig barmhjertighed.”

Et år senere gik Nebukadnesar på taget af sit palads i Babylon. Pludselig standsede han og sagde: “Se her! Det er Babylon Det Store, og jeg har bygget det. Jeg har skabt det, fordi jeg er stærk. Dette rige viser min store herlighed!”
Mens han sagde disse ord, lød en røst fra himlen: “Kong Nebukadnesar, jeg tager dette rige fra dig. Folk vil jage dig væk, og du skal bo blandt dyrene. Du skal spise græs på markerne i syv år, indtil du forstår, at den Højeste hersker over alle riger og kan give dem til hvem han vil.”
Øjeblikkeligt blev kongen sindssyg. Folk tvang ham til sidst fra paladset, og han gik ud på markerne. Han spiste græs. Hans hår blev langt, og hans negle var som kløer. Duggen dækkede ham hver nat.
Efter syv vendte fornuften tilbage til ham. Han sagde: “Jeg priser den Højeste. Han lever evigt, og der er ingen ende på hans rige. Han gør, hvad han vil, og ingen kan holde ham tilbage.”

Gud sendte adelsmænd og rådgivere for at lede efter ham. Da de så, at han var tilbage, genindsatte de ham i sin gamle stilling. Han fik sit rige tilbage, men fra den dag af sagde han altid: ”Jeg priser og ophøjer himlens konge. Hans gerninger er sande og retfærdige.”

23 – Jakobs to hustruer

Første Mosebog 28 – 29,30
Jakob begyndte nu rejsen til sin mors land. Hans far havde sagt: “Du må ikke gifte dig med en kana’anæisk kvinde. Gå tilbage til din mors familie og find en kone der. Må Gud give dig de velsignelser, han lovede Abraham!”
Jakob rejste hele dagen, og om natten sov han på jorden og brugte en sten som pude.
I løbet af natten drømte han, at han så en stige, der gik op til Himlen. Der var engle, der gik op og ned! Han så Herren stå over stigen og sige: “Jeg er Herren, Abrahams Gud og din far Isak. Jeg giver dette land til dig og dine efterkommere. Hele jorden vil blive velsignet på grund af dem! Jeg er med dig. Jeg vil bringe dig tilbage til dette land.”
Pludselig vågnede Jakob og blev bange. Han sagde, “Gud er på dette sted, og jeg vidste det ikke! Dette er Guds hus og døren til himlen!”
Han tog stenen han havde brugt som pude og brugte den til at bygge et alter. Han hældte olie på det og kaldte stedet Betel, som betyder „Guds hus“. Han sagde: “Hvis Gud våger over mig og sørger for mig og fører mig tilbage til dette land, så vil han være min Gud, og jeg vil give ham en tiendedel af alt, hvad han giver mig.”
Jakob rejste videre til sin mors brors hjem. Hans onkel Laban tog imod ham med glæde.

Laban havde to døtre. Den ældste var Lea, og den yngste var Rakel – som var smuk.
Mod slutningen af en måned sagde Laban til Jakob: “Arbejd for mig, så vil jeg give dig løn. Hvad er din pris?”
Jakob sagde: “Jeg vil arbejde for dig i syv år for din yngste datter Rakel.”
Laban indvilligede og sagde: “Det er en aftale!”
Så Jakob arbejdede for Laban i syv år, og det virkede som nogle få dage på grund af hans store kærlighed til Rakel.
Da de syv år var ved at være gået, inviterede Laban til bryllupsfest. Han førte sin datter frem og gav hende til Jakob. Det var først om morgenen Jakob indså, at hans onkel havde givet ham Lea, den ældste datter.
Han var rasende! Han gik til Laban og sagde: “Hvorfor har du bedraget mig? Du ved, jeg elsker Rakel! Jeg tjente dig syv år for hende.”
Laban sagde: “I vores land må en yngre datter ikke gifte sig, før den ældste er gift. Men hør hvad vi nu gør: Hvis du lover at arbejde yderligere syv år for mig, så må du om en uge gifte dig med Rakel også.”
Det sagde Jakob ja til, og ugen efter han sig med Rakel.

28 – Solgt som slave

Første Mosebog 37 og 39
Jakob havde tolv sønner, men hans favorit var Josef. For at vise sin kærlighed gav Jakob sin søn Josef en særlig kåbe i mange farver. Det gjorde de andre sønner jaloux.
Josef gjorde tingene værre ved at fortælle sine brødre om nogle usædvanlige drømme: “I én drøm var vi ved at binde bundter af korn. Mit bundt stod oprejst imens jeres bundter bøjede sig for det!” Dette gjorde hans brødre vrede. De kunne ikke forestille sig, at Josef skulle herske over dem.
“I en anden drøm bøjede solen, månen og elleve stjerner sig for mig!” Selv hans far spurgte ham om dette. “Skal din mor og jeg, såvel som dine brødre, bøje sig for dig?”

Nogen tid senere tog de ti ældre brødre flokkene på græs et stykke væk. Jakob besluttede at sende Josef derhen for at se til dem.
Da brødrene så ham komme, sagde de: “Her kommer vores ‘drømmer’. Lad os dræbe ham og smide ham i et dyb hul. Så må vi se, hvad der sker med hans drømme!”
Ruben, den ældste bror, sagde: “Dræb ham ikke! Bare smid ham i et hul.” Hans plan var at redde drengen senere og sende ham tilbage til sin far. Så brødrene gik med til det og kastede Josef i en brønd.
Ruben gik et ærinde, mens de andre spiste et måltid. Mens de spiste, kom en gruppe købmænd forbi. De var på vej til Egypten. Pludselig fik en af brødrene, Juda, en ide: ”Lad os sælge Josef til disse købmænd!” Så de solgte ham til købmændene.
Ruben kom tilbage senere og var chokeret over at se, at Josef var væk. Brødrene fortalte ham, hvad de havde gjort.
Sammen udtænkte de en plan om, hvad de skulle fortælle deres far. De slog en ged ihjel og dyppede Josefs kåbe i blodet. Da de kom hjem, viste de kåben til deres far.
Jakob greb den og skreg: “Josef er blevet dræbt af vilde dyr!” Brødrene forsøgte at trøste ham, men han sørgede dybt over Josef. Han sagde: “Jeg vil sørge over hans død resten af mit liv.”

Da Josef ankom til Egypten, blev han solgt til en mand ved navn Potifar. Josef tilpassede sig sit nye liv som slave og Gud sørgede for, at alt, hvad Josef gjorde, gik godt. Han voksede i modenhed og evner og havde Potifars respekt.
Derfor satte Potifar ham til at lede hele husstanden, inklusive økonomien.
En dag forsøgte Potifars hustru at lokke Josef til sex. Han nægtede og fortalte hende, at dette ville være synd imod både Potifar og Gud. Hun accepterede ikke Josefs afvisning og prøvede at lokke ham flere gange.
En dag, hvor Potifar ikke var hjemme, greb hun fat i Josef. Han prøvede at slippe fri, men hun holdt fast i hans kappe og ville ikke give slip. Til sidst efterlod han kappen i hendes hænder og løb væk.
Det gjorde hende rasende, så hun besluttede at tage hævn. Hun skreg, og husstandens tjenere kom løbende. Hun fortalte dem, at Josef havde forsøgt at lokke hende til sex. Hun sagde: “Han løb væk, da jeg skreg.” Hun viste dem hans kappe som bevis. Da hendes mand kom hjem, fortalte hun ham den samme historie. Han blev vred og fik Josef sat i fængsel.

VIDEOER