Søg efter:
34 – En kone til Moses

2 Mosebog 2,11-22
Faraos datter opdrog Moses, som om han var hendes egen søn. Da han blev voksen, gik han ud til sit folk og så, hvordan de blev misbrugt som slaver.
Pludselig så han en egypter slå en af dem. Moses så sig omkring for at se, om der var nogen, der så på. Han slog derefter egypteren og dræbte ham. Han gemte hurtigt liget i sandet.
Næste dag gik han ud igen, men denne gang så han to hebræere kæmpe. Han standsede dem og sagde: “I har problemer nok i forvejen. Hvorfor slås I mod hinanden?”
De råbte til Moses: “Hvem har gjort dig til vores leder? Du er ikke vores dommer! Planlægger du at dræbe os, ligesom du dræbte egypteren i går?”
Moses var chokeret! Han indså nu, at hans forbrydelse ikke var en hemmelighed. Snart fandt Farao ud af det og sendte mænd for at dræbe Moses. Han stak af og slap væk fra området med livet i behold.

Han endte ude i ørkenen, på et sted, der hedder Midjan. Der satte han sig ved en brønd. Kort efter kom syv kvinder hen til brønden for at hente vand til deres får. De var døtre af Jetro, præsten i Midjan.
Imens de stod ved brønden, dukkede nogle hyrder op og forsøgte at jage kvinderne væk. Moses trådte til og forsvarede dem. Efter kampen hjalp han kvinderne med at trække vandet til deres får.
Da de kom hjem, var Jetro overrasket over, at hans døtre var tilbage så hurtigt. De sagde: “En egypter beskyttede os mod hyrderne, og han hjalp endda med at trække vand til flokken.”
“Så hvor er han? Efterlod I ham ved brønden? Hent ham og inviter ham til at komme og spise hos os.”
Moses blev hos Jetro og hans familie og giftede sig senere med en af hans døtre, en kvinde ved navn Sippora. Sammen fik de to sønner.

VIDEOER

35 – Moses og tornebusken

2 Mosebog 3 – 4,18
Efter Moses giftede sig med Sippora, blev han hyrde for sin svigerfar, Jetro. Fyrre år senere, da Moses var 80 år gammel, ledte han sin flok nær et bestemt bjerg.
Pludselig, i det fjerne, så han, at en busk brændte uden at blive fortæret af flammerne. Han gik tættere på, så han bedre kunne se det. Da han var nær, kaldte Gud på ham: “Moses, Moses.”
Han svarede: “Ja, jeg er her.”
“Kom ikke nærmere. Tag dine sko af. Du står på hellig grund.”
Da Moses tog sine sandaler af, sagde Herren: “Jeg er dine fædres Gud – Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud.” Moses dækkede sit ansigt, fordi han var bange for at se på Gud.
“Mit folk lider i Egyptens land. Det er tid til at fri dem fra deres slaveri. Jeg har udvalgt dig til at føre dem tilbage til Kana’ans land. Tag derfor tilbage til Egypten og tal med Farao.”
“Åh nej, Herre, ikke mig! Jeg er ikke den rigtige til at føre israelitterne ud af Egypten. Jeg er ikke i stand til at tale med Farao.”
Gud var tålmodig med Moses: “Jeg vil være sammen med dig. Når du tænker på dette bjerg, vil du huske, at jeg sendte dig. Tag til Egypten og bring mit folk tilbage hertil for at tilbede.”
Moses sagde: “Men hvis jeg står foran folket og siger: Jeres fædres Gud har sendt mig til jer’, så vil de sige: ‘Hvilken Gud? Hvad hedder han?’ Hvad skal jeg fortælle dem?”
Gud svarede ham: “Jeg er den, jeg er! Fortæl dem ‘JEG ER’ sendte dig til dem. Jeg er Abrahams Gud. Jeg er Isaks Gud. Jeg er Jakobs Gud. Folket vil lytte til dig, men Farao vil ikke. Derfor vil jeg slå ham hårdt. Når jeg er færdig, vil han endelig lade mine folk gå.” Moses tøvede stadig. Så sagde Gud til ham:
“Hvad har du i din hånd?”
“Det er en hyrdestav.”
“Smid den på jorden.”
Han smed den på jorden, og den blev forvandlet til en slange! Moses sprang tilbage i frygt. Så sagde Gud: “Ræk ud og tag slangen op i halen.” Moses tog fat i halen, og med det samme blev slangen igen en hyrdestav.
Gud sagde: “Stik din hånd ind i din skjorte.” Det gjorde Moses, og da han trak den ud, var den dækket af spedalskhed. “Stik hånden ind igen.” Det gjorde han, og da han trak den ud, var spedalskheden væk.
Gud sagde: “Vis folket disse tegn, og de vil tro dig.”
”Men, Herre, jeg har aldrig været i stand til at tale godt. Jeg har et taleproblem.”
“Moses, hvem har skabt din mund? Jeg er den, der får en person til at være døv, stum, blind eller seende! Gå og gør som jeg siger. Jeg vil hjælpe dig med at tale og lære dig, hvad du skal sige.”
Moses bøjede hovedet. “Herre, jeg vil bare ikke gå. Send venligst en anden.”
Da blev Herren vred. “Din bror Aron kommer for at møde dig. Han kan tale. Tag ham og tag til Egypten!”
Så gik Moses til Jetro og bad om tilladelse til at vende tilbage til Egypten.

VIDEOER

33 – Moses bliver født

Anden Mosebog 1 – 2,10
Jakobs efterkommere blev kaldt hebræere eller israelitter. I årenes løb steg deres antal i Egypten markant.
De blev behandlet godt, men kun indtil en ny Farao kom til magten. Han kendte ikke til Josefs historie og mente, at han var nødt til at gøre noget med disse hebræere, nu hvor de var blevet så mange og så magtfulde.
Hans første plan var at gøre dem til slaver og tvinge dem til at lave mursten og bygge byer. De blev dog stadigt flere, og derfor øgede egypternes deres arbejdsbyrde og slog dem. Trods dette fortsatte den hebraiske befolkning med at vokse. Farao tænkte på en idé til, hvordan man kunne stoppe det. Han sagde til jordemødrene: “Når I hjælper en israelitisk kvinde med at føde et barn, så dræb alle de små drenge, så snart de er født. Det er kun de små piger, der må leve.”
Jordemødrene adlød ikke Farao. I stedet frygtede de Gud og lod drengene leve lige så godt som pigerne. De fortalte Farao: “De hebraiske kvinder er meget stærkere end egyptiske kvinder. De føder deres egne børn, før vi når hen til dem.” Gud velsignede disse kvinder, fordi de nægtede at dræbe børnene.

Den israelitiske befolkning fortsatte med at vokse i antal, så Farao udstedte en ny lov: ”Alle hebraiske drengebørn skal kastes i Nilen.”
Det var på dette tidspunkt en dreng blev født i en hebraisk familie. Hans mor gemte ham i tre måneder, men det blev sværere for hver uge, der gik. Til sidst indså hun, at hun var nødt til at gøre noget andet. Hun flettede en vandtæt kurv, puttede barnet i og placerede det i Nilen blandt sivene ved bredden. Drengens søster hed Mirjam. Hun gemte sig i nærheden for at se, hvad der ville ske med hendes bror.
Faraos datter gik ned til floden for at tage et bad. Hun så kurven flyde mellem sivene og sendte sine tjenere for at hente den. Da hun åbnede kurven, begyndte barnet at græde, og hun havde ondt af det. Hun sagde: “Det må være et af de hebraiske børn.”
Mirjam kom frem fra sit gemmested og sagde: “Skal jeg finde en hebraisk mor, som kan amme babyen?”
“Ja, tak. Find en ammende mor.” Så pigen hentede sin egen mor – babyens mor. Faraos datter sagde til hende: “Am dette barn for mig, så skal jeg betale dig.”
Da drengen var gammel nok, blev han ført tilbage til Faraos datter, og drengen blev hendes søn. Hun kaldte ham Moses.

VIDEOER

36 – Sippora

2 Mosebog 4,18-31 og 18,2
Moses sagde til sin svigerfar Jetro: “Jeg vil tilbage til Egypten for at se, om min familie stadig er i live.” Jetro indvilligede og velsignede rejsen.
Herren sagde til Moses: “Rejs tilbage til Egypten. De, der prøvede at dræbe dig, er nu døde.”
Moses forberedte sig på rejsen, og dernæst forlod han Midjan med sin kone og sønner. Han sørgede for at have Guds stav med sig.

På samme tid sagde Gud til Aron: “Gå ud og mød Moses i ørkenen.” Han forlod Egypten og satte kursen mod Midjan.
Mens Moses rejste, gav Herren ham instrukser om, hvad han skulle gøre. Gud sagde: “Gør alle de mirakler jeg har givet dig, men bliv ikke overrasket over, at Farao ikke vil lytte til dig! Jeg har forhærdet hans hjerte, så han lader ikke folket gå villigt. Her er mit budskab til ham: ‘Israel er min førstefødte søn. Du nægter at lade min søn gå og tilbede mig. Derfor slår jeg din førstefødte søn ihjel.’”
Om aftenen slog Moses og hans familie lejr for natten. Pludselig angreb Herren Moses fordi hans sønner ikke var blevet omskåret. Hurtigt sprang Sippora op og greb en kniv. Hun omskar sine sønner og kastede deres forhud for fødderne af sin mand. Efter det lod Herren Moses slippe.
Sippora så på alt blodet og råbte til Moses: “Du er en blodbrudgom for mig!”
Næste dag så Moses at Aron kom gående. De to brødre hilste med glæde på hinanden. Moses fortalte Aron alt, hvad Herren havde sagt. Han fortalte ham om de tegn, Gud havde givet ham, og hvad han skulle gøre. Sammen gik de tilbage og samlede Israels ældste.

Aron stod foran folket og fortalte dem, hvad Herren havde sagt til Moses. Han viste dem tegnene fra Gud.
Folkene var forbløffede over, hvad de hørte og så. De troede på Moses og Aron og bøjede sig og tilbad Gud.
Moses indså, at det ville være bedst at sende familien tilbage til Midjan. Der kunne de være under beskyttelse af Jetro, hans svigerfar.

VIDEOER