Søg efter:
jan 18 2022
248 – 1 Korintherbrev fortsat

1 Korintherbrev 8-16
Paulus indledte dette brev med at skælde kirken ud for, fordi medlemmer inddelte sig i grupper, som dømte og fordømte hinanden. Han nævner derefter flere synder, som havde slået rod i menigheden. Han skriver videre:

I spurgte om flere ting, så jeg vil besvare hver af dem. Det første handler om at spise kød, der er blevet ofret til en afgud. Selvfølgelig ved vi, at en afgud ikke er en gud. Det er bare et stykke træ eller sten. Alligevel kan det at spise denne type kød støde nogen, der lige er kommet ud af afgudsdyrkelsen. Vi bør aldrig synde mod en medkristen. Derfor har jeg besluttet ikke at gøre noget, der får en bror til at snuble i sin tro.

Her er en anden regel at leve efter. Gør hvad der er lovligt for at vinde andre til Kristus. I har set mit eksempel. Jeg har afsat mange privilegier og er blevet alt for alle mennesker, så jeg kunne vinde nogle. Det er ligesom en løber, der gør hvad der skal til for at vinde et løb. Det kræver selvkontrol på alle livets områder. Han gør ikke noget, der bremser ham – og jo blot for at vinde en jordisk præmie! Men den belønning, der venter mig, er evig. Derfor gør jeg hvad der skal til for at vinde.

Gud vil sørge for, at du ikke bliver fristet over evne. Du vil altid finde en måde at undslippe, hvis du leder efter den.

Alt dette har at gøre med at spise kød, som er blevet ofret til afguder. Fokuser på at hjælpe andre og grundfæste deres tro. Når nogen inviterer dig til et måltid, så spis det uden at stille spørgsmål. Men hvis de siger, at det har været ofret til afguder, så lad det være. Hvad du spiser eller drikker, eller hvad du nu gør, gør det hele til Guds ære.

Jeg har hørt nogle foruroligende nyheder. Nogle af jer bruger Herrens nadver som en anledning til at spise jeres egen mad. Nogle af jer sidder og spiser store måltider, imens andre af jer sidder sultne. Hvordan kan I finde på at genere jeres trosfæller på denne måde?
Husk, at brødet og bægeret er til minde om vor Herres legeme og blod. Manglende respekt for vor Herres legeme er grunden til, at nogle af jer er syge, og ja, nogle er døde. I skal agte på jer selv, når I samles omkring nadvermåltidet. Vis ærbødighed og vis hensyn til hinanden.

I har også spurgt til de åndelige gaver. I skal huske, at Guds Ånd behandler kristne anderledes. Han giver hver af os gaver med det formål at tjene andre. Dette er ligesom den menneskelige krop. Hver del arbejder til gavn for helheden. Det er det samme med Kristi legeme. Den ene del siger ikke til den anden: “Jeg har ikke brug for dig.” Nej! Vi har alle brug for hinandens gaver. Gaverne er forskellige, men de kommer alle fra den samme Ånd.

Alligevel er vores gaver ubrugelige uden kærlighed. Det er kærlighed, der får vores gaver til at virke til gavn for andre. Kærlighed gør dig tålmodig og venlig i stedet for at fokusere på dig selv. Den tilskynder dig til at handle ordentligt med andre og ikke være egoistisk.
Kærlighed omfavner sandheden, men holder ikke styr på, hvad andre har gjort forkert. Den støtter altid andre og tror på det bedste om andre. Husk, vores gaver er vidunderlige, men de er kun midlertidige værktøjer. Kærligheden vil aldrig forsvinde.

Før jeg afslutter dette brev, vil jeg gøre evangeliet klart for jer. Jesus døde for vores synder, blev begravet og opstod fra de døde. Apostlene og andre var vidner om hans opstandelse. Til sidst viste han sig for mig, den mest uværdige af alle apostlene, fordi jeg forfulgte Guds kirke. Alligevel virker Guds nåde i mig.
Jesu opstandelse er grundlaget for vores tro. Hvis han ikke er i live, så eksisterer de, der dør, ikke længere. Hvis Jesus ikke opstod fra de døde, er der intet håb i verden, og alt, hvad vi har, er dette liv.
Men den gode nyhed er, at Jesus virkelig opstod. Og fordi han gjorde det, skal vi også opstå. Jesus skal herske over denne verden og afskaffe døden.
Den sidste basun vil lyde, og de døde vil opstå med deres herliggjorte kroppe. Så vil ligene af dem, der stadig er i live, blive forvandlede. Det her tager brodden af at dø, og døden sejrer ikke længere. Kan I ikke se? Gud giver os sejren gennem vores Herre Jesus Kristus.

Jeg vil afslutte dette brev med at minde jer om, at de kristne i Jerusalem har brug for vores økonomiske hjælp på grund af den store hungersnød. Hver af jer bør sætte penge til side for at hjælpe dem. Giv efter hvad Gud har givet dig. Send nogle af folkene fra menigheden afsted til Jerusalem med jeres gaver.

Stå fast i troen og vær stærk. Gør alt med kærlighed.
Akvila og Priskilla bad mig hilse jer.
Jeg beder Gud om at give jer vor Herre Jesu nåde. Og mine venner, jeg vil at I skal vide, at jeg elsker jer.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 18 2022
251 – Romerbrevet fortsat

Romernbrevet 8-16
Paulus fortsætter sit brev til de kristne i Rom:

Frelsen i Kristus giver os flere fordele. Først og fremmest er vi adopteret ind i en ny familie. Gud er vor Far. Hans Ånd bor i os, og vi arver alt, hvad der tilhører Jesus.
Som medlem af den himmelske familie har vi fred vedrørende hvad der sker med os i dette liv. Vi lider måske her på jorden, men det er ingenting sammenlignet med den herlighed, der venter os i himlen.
Den anden fordel er, hvad Guds Ånd gør i vores liv. Han gør os klar til himlen. Han hjælper os med at bede. Han ændrer vores tankegang. Han sørger for, at alle vores prøvelser er gode for os. Han former os til at blive mere som Jesus.
Den tredje fordel er, at Gud nu er vor Far! Det betyder, at vi er vigtige for ham! Han vil ikke lade noget ske os, som han ikke synes er godt for os. Intet kan skille os fra hans kærlighed.

Selv med alle disse fordele, har jeg stadig en stor hjertesorg. Jeg ville ønske, at jøderne ikke gik glip af, hvad Gud gør med os. De er min jordiske familie, og jeg vil give hvad som helst for at de skulle få frelse. Jeg ville opgive min egen frelse, hvis de kunne få den.
Alligevel forstår jeg, at deres afvisning af Kristus ikke ændrer Guds løfter til Abraham. Jeg skal altid huske på, at Guds løfter ikke er til dem, der tilfældigvis er født ind i en bestemt familie. Gud har fra evighed udvalgt et folk til sig selv blandt andre folkeslag.
Jøderne kan ikke bebrejde andre end sig selv, for Gud har gjort sin plan enkel. Mennesker bliver frelst, hvis Jesus er deres Herre og de tror, at Gud oprejste ham fra de døde. Enhver kan blive frelst, hvis de påkalder Herrens navn.

Kan I ikke se? Det faktum, at Israel afviser deres Messias, er jeres store mulighed. I kan nu blive ført ind i Guds familie! Det er ligesom at skære en gren af et træ og pode vild gren på. Israel er blevet afskåret midlertidigt, så hedningerne kan kende Gud.
Men bliv ikke for stolt! Hvis en naturlig gren kan klippes af, hvor meget nemmere ville det så være at klippe den indpodede gren af. Tiden vil komme, hvor Hedningernes Dag vil være forbi. På det tidspunkt vil Gud vende bordet, og Israel vil tage imod frelse.

Udnyt Guds barmhjertighed, imens du kan. Giv jeres legemer til ham som et levende offer. Læg synden til side og lev et liv, der behager ham.
Her er en liste over ting, I skal gøre, mens I lever for Gud på jorden:

• Arbejd sammen med jeres trosfæller. Alle har sin særlige gave fra Gud. Sammen udgør I ét legeme.
• Hav en høj levestandard, og fokuser på, hvad Gud ønsker, I skal gøre.
• Vær lydig mod de civile myndigheder. Bare fordi I har et himmelsk hjem, betyder det ikke, at I ikke er ansvarlig over for jordiske embedsmænd. Hvis I modstår dem, modstår I Gud.
• I skal ikke skylde folk penge. I stedet skal I skylde dem jeres kærlighed og betale den med renter.
• Lev altid, som om din tjenestetid er ved at være forbi.
• Lad dig ikke distrahere af kødelige ønsker og begær. Begynd i stedet at gøre, som Jesus ville gøre.

Gud behandler hver enkelt af os forskelligt. Så ær hinandens vandring med Herren. Én person adlyder Gud ved at sætte en bestemt dag til side til faste eller ved ikke at spise bestemte fødevarer. En anden adlyder Gud ved at behandle alle ens.
Hvad betyder det for dig? Herren har et individuelt forhold til hver troende.

Når det er sagt, bør du også være bevidst om, at nogle mennesker stadig er svage i deres vandring med Gud. Du har frihed til at følge din egen overbevisning om ting, men du er ikke fri til at lade en medkristen snuble. Din opgave er at bygge dem op – ikke rive dem ned igennem de ting, du gør. De, der er stærke i troen, har et ansvar for at våge over dem, der er svagere.

Her til sidst skal I høre mine planer: Jeg tager til Jerusalem for at aflevere de penge, der blev samlet ind af kirkerne her. Når jeg er færdig med det, planlægger jeg at tage omkring Rom på min vej til Spanien. Jeg har længe ønsket at besøge jer!

Åh, en ting mere. Pas på dem, der gør et stort nummer ud af små ting. Undgå dem. Deres glatte tale kan skade svagere troende.
Overalt hvor jeg rejser, fortæller folk mig om jeres lydighed mod Kristus. Alle her vil gerne sende hilsner til jer.
Vor Herre Jesu nåde være med dig.

admin 0 Kommentarer
jan 17 2022
193 – Undervisning med lignelser

Matthæus 13,24-30.34-43 og 25,14-30
Jesus fortsatte med at fortælle folk historier, kaldet lignelser. Faktisk sagde han ikke noget til folkemængderne uden at bruge historier.
En gang fortalte han dem om en bonde, der plantede hvede på sin mark. Efter en lang dag vendte han hjem og gik i seng. I løbet af natten gik en mand, der hadede ham, ud på markerne og plantede ukrudt.
Dette ukrudt lignede hvede, imens det vokser. Derfor vidste ingen til at begynde med, hvad der var sket. Det blev først tydeligt, da planterne begyndte at modnes. Gårdmændene sagde: “Hvad skal vi gøre? Skal vi gå ud på markerne og trække ukrudtet op?”
Bonden sagde: ”Nej, hvis I gør det, ødelægger I hveden. Lad os vente til høsten.”
Da høsten kom, sendte bonden sine arbejdere ud på marken. De trak ukrudtet op, bandt det i bundter og brændte det. Så samlede de hveden og lagde det i lader.

Disciplene kom til Jesus og spurgte, hvad det betød. Han sagde: “Landmanden er Menneskesønnen, marken er denne verden, og hveden er Guds børn. Fjenden er Djævelen, og ukrudtet er dem, der følger ham. Ved tidens ende vil Menneskesønnen sende sine engle for at samle Guds børn. Derefter vil de samle de ugudelige og kaste dem i en brændende ovn.”

På et andet tidspunkt sagde Jesus, at Guds rige er som en rig mand, der besluttede at tage på en lang rejse. Han tilkaldte sine betroede tjenere og tildelte dem ansvar, så hans virksomhed kunne blomstre, mens han var væk. Han bevilgede penge til hver af dem, i forhold til deres evner. Til den ene gav han 5000, til den næste 2000, og til den sidste gav han 1000.
Straks gik den første tjener ud og satte sine penge i arbejde. Ved at gøre det tjente han yderligere 5000. Den anden mand gjorde det samme, og han tjente yderligere 2000. Men den tredje mand fandt et sikkert sted, gravede et hul og begravede sine 1000.
Efter lang tid kom mesteren tilbage. De tre tjenere skulle nu gøre rede for, hvad de havde gjort. Den første sagde: “Du tildelte mig 5000. Se, jeg har sat pengene på arbejde, og jeg har fordoblet dem.”
Mesteren var begejstret. Han sagde: “Fantastisk arbejde! Jeg er stolt af dig. Jeg forfremmer dig til en højere stilling med meget bedre fordele.”
Den anden mand sagde: “Du tildelte mig 2000. Se, jeg har sat pengene på arbejde, og jeg har fordoblet dem.”
Igen var mesteren begejstret. “Godt arbejde! Jeg er stolt af dig. Jeg forfremmer dig til en højere stilling med meget bedre fordele.”
Den tredje mand trådte frem og sagde: “Mester, jeg vidste, at du er en klog forretningsmand som ikke tolererer fejl. Jeg var bange, så jeg gik hen og gemte mine 1000 et sikkert sted. Her er de!”
Mesteren var rasende! Han sagde: “Hvordan kan du være så doven? Om ikke andet kunne du have fået lidt rente i en bank. Men nej, du gjorde ingenting.”
Han råbte til vagterne. “Tag denne mands 1000 og giv det til tjeneren med 10.000. Tag derefter denne værdiløse tjener og smid ham ud i mørket. Der kan have gå rundt og lide nød og leve af sin dumhed.”

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 15 2022
116 – Salomos visdom

1 Kongebog 3 – 4 og 2 Krønikebog 1
Salomo elskede Gud og prøvede at følge sin far Davids eksempel. En dag tog han til Gibeon og ofrede 1.000 brændofre på alteret. Den nat viste Gud sig for ham i en drøm: “Hvad vil du, at jeg skal give dig?”
Uden tøven sagde Salomo: ”Herre, min far var en stor konge, men jeg føler mig som et barn, der ikke ved noget. Giv mig visdom og forstand til at herske over dit folk.”
Herren var tilfreds med Salomos svar. “Du har bedt om visdom i stedet for langt liv, rigdom og fred. Derfor vil jeg give dig visdom. Den vil overstige, hvad nogen har haft eller nogensinde vil have. Jeg vil også give dig stor rigdom og ære. Og jeg vil give dig et langt liv, men kun hvis du følger mig som David gjorde.”

Kort efter dette løfte gik to prostituerede til domsalen og stillede sig foran kongen. Den ene af dem sagde: “Denne kvinde og jeg bor i samme hus, og jeg fik et barn derhjemme. To dage efter at jeg havde født, fik også denne kvinde et barn. Vi var sammen, og der var ikke nogen anden hos os i huset; vi to var alene derhjemme. Så døde denne kvindes søn om natten, fordi hun kom til at ligge på ham, og midt om natten stod hun op og tog min søn fra mig, mens jeg sov, herre; hun lod ham ligge i sin favn og lagde sin døde søn i min favn. Da jeg stod op om morgenen for at amme min søn, var han død; men da jeg så nærmere på ham i morgenlyset, var det slet ikke min søn, ham jeg havde født.”
Den anden kvinde sagde: ”Nej, det levende barn er mit og det døde barn er hendes!”
De to begyndte at skændes foran kongen.
Salomo vendte sig mod en vagt og sagde: “Kom med et sværd.” Han pegede på barnet og sagde: “Skær drengen i to stykker og giv hver mor halvdelen.”

En af kvinderne råbte da: “Nej! Dræb ikke min søn! Hun kan få ham! Lad ham leve.”
Den anden kvinde sagde: “Ja, skær ham i to, så vi begge får en del.”
Kongen vendte sig mod vagten: “Giv drengen til den første kvinde. Hun er moderen, fordi hendes hjerte råber efter barnet.”
Israels folk var forundrede over hans visdom.

Salomo herskede over alle nationerne fra Eufratfloden i nord til Egypten i syd. Der var fred i hele regionen så længe han levede. Der var så mange mennesker i Israel, at de var som sandet på stranden. Alle levede i fred og uden frygt for krig.
Salomo fik givet viden om mange emner. Han havde forståelse for planter, fugle og dyr. Hans visdom var større end nogen andens i verden. Konger fra hele verden sendte folk for at lytte til ham og lære af ham.

VIDEOER

 

admin 0 Kommentarer
jan 13 2022
35 – Moses og tornebusken

2 Mosebog 3 – 4,18
Efter Moses giftede sig med Sippora, blev han hyrde for sin svigerfar, Jetro. Fyrre år senere, da Moses var 80 år gammel, ledte han sin flok nær et bestemt bjerg.
Pludselig, i det fjerne, så han, at en busk brændte uden at blive fortæret af flammerne. Han gik tættere på, så han bedre kunne se det. Da han var nær, kaldte Gud på ham: “Moses, Moses.”
Han svarede: “Ja, jeg er her.”
“Kom ikke nærmere. Tag dine sko af. Du står på hellig grund.”
Da Moses tog sine sandaler af, sagde Herren: “Jeg er dine fædres Gud – Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud.” Moses dækkede sit ansigt, fordi han var bange for at se på Gud.
“Mit folk lider i Egyptens land. Det er tid til at fri dem fra deres slaveri. Jeg har udvalgt dig til at føre dem tilbage til Kana’ans land. Tag derfor tilbage til Egypten og tal med Farao.”
“Åh nej, Herre, ikke mig! Jeg er ikke den rigtige til at føre israelitterne ud af Egypten. Jeg er ikke i stand til at tale med Farao.”
Gud var tålmodig med Moses: “Jeg vil være sammen med dig. Når du tænker på dette bjerg, vil du huske, at jeg sendte dig. Tag til Egypten og bring mit folk tilbage hertil for at tilbede.”
Moses sagde: “Men hvis jeg står foran folket og siger: Jeres fædres Gud har sendt mig til jer’, så vil de sige: ‘Hvilken Gud? Hvad hedder han?’ Hvad skal jeg fortælle dem?”
Gud svarede ham: “Jeg er den, jeg er! Fortæl dem ‘JEG ER’ sendte dig til dem. Jeg er Abrahams Gud. Jeg er Isaks Gud. Jeg er Jakobs Gud. Folket vil lytte til dig, men Farao vil ikke. Derfor vil jeg slå ham hårdt. Når jeg er færdig, vil han endelig lade mine folk gå.” Moses tøvede stadig. Så sagde Gud til ham:
“Hvad har du i din hånd?”
“Det er en hyrdestav.”
“Smid den på jorden.”
Han smed den på jorden, og den blev forvandlet til en slange! Moses sprang tilbage i frygt. Så sagde Gud: “Ræk ud og tag slangen op i halen.” Moses tog fat i halen, og med det samme blev slangen igen en hyrdestav.
Gud sagde: “Stik din hånd ind i din skjorte.” Det gjorde Moses, og da han trak den ud, var den dækket af spedalskhed. “Stik hånden ind igen.” Det gjorde han, og da han trak den ud, var spedalskheden væk.
Gud sagde: “Vis folket disse tegn, og de vil tro dig.”
”Men, Herre, jeg har aldrig været i stand til at tale godt. Jeg har et taleproblem.”
“Moses, hvem har skabt din mund? Jeg er den, der får en person til at være døv, stum, blind eller seende! Gå og gør som jeg siger. Jeg vil hjælpe dig med at tale og lære dig, hvad du skal sige.”
Moses bøjede hovedet. “Herre, jeg vil bare ikke gå. Send venligst en anden.”
Da blev Herren vred. “Din bror Aron kommer for at møde dig. Han kan tale. Tag ham og tag til Egypten!”
Så gik Moses til Jetro og bad om tilladelse til at vende tilbage til Egypten.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
Copyright © 2024 Carsten Riis Jensen | Carsten Riis Jensen